hair

For lidt over et år siden begyndte jeg at behandle mit hår helt anderledes end hidtil. Jeg læste bogen Curly Girl og min indre hippie var solgt. Og for første gang i næsten 10 år blev jeg for alvor gode venner med mit tykke, krusede og uregerlige hår igen. Alt det kan man læse mere om i dette indlæg og ikke mindst i det her. I var og er en masse der viste interesse for konceptet og selv har prøvet det og nu har mit Ronja Røverdatter-hår snart været på Curly Girl-diet i et år og derfor tænkte jeg at jeg lige ville følge op med mine erfaringer, mine personlige modificeringer, hvilke produkter jeg bruger nu og synes virker m.m.

Hårplejerutine
Jeg er helt utrolig doven hvad hår angår og måske derfor passer det her ‘system’ mig så godt: Kun vaske håret max. hver anden dag og aldrig børste (med undtagelse af når det er vådt), style eller tørre. Så nemt!

  • Jeg vasker mit hår 2-3 gange om ugen. Og lidt mod Curly Girl-foreskrifterne, så vasker jeg det altså med shampoo nu. Men kun shampoo uden sulfat, kun i en ganske lille mængde (1 tsk. ca) og kun i hovedbunden. Og så kommer jeg ofte lidt balsam i spidserne INDEN jeg vasker med shampoo, for at beskytte spidserne mod yderligere udtørring. Jeg ved, at der er mange, der synes det der ‘ingen sulfitter i shampoo’ er noget pjat, men hey det virker for mig og mit hår får stivkrampe og bliver helt tosset hvis jeg vasker det med almindelig shampoo. Hår er ikke ens og det gælder – ligesom med alt muligt andet – om at finde ud af hvad der virker for en selv.
  • Efter jeg har vasket håret kommer jeg en god klat balsam i (primært på længderne) som jeg lader sidde 5 min. Derefter skyller jeg let, fordeler balsamen yderligere og lader den sidde lidt endnu. Af og til friserer jeg håret med en bredtandet kam, mens der er balsam i. Så skyller jeg igen, men ikke alt for grundigt, bare lige til den overskydende balsam er væk.
  • Hvis jeg dyrker sport så skyller jeg selvfølgelig håret igennem også selvom jeg ikke bruger shampoo den pågældende dag.
  • Efter badet kommer jeg Moroccan Oil eller John Masters olien i håret og reder det igennem (hvis jeg ikke allerede har gjort det i badet = mere krøl/fald) og krammer det op.
  • That’s it. Jeg hverken tørrer, glatter, krøller eller børster det yderligere. Heller ikke mellem to hårvaske. Det eneste tidspunkt jeg friserer/børster mit hår er i badet eller lige efter. Hvis det er meget filtret (uldne tørklæder og hår er ikke altid lige gode venner), så reder jeg det lidt ud/skiller det ad med fingrene.
  • Hvis det skal tørres hurtigt (vasker det som regel om aftenen, så det er ikke nødvendigt), så bruger jeg en diffuser på en hårtørrer på laveste varmeindstilling.
  • Af og til kommer jeg lidt mere olie eller pomade i, når det er tørt og dagen/dagene efter for at samle spidserne eller lægge krus ned.
  • På 2. eller 3. dagen får bunden lidt tørshampoo eller hårpudder for at løfte håret og friske det lidt op. Men som regel når det ikke at blive fedtet før på 4. eller 5. dagen (så længe går der dog sjældent, er jo trods alt også meget rart at vaske hår, hehe, det var mere for at sige at det altså netop ikke har tendens til at fedte, når det behandles på denne måde).

