snack of the day: no carb pancake

Dette er min favorit-snack for tiden. Og selvfølgelig er der lidt kulhydrater i (bare så I ikke kommer efter mig mht. overskriften), men den er helt uden mel og sukker. Sund kokospandekage, der gør det godt som morgenmad, eftermiddags-snack eller dessert. Min yndlingspandekage duer til det hele, faktisk kan jeg også finde på at tage den med som madpakke :)

Der er ikke nogen tomme ‘hvide’ kulhydrater i, men masser af protein og sundt fedt, så den mætter godt, giver stabilt blodsukker og holder en frisk og glad længe. I modsætning til almindelige pandekager, der desværre gør mig tvær og træt (men derfor spiser jeg nu også sådan nogle af og til).

Kokospandekage til 1
1 æg
1/2 dl kokosmel
1/2 dl sojafløde/fløde/mælk/creme fraiche
Krydderier efter smag (jeg bruger vanillepulver, kardemomme og stødt ingefær)

Garniture (frisk frugt, yoghurt, honning, nødder o.lign.)

  • Pisk ægget med fløde/mælk og rør kokosmelet i, steg som en stor pandekage i kokosolie eller smør.
  • Vend pandekagen forsigtigt, den knækker nemt.
  • Spis den med yoghurt, creme fraiche, hytteret eller flødeskum, friske bær eller frugter, hakkede nødder og frø eller hvad du nu har lyst til.

Her er den serveret med en klat fed græsk yoghurt, lidt honning, hørfrøolie, hakkede mandler, sesamfrø og frysetørrede hindbær.

En anden favorit-topping er masser af hytteret, et æble skåret i små stykker, masser af kanel, hakkede valnødder og lidt honning. Super morgenmad, der holder en mæt læææænge.

NB! Når jeg skriver (og synes) at denne opskrift er sund, så er det IKKE med tanke på fedt-/kalorieindhold. Der er ikke noget, der interesserer mig mindre. Mine krav til sund mad er at det holder mit blodsukker stabilt = at det holder mig mæt, glad, stærk og frisk længe = at det indeholder masser af protein og sundt fedt og så få hurtige kulhydrater som muligt. Derudover efterstræber jeg at bruge urafinerede og rene råvarer og prøver at undgå alle de tomme ‘hvide’ kulhydrater (alm. brød, ris, pasta, sukker etc.). De får nemlig mit blodsukker til at stige for derefter at styrtdykke og gør mig træt, uoplagt og gnaven. Bare lige så vi har det på det rene :)

Og jo selvfølgelig spiser jeg ‘de slemme kulhydrater’ og sukkeret af og til, I ved jo hvor meget kage jeg spiser ;) Men jeg prøver at sørge for at basen er i orden. Og at jeg ikke ender som en totalt sukker-junkie, hvilket jeg ellers nemt kunne. Har en søøøøød tand jo :)

(Visited 2.524 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

44 Kommentarer

  1. Jeg var ellers sikker på at der var most banan i, efter at have spottet den på instagram :)
    Den lyder god, den pandekage! -og skal helt sikkert prøves af. Jeg kan godt lide din holdning til et afbalanceret syn på mad og hvad du spiser. Nok også fordi det minder meget om hvordan jeg selv spiser. Dog er jeg også vældig glad for brød – bare kvaliteten er i top :)
    Kh Ann-Christine

  2. Ih, har haft en sygeste sukker sult hele dagen og selvom din lækre pandekage ikke indeholder det, gjorde det altså intet godt for min sukker sult (; !

  3. begge varianter af pandekager skal prøves ;0) lyder + ser ud som gode “starters” på dagen! og dejligt at de samtidig holder én mæt længe ps hvor køber du frysetørret hindbær?

    1. Delikatesseforretningen på Gl. Kongevej eller hos Nikolaos Strangas på Åboulevarden :)

  4. Hvor ser de lækre ud! Og hvor er det fantastisk, at dine opskrifter som regel også kan bruges af glutenallergikere – tak for det. :)

  5. Åh, det varmer mit hjerte at læse om, hvorfor du kalder denne pandekage for sund. Jeg kunne ikke være mere enig! kalorietælleriet er en pain in the a**, synes jeg. Jeg droppede brød, pasta og alt det der i oktober, og har tabt 9 kg so far – uden at føle at være på kur et eneste sekund. Det er genialt.
    … Men for os, der ikke er de store fan af kokos – smager den ikke ret meget af kokos? Lækkert ser det ud, Emily! :)

    1. Jo, det gør den :) Mon ikke man kan skifte ud med helt finthakkede nødder. Det tror jeg :)

  6. Taenker meget paa en omstilling af ernaering, og synes de her pandekager kan jeg godt bruge :-) Tusind tak for opskriften!

