julegavetip #3: bordeaux net

UPDATE: Så er det igen muligt at købe nettet. Husk koden freeship10au for fri fragt!

Årets allerbedste julegave har jeg ‘designet’ (ja, ja, det er bare et net, I know) for Sisters for Education-kampagnen i Senegal, der er et samarbejde mellem Always og UNESCO og som jeg er ambassadør for. Det er ikke bare en julegave til dig selv eller en veninde, men først og fremmest en julegave til de senegalesiske kvinder, der gennem projektet får muligheden for at komme i skole. HELE prisen for nettet, går nemlig ubeskåret til UNESCOS kamp mod analfabetisme i Senegal :)

Og selvom det ‘bare’ er et net, så synes jeg, at jeg er sluppet meget heldigt fra det og er endt med en ting, der opfyldte de kriterier og visioner jeg havde: Det er en ting der kan bruges af alle (medmindre man hader bordeaux, men hvem gør det i disse tider). Og det har en tydelig relation til mig og min blog og indkapsler samtidig den meget positive, taknemmelige og håbefulde tilgang til livet, som jeg mødte hos kvinderne i Senegal.

Polaroidbilledet af kirsebærblomsten er et af mine egne fotografier og ‘La vie en rose’ er på en og samme tid et ordsprog jeg selv søger at leve efter (og har tatoveret på min arm), men det var også et livssyn jeg mødte hos de senegalesiske kvinder, der havde fået en ekstra chance i skolesystemet gennem Sisters for Education kampagnen. Og da fransk tilmed er hovedsprog i Senegal, føltes det oplagt at vælge den ‘tagline’ :)

Køb nettet lige her (bemærk, prisen er i svenske kr. på shoppen) og støt Sisters for Education med 125 kr. Hele beløbet (altså alle 125 kr.) går ubeskåret til projektet! Det er altså ikke bare en veninde eller en selv man glæder, men i særdeleshed vores senegalesiske søstre man giver en gave ved at købe nettet. Og skynd jer, der er kun 100. Porto er gratis med koden freeship10au

ENGLISH RECAP: I’ve designed a shopping bag for the Always and UNESCO development project ‘Sisters for Education’. All of the retail price goes to the project fighting illiteracy and giving women in Senegal a second chance to learn to read and write. Buy it right here. Free shipping with this code: freeship10au

bloglovin

Skriv en kommentar

0 Kommentar

  1. Camilla S

    Hej Emily. Jeg synes simpelthen at nettet er så fint så fint og var på vej ind for at købe det, MEN… jeg er simpelthen for nærig til at smide 60 kroner (i porto!!) efter et stofnet. Ærgerligt, at man ikke kan købe det andre steder, for ville virkelig gerne både støtte en god sag OG købe nettet. :( Øv øv.

  2. Cecilie

    Åh, vil så gerne købe et net, men har problemer med siden. Når jeg forsøger at betale, siger den fejl, da beløbet skal være højere end 120 kr, men det er beløbet jo også. Alt i alt bliver prisen 150 kr. Jeg har kontaktet hjemmesiden, men har du hørt fra andre med samme problem? Er jo helt vild nervøs for, at jeg ikke når at købe før det er udsolgt…

    Og sikke et fint og smukt net!

  3. Thea

    ØV ØV – jeg købte nettet igår efter at have set det på We Wonders blog og betalte de 60 kr. i porto. ØV!

    Men heldigvis er det super fint, og støtter en god sag.

  4. Helene

    Jeg bliver lige nødt til at spørge, når du nu understreger at HELE prisen går til projektet – hvem betaler så for omkostningerne forbundet med produktionen og distributionen af nettene? Er de bare indregnet i projektets udgifter eller har nogen støttet den del? Det kunne f.eks. tænkes at always havde støttet projektet på den måde.

    Vil bare lige have klaring når nu du skriver at hele prisen går ubeskåret, og ikke f.eks. at hele overskuddet går ubeskåret :)

    1. Emily Salomon

      Det er nemlig Always, der betaler for produktion og fragt og således går alle de penge du/I betaler for nettet ubeskåret til projektet i Senegal :) Så jep, hele prisen og ikke ‘bare’ overskuddet :)

  5. Rikke

    Rigtig fint net…vil købe det til min veninde i julegave, men hjemmesiden giver ikke lov til det pga. et vist mindstebeløb? Er det noget der vil blive ændret ved?
    Mvh
    Rikke

  6. Frederikke H

    Blev nødt til at købe 2 pga. mindste købsprisen, men det gør nu heller ikke noget, når nu de er så fine!

    Det ene har jeg tænkt mig at give min veninde i fødselsdagsgave på torsdag, tror du de kan nå frem i tide, eller ved du hvor lang tid fragten tager?
    Det er nok alligevel værd at vente på ;-)

  7. Ivy

    Det er sådan et fint net, virkelig smuk farve! Og super formål. Jeg har købt to – en julegave til min veninde og en julegave til moi selv! :-)

  8. Pingback : 281112 at TRINE'S WARDROBE