Efter et år mere eller mindre på denne måde kan jeg konstatere at mit hår ‘slapper meget mere af’ og er sundere at se på og nemmere at have med at gøre. I modsætning til stivkrampetendensen det havde tidligere, som er det jeg kalder den tilstand hvor kraftigt hår kruser og bliver helt hysterisk efter en hårvask. Sådan noget hår, der altid er pænest en dag eller to efter det er blevet vasket. Det der uden tvivl gør den største forskel for mig er at undgå shampoo med sulfat og holde mig fra varme stylingredskaber og hårtørrere. Til gengæld lader det ikke til at have den store effekt om jeg holder mig fra silikoneholdige produkter eller ej og da silikone gør hår såååå pænt, så bruger jeg både en balsam med silikone af og til og tilmed Moroccan Oil ganske ofte.

Produkter
Fra venstre mod højre

  • Conceived by Nature Shampoo og Conditioner. Jeg har efterhånden prøvet alle varianterne og elsker dem alle, dog er rosmarin og lavendel mine favoritter, men det har vist mere noget at gøre med duft. Conceived by Natures shampoo er den eneste shampoo jeg bruger.
  • Moroccan Oil. Halv silikone, halv olie (kender ikke de præcise procenter så skyd mig ikke) og 100% fantastisk hår på flaske. Elsker det her skidt. Punktum. Eller næsten, for ved at folk med finere/tyndere hår synes den er lige lovlig heavy, så der kan et ‘light’ alternativ nok være et hit.
  • The Organic Pharmacy Rose Conditioner. Den bedste balsam jeg har prøvet. Og også en af de dyreste, æv. Men den er rigtig, rigtig, rigtig god.
  • John Masters pomade, god til at samle spidser, give shine og lægge krus ned.
  • Klorane tørshampoo, min absolutte favorittørshampoo, både hvad angår duft (nærmest ikke-eksisterende) og tekstur. Og jo den er hvid, men derfor kan den altså alligevel ikke ses, når først man har rusket/børstet håret igennem efter man har påført den. I givet fald bruger man for meget og/eller får ikke rystet den ordentlig ud igen.
  • John Masters Dry Hair Nourishment & Defrizzer. Genial hårolie, der burde komme i en stor dunk, tror jeg er på min 7. flaske efterhånden (fordelt på flere år dog) og jeg bliver ved med at købe dem. God i vådt som tørt hår.
  • Mane n’ Tail Deep Moisturizing Conditioner. Jep, det er en balsam til heste. Men hvis man har hesteagtigt hår, så er det jo den slags man må ty til ;) Udover Moroccan Oil er dette det eneste produkt med silikone jeg bruger. Boy oh boy ens hår bliver blødt, regerligt og rart af den.
Rettelse: Main n’ Tail er oprindeligt udviklet til heste, men ovennævnte produkt er udviklet OG godkendt både til mennesker og dyr :)

 

Jeg køber Conceived by Nature og Mane n’ Tail lige her. Resten kan findes på diverse webshops og i utallige fysiske butikker.

En god klipning af en frisør der forstår sig på hår med fald/krus/krøller er selvfølgelig også alfa og omega. Jeg får mit hår klippet ca. 2 gange om året hos Pernille på Gråbrødre Torv 7. Hvis du har frisørskræk og går grædende fra frisøren hver gang er det ikke dit hår, der er noget galt med, du har bare ikke fundet den rette frisør endnu! Læs evt. mit indlæg om frisørskræk lige her, hvor der i kommentarerne er masser af forslag på dygtige frisører.

Med hensyn til hvordan jeg har fået sådan en ‘flot ombre-effekt’ i mit hår, som flere af jer har spurgt om, så må vi vist hellere kalde en skovl for en skovl. Det er en stor fed udvoksning ;) Fik lavet lidt lyse striber for et par år siden og det er dem + helt almindelig blegning af solen om sommeren (de spidser har jo trods alt været med en sommer eller 3), der stadig spøger. Har forsøgt at ‘farve det over’ et par gange, men farven fiser lynhurtigt ud igen og nu har jeg bare besluttet at lade det være, da jeg egentlig ret godt kan lide looket. Så ikke noget fancy der :)

My favorite hair products.