  7. Hvor ser den super lækker ud.
    – iøvrigt tak fordi du tager “sund mad” snakken op. Er så træt af at “sugar free”, “carb free”, “fat free” har taget sådan over, og at folk tror de er sunde, hvis de følgen den trend.
    Sund betyder nemlig som du selv er inde på, at holde et stabilt blodsukker og være tilpads mæt og glad!
    You rule!

  8. Ummmm – Den skal vist testes af i weekenden – ser rigtig lækker ud.
    Jeg spiser også altid ‘morgenpandekage’ bare af æg, mælk og banan… og så godt med kanel på og frisk frugt ;)

  9. Uhmmm elsker andeledes pandekager som mætter længe:) Jeg plejer at lave et mix af havregryn/mel, mandelflager og kokos og istedet for mælk bruger jeg kokosmælk. Smager også ret godt.
    Det er en rigtig fin blog Emily

  10. Emiliy, du skal lige prøve de her klatkager også: 1 moden banan, et æg og to spsk. mel – super nemt og super godt!

  11. Omme momme, lige billeder der kunne gøre mig ekstra lækkersulten, men det er du jo ekspert til ;O)
    Heligt med så simpel en opskrift.
    Tror du ikke opskriften kan bruges som vaffeldej? Er lidt fan af vaffeljernet for tiden :O)

    <3
    Pia Sabine

    1. Prøv ad og lad mig endelig vide om det går. Mon ikke det kan gå… Men husk at smøre jernet :)

  12. Så er aften hyggen på plads – jeg tror jeg skal have tufuis, friske jordbær og hakkede mandler på – MUMS. Glæder mig allerede :-)
    /Camilla

  13. Pandekagerne lyder super lækre, men jeg kan ikke lade være at kommentere, at du skriver at der er masser af sundt fedt i. Fedtsyrerne i kokos er mættede, og derfor ikke sunde. Kokosmel er godt nok et vegetabilsk produkt, og sandt, de aller fleste vegetabilske produkter indeholder umættede fedtsyrer, men kokos- og palmeprodukter indeholder altså, som de eneste vegetabilske produkter, mættede fedtsyrer. Der er slet ikke noget galt i at spise en vis mængde mættet fedt om dagen, man skal bare passe på med at udråbe kokosfedt som sundt fedt, hvilket alt for mange har gjort de seneste år.

    Tak for en super fed blog :-D

    1. Helt ok og tak for input :) Så vidt jeg har forstået er det mættede fedt i kokosolie af en langt bedre slags end eksempelvis det mættede fedt på en bøf? Og at mættet fedt i det hele taget ikke er så slemt som man tidligere troede. På samme måde som at man tidligere troede at kolesterol i mad = højt kolesteroltal, men hvor nyere forskning viser at der ikke er nogen sammenhæng og at man roligt kan proppe sig med æg og skaldyr. Og i denne sammenhæng tænker jeg også meget at fedtet er ‘sundt’ fordi det medvirker til stabilt blodsukker :)
      Men det er helt fint om du informerer mig/ retter mig, jeg er bestemt ikke ekspert og vil gerne lære nyt/vide mere :)

      1. Nej, mættet fedt er mættet fedt lige meget hvor det kommer fra, og er stadig lige så “slemt” som det plejer at være ;-)

        1. Æv :(
          Men om man så lavede et alternativ med noget nøddemel. Ville det være bedre?
          Altså for at holde en ‘høj’ fedtprocent, men skifte noget mættet ud med umættet?

        2. Hej Emily. Jeg kan ikke få lov til at kommentere på dit sidste svar. Men ja, det ville være meget bedre at lave det med nøddemel, pga fedttypen – godt tænkt :-) jeg har aldrig selv arbejdet med nøddemel, så jeg ved ikke hvordan det er at bage med. Jeg ved at folk der undgår gluten også har succes med at bage med rismel – det giver en lidt sjov konsistens, og en lidt salt (og ris-agtig) smag, som jeg selv godt kan lide. Og tror den smag vil være god til pandekager, sammen med sirup – mums!

