film

I forgårs var jeg med nogle veninder i biografen at se Det stærke køn. Og selvom jeg langt fra var blæst bagover, så blev jeg i godt humør af den lille lune, ærkebritiske film om hvordan en flok sypiger fra en af Fords engelske fabrikker kommer til at spille en stor rolle for ligestillingen i slutningen af 1960’erne.

Selvom hovedrolleindehaveren Sally Hawkins er ufatteligt irriterende og nærmest grådkvalt hele filmen igennem (fint nok at hun skal forestille at være følelsesmæssigt involveret, men det er måske lige voldsomt nok), så er det et fint lille tidsbillede med masser af lækker 60’er mode, et godt soundtrack og rigtig højt hår, masser af feel good stemning og girlpower.

En anden film jeg har set for nylig, dog ‘bare’ derhjemme, er Howl og det var en film lige efter min næse. Endda på trods af at James Franco, som jeg ellers ikke kan udstå, har hovedrollen. Og han gør det godt, som beatgenerationsforfatteren Allen Ginsberg. Helt vildt godt faktisk. Og han kan læse digte op, så jeg spinder. Nam. Så måske jeg skal revurdere det med om jeg kan udstå ham eller ej…

Nå, men inden I lejer den så lad mig lige komme med et par forbehold. Hvis du er litteraturnørd og generelt vild med beatgenerationen så er det helt sikkert en film for dig (og du har garanteret set den allerede). Hvis du generelt er til lidt snørklede, nicheprægede film og selv synes du er sådan lidt intellektuel, så vil den nok også være et hit. Hvis du er hipster, vil du med stor sandsynlighed også synes at den er pengene værd. Den er fuld af hipstere og endda nogle af de allerførste af slagsen. Hvis ikke du kan sige ja til et eller flere af forgående udsagn, så lad være med at leje den. Så vil du sikkert bare tænke “Helt ærligt Emily, hvorfor anbefalede du mig at leje den UNDERLIGE film, de 40 kr. kunne jeg have brugt på en Lottokupon og have vundet 22 millioner, i stedet for at spilde dem på den stenede film”. Og sådan vil jeg helst ikke have at I tænker om mig.

God fredag søde mennesker!

Watched We Want Sex and Howl this week. Really enjoyed the latter, so quirky and James Franco as Allen Ginsberg made my day. We Want Sex was very nice, but nothing more. That said it was a sweet feel good movie, packed with lovely 1960’s vibes and girl power.

(Visited 225 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Howl er fantastisk! Så den i Vester Vovvov (som btw er den dejligste biograf jo!) med min gymnasieklasse og vi var to ud af 25 der kunne lide den. Ret vildt eftersom vi havde haft om beatgenerationen i en længere periode – men jeg synes i hvert fald at den er fuldstændig fantastisk! :-)

  2. Haha super fed anmeldelse. Synes selv at jeg opfylder alle tre betingelser, så må jeg da lige se ;)

  3. Nej, nej, jeg er stor Ginsberg-fan (har citeret ham i mit køkken – strange, yes) – hvordan har jeg overset den? Gotta go fetch. Tak.

  4. Jeg ELSKER Howl! Og jeg synes også, Francos recitering af digtene var helt fantastiske. Jeg får helt lyst til at se den igen med det samme :)

  5. James Franco……
    Daniel Desario fra Freaks and Geeks. Han har noget mystisk grin over sig, som man lige skal over. Men bagefter, når man har klaret 18 afsnit er man helt… åååååååårh! Men jeg forstår det godt forholdet til ham, lige til at starte med!

  6. hvor er du sød!
    heh, jeg er syg, og stresset over at være syg fordi jeg burde skrive speciale.
    nu vil jeg lokke min kæreste hen efter Howl, så jeg kan se den og glemme mine kvaler.
    tak! :)

  7. Åh gud, jeg kunne ikke være mere enig i filmen Howl! Men anmeldelsen fik jeg dog ikke meget ud af, da jeg ikke kendte over 50% af ordene. Nu er jeg også kun 16, og ikke ligefrem “kultur-studerende” (endnu) hæhæ. :-)