(Visited 4.300 times, 6 visits today)

Skriv en kommentar

80 Kommentarer

    1. Yay!! Var ellers forberedt på at du ville komme efter mig ;) Men sejt at vi er enige nu :D

      1. Hehe…Bare rolig. Jeg har altid været halvt enig. Lauryl Sulfat har jeg altid ment var et problem. Og den er uden tvivl den værste.

        Men det er først for nylig, at jeg er blevet opmærksom på, at laureth sulfat faktisk også kan være det i nogle tilfælde.

        1. Ja, det siger mine veninder også. Men jeg kan nu altså godt lide lidt duft, må se at prøve Purely Proff snart ;)

  1. fedt med sådan et indlæg! Har samme slags hår som dig, og min frisør har været på barsel og er også sådan lidt halvdyr så måske jeg skulle prøve din. kan ikke finde nogen hjemmeside når jeg gogoler, kan du sige ca. hvor meget en klipning hos din Pernille koster?

    1. Det er desværre rigtig dyrt. Kan ikke huske det præcis, men synes altid jeg kommer af med 6-800 kroner (det er dog ofte inkl en kur eller et produkt). Hun er dog den første der har forstået mit hår, så for mig er det pengene værd :)
      Tror ikke der er nogen hjemmeside, men frisøren hedder – og ligger på – Gråbrødre Torv 7, så måske man kan finde et nummer på Krak?

      1. tak for svar, ja så er prisen den samme som den jeg plejer, må bare spare sammen så, og prøve hende, for vil gerne prøve noget nyt ;-)

    1. Hehe, ja det er meget brunt. Ved ikke om det er moderne – for min skyld måtte det MEGET gerne se lidt fiksere ud, men når det er det der virker så må jeg tage alle de brune flasker med ;)

  2. Hvis man står og skal vælge mellem Moroccan Oil og John Masters oil, er der så en, der er lidt bedre end den anden?

    Håber et af dem er mirakelproduktet, der kan tæmme mit store, krusede hår!

    1. Kan kun anbefale dig at give hele ovennævnte metode et forsøg i et par måneder (og/eller det jeg nævner i de indlæg fra sidste år jeg linker til). Synes lidt de kan noget forskelligt de to olier, men Moroccan Oil er instant wonder, så måske du skal vælge den.

  3. Er det en god idé at følge disse råd, selvom ens hår er rimelig glat? Altså, tror det ville gøre noget godt?

    Knus!

  4. Det skader i al tilfælde ikke at prøve ;)
    Tror egentlig ikke at der er noget hår der bryder sig om føntørring etc. og børstning slider vel på al slags hår.
    Dog har jeg mange veninder med glat/tyndt hår, der netop godt kan lide at deres hår bliver lidt smadret fordi det så fylder mere/nemmere, så igen: Det er noget med at prøve sig frem :)

  5. MEGA mega mega fedt indlæg! Jeg har præcis samme hårtype som dig – lidt krøl/fald og tykt hår – og har prøvet alverdens produkter, som virker varmebeskyttende, som giver glans, som plejer og og og – desværre uden held! Så jeg vil helt klart tage alle de helt fantastiske råd til mig, og afprøve dem. Krydser fingre for fint og frisk hår fremover nu!

    1. God fornøjelse. Læs evt. Curly Girl bogen eller læs lidt mere om det på nettet (der findes et forum hvor folk -på næsten religiøs vis – diskuterer hår), Husk at give det lidt tid og så ellers bare prøve dig lidt frem og finde ud af hvad der virker for dig :)

  6. Hej Emily.

    Jamen, jeg vil bare skrive TUSIND TAK fordi, du har delt den her metode med os. Efter jeg “sprang på” Curly-Girl har mit hår (og ikke mindst mit forhold til mit hår) ændret sig radikalt! Jeg havde aldrig troet, at min hår kunne blive langt, men nu er jeg fuld af mod på at lade det vokse. Sidst jeg var til frisør sagde hun, at det jo var tykt og sundt, og mange af mine veninder har bemærket forskellen, uden jeg har fortalt noget. Før var det klasket og kedeligt, men nu har jeg fine krøller, og masser af fylde!

