Det sjove ved at have en blog er blandt andet, at man kommer i kontakt med en masse mennesker, man ellers formentlig ikke ville have ‘mødt’. Jeg tror i al tilfælde ikke at jeg ville have skrevet mails med Laura; min og bloggens nye immigrant-penneven i Los Angeles.
Lauras liv er alt andet end almindeligt, hun er en kick-ass iværksætter, der er gået 100% efter sin drøm og jeg synes det er vanvittigt inspirerende, så måske I kunne have det ligesådan. Her er hendes første postkort, forhåbentlig et af mange:
Postkort fra Los Angeles – The American Dream!
Regnen siler ned. Bordene udenfor er våde. Der er helt tomt på gaden, og nærmest stille hvis man ser bort fra lyden af biler, der kører gennem vandpytter.
Det er virkelig irriterende. Jeg kan jo ikke sælge is i det hér vejr.
Heldigvis er dage som i dag few and far apart, som de siger herovre. For sunny California er stedet hvor solen (næsten) altid skinner, surferne cykler forbi med deres saltede hår og de slanke piger skylder med en håndfuld acai berries ned med en coconut water, på vej til yoga.
For snart fire år siden flyttede Christian og jeg til Los Angeles.
We were on a mission! – at åbne en europærisk isbutik med økologisk, frisklavet gelato og sorbet.
Jeg havde så meget angst, og mine tanker fór rundt i hovedet på mig, mest tvivl, men også euforisk spænding; Hvordan skulle vi finde en butik? Hvor skulle vi bo? Hvad havde vi i det hele taget gang i? Hvor mange celebrities ville jeg blive venner med? Og hvor meget tøj kunne jeg købe for den lave kurs?
Otte måneder forinden havde jeg stået i et klasseværelse i Gentofte og undervist 2.-klasses elever i udsagnsord, og nu var jeg på vej til Los Angeles for at være selvstændig forretningsdrivende. ARGH!
Heldigvis havde vi havde begge mange års erfaring fra restaurations branchen, fra vores unge dage (fnis), men sgu da ikke i USA.
Christian har altid været selvstændig, og da han ved et tilfælde lærte at lave is, blev en idé til en tanke, og tanken blev til en tankestrøm, og på en tur til Spanien blev drømmen om at flytte til USA og åbne en is-butik defineret over utallige glas vin.
Jeg var hurtigt overtalt!
Jeg har altid drømt om at bo i udlandet, og USA har fyldt så meget i mit liv, som en opvækst i København nu tillader. Min accent blev amerikansk, til stor frustration for alle mine lærere op igennem min skoletid, og når Netto havde ”American Week” stod jeg forrest i køen og skovlede peanut butter, mærkelig kagebladinger og forklæder i ”stars and stripes” ned i kurven. Da jeg på en såkaldt ”dannelsesrejse” i 2001 mødte en amerikansk pige, var jeg heller ikke bleg for at besøge hende så ofte som muligt, og jeg fik fiks-fakset min udenlandspraktik på seminariet til at være i NYC.
Nu er jeg her endelig og til trods for søvnløse nætter, sure opkald fra bankdamer i Danmark, 90 timers arbejdsuger med hurtige power naps på en luftmadras i baglokalet, slid, slæb, frustration og forbandelse kunne jeg ikke forestille mig et andet sted jeg hellere ville være.
Det har været en barsk omgang at forfølge The American Dream, og både parforholdet, familien og vennerne hjemme i Danmark har været sat på prøve, men det har været det hele værd.
Det har især været de ”vigtige” ting der har holdt os vågne om natten. Som for eksempel visum. Vi forlod DK med en forventning om at kunne søge ét type visum, som viste sig ikke at være godkendt for danskere endnu, tossede rundt til flere forskellige immigrationsadvokater før vi fandt en cool cat, som på en kreativ måde skaffede os en anden type visum i stedet.
Og venner. Dét var svært! Når man er vant til en solid vennekreds er det svært, at skulle starte forfra. Især for LA er en stenet by, når det kommer til venner. Alle har bekendte. Og gerne virkelig mange af dem, men ”rigtige” venner, skal man lede længe efter. Når man møder nye mennesker, er ét af de første spørgsmål altid ”hvad man laver” oversat til hvordan kan jeg bruge dig til at fremme min egen karriere. Øhh hvem kan bruge en isdame til noget?
Vi åbner snart vores fjerde butik, skal ha’ gang noget salg til supermarkeder, vi bor to blokke fra stranden, og har endelig opbygget en god vennekreds.
Jeg er glad og stolt over at vi turde følge vores American Dream.
xoxo Laura]]>
postkort fra los angeles
(Visited 468 times, 1 visits today)
Dét der er fanme sejt!
tusind mange tak!
jeg synes din historie lyder top sej. godt gået!
Tusind tak, Laura! Og (i den grad) i lige måde!
tak for komplimentet!
Super inspirerende!
Sikke en spændende historie!!! Jeg må ned forbi og smage deres is i påsken, hvor jeg skal på ferie i LA:)
ja du skal! skriv på vores facebook side, når du er her, så kan jeg måske sige hej!
Hold nu din fede kæft, hvor er det sejt! Way to go, Laura! Tror du, de mangler skobutikker derovre, for jeg kan altså også mægtig godt lide USA… Og sko, selvfølgelig.
Takker. Ja kom endelig og sælg nogle sko – dem kan man aldrig få nok af vel…!?
SHIT hvor er det pisse inspirerende. Wow, man får helt blod på tanden til at forfølge nogle af sine (urealistiske) drømme. Fedt.
gør det!
Fedt indlæg!
Jeg bliver nød til at besøge dét, når jeg skal til california med min værtsfamilie! Ååårh, jeg glæder mig sårn til at komme afsted som udvekslingsstudent :)
fedest. vi ses!
Jeg bor i North Carolina :)
Fantastisk læsning, fantastisk historie og helt fantastisk sejt at gøre!
tusind tak
Ja, det er godt nok meget stærkt og flot af min dejlige datter og svigersøn. jeg er så stolt af dem begge. Og selvom både Laura og Christian er meget savnet og i mine tanker dagligt, så håber jeg det bedste for dem begge. Flot skrevet og dejlige billeder, som helt lever op til virkeligheden.
Hvor er det spændende læsning! Glæder mig til næste postkort. :)
Det lyder helt vildt lækkert. Jeg og tre piger er i San Diego og studere i øjeblikket og var i LA i forrige weekend og regner med en tur derop igen i næste weekend. Hvor ligger butikkerne henne? For så kigger vi klart forbi. Det ser jo virkelig lækkert ud!
Åh en dejlig fortælling! Håber jeg en dag har (pardon my french) nosser nok til at springe ud i mit drømmeprojekt i udlandet!! Elsker forresten jeres logo/navn – så fint!
N’ice Cream ;)
Wow, hvor fantastisk inspirerende!
Iiiiih altså… Selvom jeg kender historien, bliver jeg revet med, hver eneste gang jeg hører eller læser den. I er og bliver modige og seje! Jeg savner dig! Knus og tanker x