Purely Professional

Sponsoreret indlæg

I går da jeg kom hjem, stod der en lækker pakke med ovenviste produkter og ventede på mig. Purely Professional er en serie af professionelle hårprodukter, der er ultra rene, parfumefri og meget skånsomme både for mennesker og omgivelser. Her til morgen har jeg brugt shampoo og conditioner nr. 2 og håret føles rart og ser pænt ud. Men skal altså lige vænne mig til, at de slet ikke dufter af noget. Kender dog rigtig, rigtig mange der ikke tolererer parfume særlig godt, så synes det er fedt med et lækrere alternativ til de mere gængse parfumefri produkter man bl.a. kan købe i dagligvarehandlen.

Jeg tester videre og kommer med en mere fyldestgørende anmeldelse snarest.

Indtil da kan I i dag vinde produkter fra Purely Professional ovre hos Sneglcille. Go go go :)

Følg Purely Profesionnal på facebook hvor du hver dag indtil jul kan vinde endnu flere lækre produkter.

Og så kan man læse meget mere om produkterne, hvad de indeholder og hvad de IKKE indeholder lige HER Rigtig god tirsdag!

(Visited 411 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Kære Emily.

    Jeg har fulgt med det sidste års tid og har nydt at klikke ind på din side og se inspirerende opskrifter og outfits og ikke mindst små historier fra din dagligdag.

    Jeg er dog stoppet med at klikke så meget ind, som jeg gjorde før, for på min bloglovin’ ser de nye indlæg ofte sponsorerede ud og det synes jeg er en skam. Jeg ved I bloggere også skal tjene penge og jeg respekterer dig også meget for at udvælge enkelte produkter og stå inde for hvad du anbefaler, men den sidste styks tid føles det som om halvdelen af dine posts ikke rigtig har noget med dig at gøre. Og det er ærgeligt, for grunden til jeg klikker forbi er jo netop for at opleve den der følelse af at blive inviteret indenfor hos dig, som jeg synes du gør bedre end nogen anden dansk blogger.

    Jeg håber ikke du tager det for negativt, da jeg stadig nyder din blog!

    Mange hilsner
    Sofie

    1. Kære Sofie,
      Tak for din kommentar og kritik. Jeg har et par gange på det sidste forklaret/undskyldt for at jeg og bloggen derfor er lidt nede, senest i går. Jeg ved det godt selv og der er ikke noget at sige til hvis I også kan mærke det. Har blogger i snart to og et halvt år og det er desværre nok naturligt at man af og til har lidt ‘nede-perioder’. Lad os håbe at det snart ændrer sig :) Jeg håber det måske endda mest af alle, jeg nyder bestemt ikke at gå at være trist og bloggen er mit hjertebarn og skal helst ikke lide for meget under det.
      Mht sponsoræter indlæg så har der kun været 4 fra og med september, så er ked af (og forundret over) at du føler det er noget der fylder så meget :(
      Jeg siger stort set nej til alt sponsoreret fordi jeg ikke synes det passer til bloggen, så det er jeg altså ked af at høre…
      De bedste hilsner fra mig

        1. Det er nok fordi der har været så meget konkurrencehalløj herinde og så oveni de sponsorerede indlæg og de kæmpe reklamer (som jeg ved du ikke kan gøre for) føles det ret overvældende med ting der ikke har med dig at gøre.

          Og jeg vil endelig ikke lægge pres på dig, da jeg har set dine indlæg om at der er lidt meget i øjeblikket og desuden er det også underligt at jeg sådan skal kritiserer dit arbejde, når du nu gør det så godt.

          Hav en dejlig jul!

          1. Helt ok og forståeligt nok mht konkurrencer etc. Bare rolig, det var kun i forbindelse med advent. Tusind tak og i lige måde :)

  2. Jeg skiftede over til Conceived by Nature fra første gang du bloggede om dem :) Men jeg har netop også kastet mig over Purely efter min hud har opført sig fjollet.
    Glæder mig til at høre din mening om dem, Pudderdåserne er jo meget begejstrede, så forventningerne er høje!

    Tak fordi du blogger, det er skidehyggeligt at følge med :)

    KH C fra http://rockpaperdresses.wordpress.com/

  3. Virkelig fedt indlæg – har selv krøllet hår så måske skulle jeg prøve den der vejledning….. hmmm
    Men sejt jeg havde ingen idé om at man skulle gøre så meget eller næsten ingenting ved sit hår?? :)