little things

Skæg ‘caviar manicure’ fra Ciaté. Det holder ikke så godt, men er rigtig fint for en aften. Billedet er taget dagen efter jeg har lagt det. Kan bl.a. køber her.

Strangas Afternoon Tea på Avenue Hotel. Næste gang er på søndag den 3. februar, læs mere og køb billetter til det overdådige kagebord lige her. Eller forkæl dig selv hos Strangas Dessert Boutique her.

En fin række strømper til alle ugens dage. Fra H&M.

Nye yndlingsstøvler fra Tiger of Sweden. De er en gave fra Footway, der har et anderledes og overskueligt webshop-koncept, hvor man hele hele tiden indsnævrer feltet for de sko man søger. Først vælger man således om det skal være dame-/herresko, siden størrelse, så type, farve osv.

Drømmer hede drømme om de her smukke møtrikarmbånd fra Jane Kønig.

Tulipansæsonen er i fuldt flor og de lyserøde af slagsen er selvklart mine yndlings.

Nogle af de små og større ting, der har gjort den sidste uges tid ekstra fin. Lider ifølge min psykologveninde af en mild form for OCD og hun driller mig ofte med, at jeg ‘hyrder’ og rydder op ustandseligt. Så I kan nok forestille jer, hvor tilfredsstillende jeg synes de der ugedagsstrømper er. Har også en lille drøm om at have en garderobe à la Einstein eller Joakim von And, altså syv ens sæt tøj, som man så cirkulerer og udskifter efter behov. Modesektionen af denne blog ville dog blive uhørt kedelig, hvis jeg udlever den drøm, så skal nok lade det blive ved det ;)

ENGLISH RECAP: A fun manicure, delicious high tea, new boots, socks for each day in the week, gorgeous bracelets and pink tulips made this week just a little prettier :)

bloglovin

(Visited 324 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

19 Kommentarer

  1. Orv, det lyder helt genialt det afternoon tea arrangement! Tænk alle de lækkerier, man kan få lov at smage. Drømmer om en københavnertur med god tid, så jeg kan besøge hans lille biks og beundre de kunstfærdige kager.

  2. Nøøøøj de der “uge sokker” taler virkelig også til mit indre ordensmenneske, hvilken H&M har du fundet dem i? :)

    1. Haha… godt at høre at jeg ikke er alene ;) De er fra H&M i Frederiksberg Centret.

      1. Jamen altså, de er jo lige hvad jeg stod og manglede, kunne jo ikke være mere praktisk – og så endda fine samtidigt. Jeg skal forbi H&M i morgen kan jeg godt se på det hele ;)

  3. De her indlæg er så skønne og dejlige at læse :)

    Jeg tænkte på… Kia skrev på sin blog, at du har anskaffet dig et nyt og hammer voldsomt objektiv – vil du fortælle, hvilket det er?

    1. Og dét er dejligt at høre :)

      Det er bare et jeg har lånt og det er et 85mm 1.4 Nikon objektiv. Det er helt fantastisk til portrætter/outfitbilleder :)

  4. Det er så ærgeligt, at Ciate ikke holder så godt. Ellers ville det virkelig have været den perfekte feminine neglelak :-)

    1. Ja, enig. Men synes nu også at det er sjovt og fint for en aften. Og det tager ingen tid at lægge det, så jeg tager med at det kun er for et døgn :)

  5. Du er simpelhent en fantastisk blogger! Jeg elsker at læse dine blogs. Hved du evt. hvor man kan købe møtrik armbåndene her på nettet? :-)

  6. Ha, ha, så lider jeg vist også af en mild grad af OCD (kan desværre ikke altid ses på mit hjem) for jeg blev også straks svært interesseret i de sokker. Jeg har nemlig virkelig svært ved at holde styr på almindelige sorte strømper, og eftersom weekenden alligevel altid er vaskedag her, behøver man jo næsten ikke andre sorte bomuldssokker. Er de i butikkerne nu?