    Min version af Curly Girl er parfumefri, for jeg er allergiker. Hvis nogen skulle være interesseret i den variant bruger jeg A-derma Exomega Foaming Shampoo (uden sulfat) og levevis balsam fra Bilka. Derudover har jeg en Volume Spray fra Soulglow, som jeg har købt ved frisøren, der kan samle spidserne lidt. Jeg mangler stadig en god hårkur, men ellers er de tre ting, ALT jeg behøver.

    Hilsen Mette.

      1. Tak piger, for tip og tilbagemelding…

        Ved ikke helt, om jeg er “urte-kusse” nok til at kaste mig ud i den kokosolie, men jeg på den anden side har også ret stor respekt for videnskaben ;-)

  7. Jeg vasker også kun mit hår 3 gange om ugen, reder ALDRIG mit hår når det er tørt (puha da) og tørrer med diffuser. Jeg tørrer det dog næsten altid, da jeg ellers ligner jeg ved ikke hvad – hvis mine krøller tørrer af sig selv bliver de rigtig grimme. Især fordi jeg har kort hår nu, så det krøller på den grimme måde. Måske jeg skulle prøve dine produkter! Hvis jeg kan få mit hår til at blive pænt UDEN at skulle tørre det, så vil jeg klart have langt hår igen. Det var lidt derfor jeg klippede det – det tager for lang tid at tørre sådan en manke ;)

    1. Ja puha, jeg orker slet ikke at tørre mit. Har al respekt i verden for kvinder der bruger masser af tid hver morgen på at sætte hår (min egen mor deriblandt), men jeg er alt alt for doven til det. Men lyder som om du allerede er dygtig med dit hår :)

  8. Hvor er det fantastisk af dig at lave sådan et indlæg, synes jeg. Jeg har ikke selv samme hårproblem(nærmest “desværre” med sådan en fin guide!), men synes bare det er rart, at du gider tage dig tid til at formulere den her slags info og erfaring ud til os alle sammen. Tak for en fantastisk dejlig og personlig blog, endnu en gang ;)

    1. Haha… ja, der kan man bare se, troede ellers ‘Ombre’ hår var lidt old news, men det er da dejligt at høre at det stadig holder, når nu jeg hænger på det (hmm… eller det er vist omvendt) :)

  9. Hej Emily.
    Jeg er ret dårlig til at gennemskue indgredienserne i en shampoo, så ville lige høre om der er silikone i dem du bruger?

    1. Nope, de er meget øko/grønne/rene dem fra Conceived by Nature og der er hverken sulfat eller silikone i :)

  10. Dejligt indlæg! Og super inspirerende – er selv begyndt at behandle mit hår helt anderledes den sidste tid, og det hjælper sgu. Er vokset op med daglig vask i Fructis shampoo + balsam, så at gå fra det til at vaske max hver anden dag i noget ordentlig shampoo og bruge olie.. Mit hår elsker mig!

    Desværre har jeg sådan noget tyndt finurligt hår, som let viser, hvis ikke det bliver børstet eller friseret en smule. Kender du nogle bøger eller nogle guides til folk med tyndt, lyst, skandinavisk hår? :) Vi mangler hjælp!!

    1. Nej desværre ikke, men mon ikke internettet er din ven?? Der findes vist nærmest guides/blogs etc. om alt derude :)

  11. puhaa.. det er vidst lidt en øjenåbner for mig. Vidste måske godt, at mit hår tog skade af mine routine. Jeg vasker hår hver anden dag (dvs. shampoo + balsam og nogle gange hårkur) Derefter børster jeg det (når det er vådt) Og dupper stille håret for at give det ekstra volume. Og så bruger jeg en olie fra body shop til spidserne! Den er virkelig god link: http://www.thebodyshop.dk/har/harstyling/grapeseed-glossing-serum.aspx
    bare et lille tip!

