Nye skønhedsfavoritter

Nu er det – endelig – snart sommer og selvom jeg ikke er begejstret for – eller hopper på -hele ‘slank til bikini’-bølgen, så er der alligevel noget i skiftet fra isvinter til varme, der gør at man gerne vil gøre lidt mere ud af sig selv. Måske fordi andre mennesker skal se ens tæer m.m. i fri dressur snart. Og fordi man bare har lyst til lidt mere farve og za-za-zoum, når sommeren nærmer sig.

Jeg prøver rigtig mange produkter, både nogle jeg får tilsendt, men i lige så høj grad nogle jeg selv køber (er skabs-beauty-junkie) og præmissen for dette indlæg er det samme som altid: Det er stjernerne i mængden, der bliver fremhævet. Jeg gider ikke at skrive om noget, der var noget skidt eller som jeg ikke brød mig om. Det er altså mine favoritter og det der virker for mig, blandt nogle af de produkter jeg har testet for nylig, der får spalteplads.

Og lad os så komme i gang med gildet. Der er hud der skal poleres, hår der skal have nyt liv og negle der skal lakeres, så hele pakken kan blive sommerklar.

  1. Stress-Fix fra Aveda. Måske mere en velværedims end en skønheds ditto, men det hele hænger jo sammen. Er afhængig af denne her og kommer lidt på håndleddene hver aften inden jeg skal sove. Inhalerer duften af bl.a. lavendel i dybe indåndinger og mærker så roen sænke sig. Kan bl.a. købes hos Beauty Avenue.
  2. Nude Kohl Pencil fra Oriflame. Lægges på den underste, våde kant af øjet og får det til at syne større. I modsætning til de hvide af samme slags, så ser det naturligt ud med denne i ‘Nude’ og man ser øjeblikkeligt friskere ud. Mit ‘go to’ produkt på trætte morgener, sammen med denne concealer.
  3. Blood Orange and Vanilla Body Milk fra John Masters Organics. Min yndlingsbodylotion over dem alle. Smager… nå nej, DUFTER fantastisk OG ens hud bliver silkeblød og lækker. Og dufter altså, så man er lige til at spise…
  4. Moroccan Oil Hydration Mask. Mit hår elsker den og bliver silkeblødt og blankt.
  5. MAC Mineralize Skinfinish i ‘Lightscapade’. Mineralpudder der får huden til at stråle. Fås i Magasin og Lufthavnen.
  6. Triple Action Cleansing Water (Eau Micellaire) fra Sephora. Super god og drøj makeupfjerner i praktisk pumpeflaske. Hos Sephora i Illum eller i Fields.
  7. Facial Scrub Mask fra Rudolph Care, perfekt mængde og størrelse på skrubbekornene og så kan man lade masken sidde på som fugtmaske efterfølgende. Glat, blød og gennemfugtet hud med denne lækre 2-i-1 nyhed.
  8. Læbestift fra Aveda i ‘Cana’, en perfekt, intens rød-orange farve. Den er fugtgivende og har en lækker smag/duft af lakrids/mint/noget krydret. Kan bl.a. købes i Beauty Avenue.
  9. Burt’s Bees læbepomade Beeswax Lip Balm, gør læberne bløde og har en forfriskende duft af pebermynte.
  10. Eyeshadow Trio fra Dr. Hauschka, i fine og anvendelige forårsfarver. Er især vild med den svagt rosa (på hele øjenlåget) og den brune (i globelinjen) sammen. Fås hos diverse helsekostforretninger og kosmetologer.
  11. L’Oréal False Lash Flutter mascara. Den er virkelig god og holder hvad den lover, Den giver vilde øjenvipper, der nærmest ser kunstige ud i et snuptag. Fås hos Matas og flere supermarkeder.
  12. Creme Blush i Peach fra Oriflame. Er først lige hoppet på creme blush vognen, men er allerede fan. Det er så nemt (meget nemmere end jeg troede) at påføre cremen, der hvor man får rødme i kinderne efter eksempelvis en løbetur. Giver naturlig glød, der ser ud som om den kommer indefra.
  13. Body Scrub ‘Fig Fiction’ fra & Other Stories. At jeg er forelsket i duften af figen er ingen hemmelighed, men denne scrub er så lækker og efterlader huden blød og glat.
  14. Isadora Wonder Nail neglelak i farven Coral Reef, igen en perfekt orange-rød til solbrun hud. Isadora laver nogle af de bedste og tilmed billigste neglelakker i et væld af farver. Nemme at påføre og holdbare.

Og husk så endelig danske jordbær i massevis, nu når de er her. Tror at de er et af de allerbedste skønhedsprodukter, der findes ;)

ENGLISH RECAP: My current beauty faves for this spring.

(Visited 341 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

5 Kommentarer

  1. Elsker indlæg som dette, det snakker lige til en fellow beauty-junkie ;)
    Bruger du stadig kun shampoo uden silikone og sulfater? Hvis ja kan en sådan shampoo vaske Morrocan oil-kuren “rigtigt” ud, blev så inspireret af et af dine tidligere indlæg at jeg i over seks måneder har forsværget brug af produkter indeholdende silikone og sulfater, MEN hold op hvor er I mange der elsker Morrocan Oils produkter, det kribler sådan i mig at få prøvet det ;)

    1. Ja, jeg bruger stadig kun shampoo uden. Shampoo 0 fra Purely Professional. Bruger også primært deres kur og balsam, men af og til supplerer jeg med Moroccan Oil kuren (1-3 gange om måneden) eller olien (2 gange om ugen ca.). Det går fint med at vaske det ud/lade det sidde – er ikke sikker på hvilken af delene det er, men håret er pænt og sundt, så jeg er glad :)

  2. Ser skønt ud. Er Moroccan Masken til tørt hår for fugt eller hvordan? og er den drøj for de ser lille ud og den er jo ret dyr!!

    1. Den er til tørt hår ja :) Der findes tre forskellige alt efter behov. Den er ikke så lille som den ser ud på billedet (den er fotograferet oppefra og er ret høj/dyb) og ja, den er drøj :)