i’m not a kiwi

Tusind tak for alle jeres søde hilsner i går!!! Det var så dejligt, når der tikkede rare fødselsdagskommentarer ind i løbet af dagen og aftenen. Jeg havde en mægtig dag og aften og har en lillebitte smule ondt i skallen i dag ;) Kjolen jeg havde på i går er fra H&M, er købt i forrige uge og så koster den endda kun 79,95 (!!!) :)

I er også en del, der har spurgt om hvor de neglelakker jeg har haft på, på det sidste er fra. De er såmænd også ‘bare’ fra H&M og hedder henholdsvis Chica Boom Boom (den orange, temmeligt ærgerligt navn, men farven er pæn) og I’m Not a Kiwi. De har også en flot blå, der ligeledes har lidt neon over sig, som jeg pønser på at erhverve. Og så er jeg fuldstændig blæst bagover H&M-lakkernes kvalitet. Med en god underlak (jeg bruger en over-/underlak fra OPI) holder de på mig i op mod en uge! Normal neglelak holder max 2 dage på mig, så det er altså lidt vildt. Tilgengæld er de en krig om at gennemtørre, men den lange holdbarhed taget i betragtning, tager jeg det gerne med.

Desværre er der jo ingen garantier. Jeg har efterhånden en teori om, at det med neglelaks holdbarhed er MEGET individuelt og at det der fungerer for den ene ikke nødvendigvis holder for den anden. Jeg kan eksempelvis ikke have Chanels neglelakker på i mere end et par timer før de nærmest rasler af mine negle (og derfor køber jeg ikke dem længere), mens jeg har veninder, der sværger til Chanel og synes de er super holdbare…

I’m so fond of my two new nail varnishes from H&M. The orange one is Chica Boom Boom (I’m not too fond of the name though) and the yellow is called I’m Not a Kiwi (better name ;)). On me they last for approximately 5-7 days (compared to Chanel’s polishes that doesn’t even stand a day on me), so I’m really pleased with this inexpensive and fun manicure option :)

(Visited 233 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Jeg synes heller ikke Chanels er særlig gode. Til gengæld er Essie holdbare, men tager også en evighed om at tørre. Derfor er jeg gået all in på Depend (de billige fra Matas) for de er average hvad angår holdbarhed og hurtige til at tørre, og så er de billige :-)
    /babybite.wordpress.com

  2. I have been thinking about buying Chanel’s nailpolish but I have been getting negative feedback. This is nice, that you show how much cheaper is one longer lasting nailpolish. The name of the yellowish one is soo fun :) Still thinking how H&M designers create names for the colors of the nailpolishes.

    http://www.leclaudia.blogspot.com

  3. Jeg synes i det hele taget nærmest det er sådan, at jo billigere min lak har været, desto længere tid holder den på mig – men det er nok selvbedrag.
    I hvert fald vil jeg så hellere giver 40 kr. for en lak der kun holder en dags tid end 200 for samme holdbarhed – så jeg sværger til H&M, Barry M og Models Own!:o)

  4. Essie og Chanel er klart bedst på mine negle, men generelt bliver favoritterne altid dem, der dækker i første lag – der er mindre tørringstid og dermed højere sandsynlighed for et pænt resultat.

  5. Jeg har også gode erfaringer med H&M’s neglelakker – har en metallic guld/sølv-agtig farve, tror den hedder “French Smoke”, som dækker rigtig godt (1-2 lag) og holder mindst 4-5 dage med over- og underlak…

  6. Essie er helt klart min favorit.. Den holder på mig til jeg må tage den af fordi neglen er vokset…

  7. Uhh, jeg har det på samme måde med Chanels lakker. Køber dem ikke mere, da de simpelthen ikke holder længe nok prisen taget i betragtning. Desuden er deres pensler så latterligt små, hvilket jeg bare ikke magter i længden :P Men godt du havde en god dag – kjolen så SÅ fin ud på dig! :)

  8. Min favorit er helt sikkert essie! Der er så mange fine farver, de tørrer hurtigt og holder godt. Jeg synes chanels er blevet bedre, men de er stadig ikke gode nok i forhold til prisen. Men jeg er enig med dig i, at det er meget individuelt. Jeg har også en veninde som synes essie holder dårligt, hvor de holder en uges tid på mig! Men ellers kan jeg virkelig anbefale BarryM. De koster kun omkring 30 kr på deres hjemmeside, og de holder fantastisk.

    Sisselykke.dk

  9. Det er sjovt at det er så forskelligt med neglelakke. Jeg synes de nye små fra L’oreal er gode. Penslen er flad, så det er nemmere at komme på lakken.
    Elsker navnet på den gule ;P
    /Louise

  10. Jeg bruger OPI, og hvis jeg tørrer noget neglelaksfjerner på mine negle lige før jeg putter lakken på, så holder de i næsten to uger.

  11. Lyder som en dejlig dag :) håber du nød den!
    Jeg er meget glad for FNUGs lakker.. God holdbarhed og rimelig god tørrehastighed, især overlakken derfra. Og fine farver med modenavne :) og så dansk, det kan jeg godt lide.