tak! og nyt om net

Hold nu op altså hvor er I seje!!! Den nye ladning af net sælger som varmt brød og mit absolutte ønskemål: At sælge 180 net og derved samle 22.500 kr. (!!!) ind til Always/UNESCO projektet Sisters for Educationder bekæmper analfabetisme i Senegal, er lige om hjørnet. TAK TAK TAK!

Det er den bedste julegave jeg kunne tænke mig og jeg er sikker på at min senegalesiske lærerinde-veninde Awa og de andre piger i Dakar og St. Louis er jer mere end taknemmelige :)

En af de nærmeste dage skal I hilse på Awa og nogle af de andre piger gennem video, billeder og mine ord. Jeg glæder mig til at I skal lære hinanden at kende og I kan godt være stolte og klappe jer selv på skulderen, over at være med til at hjælpe dem med at lære at læse og skrive. Det er en af de største gaver man kan give!

Kæmpe tak også til allersødeste Mie, Funda, Kia, Lily og Trine, samt costume.dk for at lave larm for og vise nettet!

Info om køb + afhentning af net: 

  • Nettet kan købes lige her på meyou.dk. Always har betalt alle produktionsomkostninger og meyou sælger nettet uden omkostninger, så ALLE 125 kr. går ubeskåret til UNESCO-projektet Sisters for Education!
  • Bemærk at nettet skal afhentes i Downtowns Droppoint, Trommesalen 7, 1614 Kbh. V (lige overfor Imperial). Droppoint har åbent man-torsdag 15-18 og fredag 15-17.
  • Bor man meget langt væk, tilbyder jeg at sende nettet. Jeg betaler porto, men sender som brev, så det er på eget ansvar (men lad os vælge at stole på Post Dk). I så fald skal man videresende det gavebevis man modtager, når man har købt nettet på meyou.dk til min mail emilysalomon@gmail.com sammen med ens fulde navn + adresse.
  • Jeg forsøger at sende alle ‘bestillingerne’ samlet på onsdag, så I forhåbentlig kan modtage dem inden jul.
  • Jeg beklager virkelig at I var et par stykker, der var forgæves forbi Droppoint i fredags. Det er jeg så ked af. Buddet, der skulle komme med nettene, var desværre forsinket. De er der dog nu og kan altså hentes fra i morgen kl. 15 :)

OG husk endelig at I også kan støtte ved at klikke på banneret ovenfor! Det koster jer ikke andet end et klik på musen at få Always til at donere yderligere 2 kr. til projektet og hvis I alle gør det kan vi mangedoble de 20.000 kr. nettene har tjent til pigerne i Senegal. Så klik lige. Og få også lige din kæreste, mor, søster og veninde til det. Det er sådan ca. den allernemmeste måde at hjælpe på :)

(Visited 301 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

0 Kommentar

  1. Hej Emily
    Så det vil sige, at du gerne vil sende et net helt til Djursland, på din regning? For så må jeg da hellere købe et! :-)

      1. Nu har jeg bestilt, betalt og sendt gavebeviset videre til dig – nu håber jeg, at jeg har gjort det rigtigt :-)

  2. Har købt dit bordeaux net og det er brugt til at fragte julepakkelegsgaver med mere.. – dejligt med gode formåls ting ;) som pynter!

  3. Hej Emily! Fedt at du vil sende nettene for os, der ikke har mulighed for at afhente. Sender du en email tilbage når du har modtaget vores bevis, så vi ved du har set den? :)

  4. Yay! Det må jeg eje – både smukt net men endnu bedre et godt formål :) Har du modtaget min mail?

  5. hej emily!
    du er så overskudsagtig! jeg nåede ikke at gå dette gjort inden jul. vil du stadig sende nettet til mig, hvis jeg køber det? bor nemlig i nyborg på fyn! :) hav et godt nytår.