  12. Fedt indlæg!
    Hvor køber du “Conceived by Nature” ?
    har lige googlet men kan ikke finde det…

    1. Tsk tsk tsk… Det står da i teksten ;)
      Hint det er lige der hvor der står: “Jeg køber Conceived by Nature og Mane n’ Tail lige her.” ;)

  13. Hvordan tørrer du dit hår hvis du redder der igennem inde i badet? Jeg tænker nemlig at håret bliver filtret igen når man tørrer det med håndklædet?

    1. Tørrer det ikke!!! Altså i al tilfælde ikke på den der gnubbe håndklædet rundt måde. Lader et håndklæde sidde om i 10 min of trykker derefter forsigtigt for at få så meget vand ud som muligt :)

  14. Jeg har samme hårtype som dig og har længe kæmpet en brav kamp for at få det til at se ordentligt ud. Jeg har fulgt principperne siden dit første Curly Girl-indlæg og synes også, det har virket. Mit problem er dog, at jeg må ty til hårtørreren alt for ofte, fordi jeg bliver nødt til at vaske mit hår om morgenen. Hvis jeg lægger mig til at sove med fugtigt hår, vågner jeg nemlig op med mærkelige ‘knæk’, uregerlige totter foran ansigtet og fladt hår i nakken, hvor hovedet har hvilet på puden. Hvordan undgår du det, når du bader om aftenen?

    1. Går oftest i bad ved en 6-7-tiden efter løbetur/træning og så når det at være næsten tørt inden jeg skal sove :)

  15. Dejligt med en “simpel” hårrutine – er også selv lidt doven på det punkt…det skal bare sidde;-) synes dit hår er fantastisk smukt, vil prøve om ikke den rutine kunne virke for mig, selvom min hårtype er liiidt anderledes end din:-)

    love
    modepistol

  16. TUSIND TAK for de gode råd! Nu ved jeg i hvertfald hvilke produkter jeg skal overveje, der er nemlig en hav af hårprodukter derude, og jeg har længe gået og være forvirret og frustreret over jeg ikke vidste hvad jeg skulle kæbe. Men jeg stoler på dig, og derfor vil jeg prøve mig af med John Masters pomade ;) Hilsen Marinela

  17. Dejligt indlæg :)
    Har et enkelt spørgsmål – når du køber shampoo fra Conceived by Nature, får du det så leveret, eller afhenter du det i en fysisk butik? Kan se at de også giver det som en mulighed – og min indre Von And synes det kunne være en glimrende ide – fremfor at betale 75 kr i fragt for en shampoo til 71 kr ;)

  18. Jeg får det leveret, men er så stor fan at jeg bestiller 3 sæt (altså shampoo+balsam) pr. gang og så har jeg også til 1/2 år + :)

    1. Ahhh snedigt! ;)
      Tak for det hurtige svar – og god fornøjelse med jul-kopkagerne (facebook.. er ikke din lokale vindueskigger) ,)

  19. Hej Emily :-)

    Er tipsene kun til langt kruset hår? Jeg har nemlig hår til skuldrene, og det er ikke vildt kruset længere, efter jeg klippede det kort, men selvfølgelig stadig meget (!) tykt. Vil nogle af produkterne være gode for mit hår alligevel? Jeg synes nemlig, at dit er så smukt og sundt at se på, og det lyder som om, at det gør ens hår pænt, uden man skal gøre alt muligt usundt ved det. Men samtidig vil jeg jo ikke købe produkter og bruge metoder der ikke passer til mit hår!

      1. nope, som regel først på 4.-5. dagen, men så længe går der altså sjældent ;)
        Men det vil det nok gøre i starten, det skal lige vænne sig til det.

