I Kongens Have i kjole med dyreprint

jakke Inwear// kjole Magali Pascal// bælte Linea Pelle// støvler Notabene// taske Linea Pelle

I torsdags spiste jeg morgenmad på Orangeriet inden arbejde, i anledning af at Anywear holdt pressearrangement. Det er en rigtig god idé, som jeg både glæder mig til at følge og prøve, altså anywear.dk. Efterfølgende var Funda så rar at tage et par billeder af mig i en af mine ‘yndlingsuniformer’ for tiden: Rå læderjakke og kjole med bælte i taljen. Akkurat som her. Synes det er en god måde at give en feminin kjole lidt kant.

Jeg har haft en dejlig omend anderledes weekend. Fredag drak jeg fyraftens-cava med pigerne på arbejde og tog så til Mad + Mediers prisuddeling med den søde Anne, der havde inviteret. Lørdag var jeg model til et Kranz & Ziegler fotoshoot hele dagen. Seks forskellige looks, så der var meget sminke, der skulle af og på, så sjovt og dejligt at blive dullet helt op. Glæder mig sådan til at se de færdige billeder og til at vise dem til jer!

Da vi var færdige mødtes jeg med fine veninder på Islands Brygge til sol, pizza og øl og da de tog videre i byen måtte jeg kaste håndklædet i ringen og tog i stedet hjem og hyggede med Penny og et par afsnit Boardwalk Empire og en kold cola.

Søndag blev brugt på tøjvask og rengøring og en lang tur på Kalvebod Fælled med Kia og hendes bedsteste hundeven Penny. Vi gik og vi gik og vi gik og kiggede på absurd nuttede kalve (kan man have en kæleko?) og til sidst var vi meget tørstige og sultne og havde fortjent rabarbermost og burgere, fritter og chilimayo i Café 8-tallet. Rar weekend!

ENGLISH RECAP: My favorite ‘uniform’ at the moment – a leather jacket combined with a more feminine dress with a belted waist.

(Visited 403 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Det lyder som den dejligste weekend! Vejret lokker en udenfor, og det er svært at løsrive sig fra alt det dejlige solskin.
    Du ser fin ud, kan super godt lide kjolens sommerlige print.