Tog hjem i morges fra mine forældre. Har ikke været hjemme siden Liva blev kørt ned og her er så tomt. Puha, meget underligt, at der ikke er en lille vaps, der vimser rundt.
Kommer vist til at tage lang tid at komme ovenpå igen, ville så gerne kunne tænke på alle de gode minder jeg har om hende, men det gør alt for ondt endnu.

Jeg er så helt utrolig taknemmelig for alle de søde mennesker omkring mig, der har været der for mig i denne situation. Tusind tak til alle der har ringet, sendt beskeder, trøstet in persona og bare været der. Og til alle Jer der har skrevet herinde. Selvom det kan være svært at rumme lige nu, betyder det uendeligt meget for mig, at jeg ikke føler mig alene og at der er nogen der bekymrer sig om én.

Har gjort rent i 3 timer i dag for at have noget at rive i, så nu er her så rent som aldrig før. Og handlet og fyldt køleskabet op og ordnet en masse andre sager. Og lige nu holder jeg pause med kaffe og fastelavnsbolle (det er virkelig min akilleshæl, godt at man kun kan få dem i februar), inden jeg skal hjem til Louise og spise sushi og derefter til Diamantnatten. Har også fuldt program i morgen og på søndag, så det skal nok gå det hele. Selvom det også er vigtigt at give sig selv tid til at være ked af det, er det for mig også godt at skulle noget. Glæder mig faktisk virkelig meget til studiestart i næste uge…