  20. Nej tror skam snildt de tips kan bruges af de fleste, men de er især gode hvis man har kraftigt/tykt hår og evt. med krus/fald/krøller. Du kan sagtens prøve metoden uden at købe andet end en shampoo uden sulfat og så ellers fortsætte med den balsam du bruger nu.
    Og igen, det er meget individuelt lige præcis hvad der passer til en, sikkert både metode og produkter, men så lad det være inspiration til at finde ud af hvad der virker for dig. Det er bare at prøve sig frem. Det her er hvad der passer til mit hår :)

      1. Hov, undskyld, det omkring fedtet hår har du jo skrevet ;-) Mange tak, det var en stor hjælp! Jeg tror jeg vil anskaffe mig Moroccan oil og shampooen fra Conceived by Nature. Tørshampooen har jeg allerede, den er fantastisk!
        Igen, mange tak. Og tak for en super blog i det hele taget, jeg har efterhånden fulgt dig i over et år, og det er en førnøjelse at følge med i dit finurlige lyserøde univers. Hehe

  21. Sikke et fantastisk indlæg! Jeg blev inspireret sidst du skrev om dit hår, og siden har jeg fundet en rigtig god (og billig!) shampoo fra The Body Shop, som ikke indeholder sulfater, silikone, farvestoffer, parabener eller andet møj. Min erfaring er også, at mit hår (som er lidt a la dit, bare en del mere krøllet) får det allerbedst uden produkter. Så jeg bruger shampoo og intet andet! Jeg kunne dog godt tænke mig at prøve nogle af de produkter, som du anbefaler. Men ved du, om de indeholder parabener? og hvad gør den den moroccan helt præcist? Alle snakker om den!

    Ps. Jeg læste en note om din hestebalsam i alt for damerne i dag, så du er ikke den eneste fan ; )

  22. Mit spørgsmål er ikke hårrelateret – men hvilken model er dine bukser? Kan se at de er fra Topshop & modellen er så fin + klædelig!

  23. Super dejligt med et indlæg om krøllet hår. Jeg har selv krøllet (og alt for stort) hår, og jeg har også problemer med mit hår efter vaskene. Det samler sig ikke i krøllerne, men bliver stift og tørt og kruset.
    Jeg ender 98 % af tiden med opsat hår…

  24. Åh tak tak tak for dit indlæg! Jeg har krøller, der kan blive så fine men sjældent vælger at være det – måske er det her vejen frem for mig? Har forsøgt mig lidt med det den seneste uge, men jeg er så uheldig at få fedtet hår rimelig hurtigt, når jeg prøver den vaskerutine du nævner. Har du nogle tips, til hvad jeg kan gøre ved det måske? :)

  25. Hej Emily!

    Jeg har fulgt din blog i et år nu, fandt den faktisk sidste december da jeg googlede efter jule-frokost out ideer! + Det er første gang jeg kommentere(tror jeg ! Hurra! :p

    Jeg har gået rundt i et par dage og dit indlæg har nærmest bidt sig fast i mit hovedet, det har givet mig et helt andet syn på min hår, jeg har aldrig tænkt på min hår og bare proppet alt mulig i det!
    Jeg har MEGET tykt hår og det der mega bølget, men det kan ikke holde på sine bølger fordi det er så tungt, så jeg ender altid med underligt hår, hår der er semi-bølget-halv-glat-nedren-hår …
    Jeg tænker aldrig over hvilken shampoo eller hår produkter jeg bruge, hår for mig sidder bare på mit hoved, med mindre en frisør sætter det.
    Idag lægger jeg så ud med at smøre mine spidser ind i balsam og når det har siddet i, i ca. 10 minutter så vasker jeg min hovedbund med en lille bitte smule shampoo og min hår ser bare så sundt ud! Det er hverken tørt eller stift som det plejer at blive efter en vask! Det virker også meget lettere også er alle mine bølger “på display” idag! Jeg vil helt sikker blive ved med at vaske hår på denne måde!

