little things

Selvom det er januar, regnvejr og alt, alt for mørkt når man står op, så er der heldigvis stadig masser af småting at glæde sig over. Her hos mig har det bl.a. været den pose fuld af lyserødt tøj, jeg havde med hjem forleden. Ikke nok med at det meste var på udsalg (og alt er fra H&M) og derfor ikke rigtig generede det noget stramme januar-budget, så morer det mig egentlig også en hel del, at jeg tilsyneladende i højere og højere grad bliver draget af pigefarven over dem alle. For 2-3 år siden ville det aldrig være sket. Og før da ville det være komplet uhørt at se mig i noget der mindede om lyserød. Min mor har ellers prøvet ihærdigt, dengang hun havde lidt at skulle have sagt om min påklædning. Men nu er jeg altså blevet fan. Måske man bliver hjernevasket af at kigge på den blogbaggrund?

Men det der gør mig allergladest er, at min lille hund har det godt igen. Og har haft det i snart 2 uger i træk. Og er fræk og glad og spiser. Og laver rigtig meget ballade. Og har fået gnisten tilbage i øjnene. Her er hun dog fanget i et artigt øjeblik. Dyrlægerne fandt aldrig noget konkret, men blev rådet til (også af nogle af jer) at tage hende til kiropraktor. Og det har tilsyneladende hjulpet helt utroligt, hendes skulder og dele af hendes ryg var ‘låst’, så tror simpelthen at staklen havde rigtig ondt.

Jeg er tilbage senere med et hårindlæg. Jep, det er rigtig skønhedsuge her på bloggen :)

A bag full of pink clothes and my big puppy makes me smile today :)

(Visited 218 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. Godt at høre at hunni har det godt igen :-)
    Jeg er simpelthen nødt til at spørge, hvordan kan du få råd til så megen behandling til hende? Jeg har selv hund, og som studerende synes jeg godt selv det kan være dyrt blot at holde hende fodret og passet?

    1. Jeg havde/har heldigvis en sygeforsikring til hende. Den er dog brugt op nu, så nu må der endelig ikke være mere. Kiropraktoren er også dyrlæge, så det ryger også på forsikringen. Tja, og så sparer jeg andetsteds. Går ikke så meget ud lige nu, køber ikke dyrt tøj og så har vi droppet kød/fisk og andre dyre dagligvarer her i januar. Uanset hvad har hendes helbred førsteprioritet og jeg skal nok banke pengene op :)

      1. Det er simpelthen så dejligt at høre, at du prioriterer din hund så højt! Der er så mange mennesker, som ignorerer dele af deres ansvar som dyreejer, og det er så synd for de stakkels dyr, som ikke kan brokke sig. Jeg er ovenud lykkelig på dine vegne over, at Penny ser ud til at være god igen. Hurra!

  2. Jeg er nu mest glad for at høre, at din hund har det godt igen. Tillykke med det! :) Selvom dine køb fra H&M også ser dejlige ud :)

  3. Hvor er det dejligt at hun har fået det godt igen. Hun er virkelig blevet en stor og flot hund. Hurra for forsikringer :)
    Og også dejligt med lidt nyt tøj, men bedst med en rask hund :)

  4. Hvor er det godt at høre, at din lille søde hund har fået det godt igen! :) Jeg ved godt, at du har lavet indlæg omkring din hund før, men jeg ville lige høre, hvordan det går med at have hund i en lejlighed – jeg overvejer nemlig også selv, at få en lille pelset ven :)

    1. Det går storartet. Men har heller aldrig prøvet andet, så jeg har aldrig helt forstået problemet i hund/lejlighed ;) Penny bliver luftet 3-4 gange dagligt (MEGET mere i starten) af varierende længde (en lang tur hvor hun løber frit + en mellemlang tur a ca. 30 min og så 1-2 små tisseture), så tror ikke hun klager. Jeg gad derimod rigtig godt have en have, så jeg slap for tidlig morgentur + sen aften ;) Så det er nok mig det er værst for, hehe. Tror hundens trivsel afhænger af ejerens engagement og ikke om den har en have eller ej. Jeg kender masser af lejlighedshunde, der har det som Penny og kommer ud at opleve en masse og omvendt kender jeg også masser af havehunde, der aldrig kommer udenfor deres have.

  5. Dejligt indlæg – jeg glæder mig også over de små ting, pt., og elsker januar so far :-)

    Jeg er glad for at din lækre vuf har det godt igen – og fantastisk at kiropraktoren virkede så godt.

    /Linda

  6. hvor godt at Penny er tilbage i god form! :)

    Vil du vise dine køb?? farverne er nemlig rigtig fine :)

  7. Hvor er jeg glad for at Penny har det godt! :D Så skønt at høre!!
    Og det første billede er godt nok søde ^^ Farverne er ret hyggelige, og piget, og så kan jeg trøste dig med at jeg heller ikke er den store prinsesse-pink fan, men jeg syntes det er noget så fint i pastel-trenden!

    xxCaroline
    http://thefashionfrog.blogspot.com

  8. dejligt at læse at lange slanke Penny har det godt.
    glæder mig til at se hvad dine lyserøde sager er for noget.

  9. Godt at høre at Penny har fået det godt igen :-)

    Kan rigtig godt lide de her indlæg med “little things”, det er en god måde at fremhæve de små lyspunkter i hverdagen på! Og din blog er generelt også dejligt inspirerende :-)

    God aften!

  10. Hvor er det bare dejligt at høre, at Penny har fået det godt igen!
    Dit køb fra H&M ser godt nok lækkert ud :D

  11. Hvor er det dejligt at læse, at hunden har det godt :) Det er da også alt for tidligt den lille dame skal døje med alt sådan noget-
    Vores store, gamle hund har en masse gigt i sine bagben, og de perioder hvor det står skidt til gør det simpelthen så ondt i hjertet når man kan se på hende, at nu gør det altså ondt. Men så kommer de gode perioder hvor det ikke generer hende så meget og hun løber rundt og gider lege, osv. Man bliver bare SÅ glad når de har det godt!

  12. Århhh Emily, er simpelthen så glad for at høre at din søde lille hunni har det godt! Haha, kunne sku slet ikke lade være med at fælde en tåre, da du fortalte om hvor dårligt hun havde det :D Håber al går vel i fremtiden

  13. Ej hvor er det sjovt – faldt lige over dette indlæg da jeg sad og bladrede igennem bloggen. Jeg har købt nøjagtig samme nederdel og bluse :) Så fine farver. Godt at det endte godt med Penni, det er aldrig rart når ens dyr har det skidt – man bliver så ked af det.

    God dag til dig :)