  14. Kan man bruge noget andet end kokkosmel? Jeg er generelt ikke SÅ meget til kokkos, så en hel pandekage fyldt med det, vil nok ikke gøre det for mit vedkommende.

  15. Efter at have set denne opskrift, måtte jeg ud i køkkenet, og lave en pandekage med det samme. Den smagte også virkelig godt og bestemt noget jeg vil gøre igen, men jeg er også fan af kokos! :D
    Jeg var selv lidt i tvivl om det sunde/usunde i kokos, så jeg fandt frem til dette på google. Det lyder jo ikke helt dårligt, om ikke andet så i små mængder ;):

    Kokos er sundt på alle måder. Der
    er en misforståelse et sted i
    ernæringsformidlingen, om at
    kokos er usundt fordi en stor del af
    fedtindholdet er mættet fedt. Men
    ikke alt mættet fedt er
    problematisk. Og slet ikke
    kokosfedtet, som tværtimod har en
    masse gavnlige virkninger i
    kroppen. Som et mættet fedtstof
    bestående primært af fedtsyrer i
    form af mellemlange triglycerider,
    er kokosfedtets molekyler små og
    anvendes derfor af kroppen til
    energi i stedet for at blive lagret i form af kropsfedt.
    Omkring 50% af fedtsyrerne i kokos er laurinsyre, som bla. har virus-, bakterie-, og svampedræbende
    funktion. Laurinsyre har ydermere den fordel, at det i kroppen bliver til monolaurin. Monolaurin har
    gavnlig modvirkning af flere sygdomsfremkaldende bakterier. Kokos indeholder også caprinsyre.
    Caprinsyre er en mellemlang fedtsyre, der har flere af de samme fordele som laurinsyre.
    Her er nogle eksempler på kokosfedtets helbredsmæssige fordele:
    (kilde: http://www.alun.dk)
    – Reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme.
    – Fremmer fedtforbrænding.
    – Bidrager til et sundt immunforsvar.
    – Reducerer risiko for kræft og uhelbredelige sygdomme.
    – Bidrager til et sundt stofskifte.
    – Er en kilde til hurtig energi.
    – Hjælper med at holde din hud blød og smidig og forebygge rynker og for tidlig ældning.
    – Understøtter en god skjoldbruskkirtelfunktion.
    – Forebygger infektioner der skyldes sygdomsfremkaldende bakterier, vira, svampe og andre
    mikroorganismer.

    1. Det lyder jo alt sammen meget fortryllende.. Men har du tjekket manden bag alun’s uddannelse/baggrund? Den er ikke specielt ernæringsfaglig, kan jeg afsløre. Jeg går normalt ikke op i hvilken uddannelse andre har, men når man udtaler sig om noget, der har betydning for folks helbred (og potentielt kan være skadeligt for f.eks. patienter med hjertekarsygdomme), synes jeg det er vigtigt at have en relevant uddannelse bag sig.
      På dette link fra altomkost (hjemmeside fra Fødevarestyrelsen) rådes vi til at holde igen med kokosfedtet, bl.a. fordi det har en kolesterolhævende virkning på højde med smør(IKKE godt for hjertekarsystemet) http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum/Nyheder/2008/hold_igen_med_kokosfedt.htm

  16. Den mængde du har skrevet: er det kun til én pandekage eller hvor mange kommer der ud af den? :-)

  17. Meget lækker og simpel opskrift, det ligner og lyder lige som noget, jeg kunne lave ;) og nok også har lavet…… Men lækkert og en god måde at behandle kulhydrater på :)

  18. Hvad plejer du at putte i af mælk/fløde/sojamælk osv?
    Jeg prøvede at lave dem i går og synes dejen blev meget flydende…
    Skal den være som alm. pandekage dej (konsistensmæssigt) eller tykkere?

    Men den smagte godt :-)

    Vh Marie Louise

    1. Det er forskelligt, hvad jeg lige har. Hvis du synes den er alt for tynd, så er det bare mere kokos og mindre væske. Men den ER ret porøs uanset hvad og den er lidt svær at vende. Jeg vender den ved at vende den ud på en tallerken/låg og derefter slide den tilbage i panden :)