    + Tak for en fed blog! ^_^

  26. Jeg tror snart jeg er nødt til at give den metode et forsøg, for jeg sidder ofte og bliver helt grøn af misundelse over dine fine “ukrusede” krøller :)

    Jeg vandt en lækker lækker shampoo uden sulfater fra Alterna, men den var desværre ret pebret og indeholdt parfume, så jeg sprang på en fra MOP i stedet. Det gik dog lidt skidt og mit hår blev helt enormt tørt og kruset, så jeg gik tilbage til sulfaterne igen og bildte mig selv ind, at metoden nok ikke var optimal for mit hår.

    Mit hår minder vel lidt om dit: tykt og krøllet, men mit kruser faktisk mest på anden- og tredjedagen efter hårvask, når det har været udsat for vind og vejr, strikhuer osv.

    Jeg har ikke haft langt hår i mange år, for det bliver simpelthen så tørt og kruset i enderne og klasker i toppen, men jeg drømmer om langt bølget hår som dit og forsøger engang imellem at lade det gro længere – indtil jeg giver op, styrter ned til min frisør og vender tilbage til min evindelige lange page.

    Kan du huske hvor lang tid der gik, efter du skiftede produkter, før du kunne se en forskel? Jeg er en utålmodig sjæl, så det ville være godt med et pejlemærke :)

  27. jeg takker dig af hele mit hjerte for dette indlæg..! Jeg købte fluks shampoo og balsam fra Conceived by nature og det har virkelig reddet mit hår og hovedbund! Jeg vil aldrig bruge andet shampoo eller balsam igen! Jeg har kæmpe tykt og langt hår og glat hår og det er bare blevet så flot og dejlig efter jeg har brugt Conceived by nature! Jeg er så glad… tusind tak!

  28. For det første er dette et fantastisk indlæg! :)

    For det andet ville jeg lige høre hvordan du får skyllet silikonen fra Moroccanoil’en ud når du kun bruger sulfatfri shampoo??

    1. Mange tak :)

      Hmm… Det ved jeg faktisk ikke om jeg gør, men det generer mig nu heller ikke. Kommer ikke Moroccan Oil i tæt ved rødderne, kun spidserne og kun 1-2 gange om ugen, så enten bliver det slidt/skyllet ud eller også bliver det der simpelthen. Jeg bruger aldrig hårlak/stylingprodukter, så føler ikke jeg har et behov for at få ‘vasket noget ud’ :)

  29. du kender sikkert siden i forvejen men hvis ikke så vil jeg lige linke til den. Der kan man nemlig købe conceived by nature (og mane n tail) produkter meget billigt og meget meget billigere fragt! (jeg er også lidt nærig med at betale 75 kr for fragt! inde i dk.. det kommer ikke udenlandsk fra så hvordan kan det være så dyrt!) Nå men jeg har i hvert fald købt på denne side http://www.pakcosmetics.com/ (en shampoo og 2 balsam til 21£ ialt med fragt). så ville bare lige give tippet videre.

  30. Hej Emily,

    Faldt lige over dette her gamle indlæg, og må indrømme at jeg er ramt. Da jeg var mindre havde mit hår fald, i teenage-alderen begyndte der at komme krøller og nu synes jeg, de er begyndt at te sig tossede. Det er hverken krøl eller glat, det er en underlig kruset og fesen hårtot, som jeg bedre kan lide at have oppe i knold end nede at flagre. Hvilket jeg synes er synd, da jeg generelt rigtig godt kan lide at have løst hår. Har helt klart tænkt mig at prøve dine metoder af, det lyder som noget der virker, og forhåbentligt vender mine krøller tilbage, flottere end aldrig før og med skinnende lækkert hår. Det kan selvfølgelig også være vinteren der er kommet over mit hår, men jeg synes ikke det har vist sig fra sin bedste side de sidste års tid.

    Super blog, den må jeg hægte mig på :)

    Christina

  31. Hej! Vildt lækkert hår! Kunne være man skulle gå over til Curly girls foreskrifter, det kunne mine krøller nok godt trænge til!
    Må man spørge hvor du har fået lavet dit lækre ombre hår?