Små ting

lilo1

The Yoghurt Shop er åbnet i Ny Adelgade og jeg spår at mange af mine hverdagsmorgenmåltider og eftermiddagssnacks bliver hentet eller spist der i fremtiden.

8x10WakeUpEveryMorningPrint

Slet ikke tosset og ret så fint.

lilo8

Den bedste renseolie fra Sasé. Jeg bruger den med vand i ansigtet og huden bliver ren, blød og fin og ikke udtørret. Men nøjes med at bruge den på huden i ansigtet og ikke til at fjerne øjenmakeup, det synes jeg ikke den duer til. Den er til gengæld formidabel til det andet.

lilo7

Har modtaget den kønneste ‘Flickering Light‘ uro fra en sød læser. Den reflekterer solens stråler og kaster fine farvemønstre op på min væg. Der var desværre ikke direkte sollys på den, da jeg tog billedet, men den er nu også dekorativ i sig selv. 

lilo2

Lækker, hurtig og relativt billig middag hos Lêlê Street Kitchen. Især deres ‘fish cakes’ var lige i øjet.

lilo5

Jordbær/banan power shake (opskrift her)  i min vindueskarm i solnedgangen i går aftes.

Det er fredag, solen skinner, jeg har været til et spændende morgenmøde på Granola og er netop kommet hjem efter veloverstået (ok, og lidt varm) bikini-shopping og indkøb af lidt andet rart at have med i det græske øhav, for på søndag går turen til Santorini. Det er min første charterferie i mange år (omtrent 17 tror jeg) og jeg må ærligt indrømme at jeg glæder mig til for en gangs skyld at skulle på daseferie, hvor alting er ordnet på forhånd. Blive hentet i lufthavnen og så ellers bare nyde varmen, drikke drinks ved poolen og læse bøger. Nu skal der bare lige pakkes og så er jeg heller ikke til at skyde igennem. Håber at I er lige så fredagsglade og at i får en fabelagtig weekend! Husk at spise vafler til morgenmad og bind et tørklæde om håret for ekstra weekend-mojo :)

(Visited 667 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Håber du får en rigtig god og solrig ferie.(krydser fingre for at den skinner) Husk nu at shoppe en masse lækker tøj dernede :) Jeg selv skal til vip aften i Only, så der er en god undskyldning for at opgradere garderoben lidt mere.
    Rigtig god weekend til dig og alle andre :)

    1. Tusind tak Helle og i lige måde. Lyder dejligt med shoppeaften. God fornøjelse :)

  2. Jep, jeg skal virkelig snart ha’ prøvet dit tørklædetrick af! Rigtig god tur til Santorini, jeg kunne godt bruge en uges daseferie til at komme heeeelt ned i gear.

  3. Hej Emily.
    Jeg er en flittig læser men møg sløv til at kommentere! Men ih hvor jeg dog elsker dine “små ting” posts! Det får mig altid til at tænke på hvordan et sådan indlæg ville se ud hvis jeg selv skulle lave det (ikke fordi jeg selv blogger, men altså..) og det er bare ret så rart ;-) I denne omgang må det blive noget i retning af: Min søn fylder 4 mdr idag, har det dejligste smil og er ret så tyk og lækker, at selv samme søn for en gangs skyld tager en dejlig lang lur så jeg for første gang i 4 mdr har tid til at læse en bog (Siri Hustvedts “a summer without men”), enghaveparken fordi den har det perfekte miks af sol og skygge når nu man ikke er den vilde sol-dyrker, at jeg bor lige ved siden af “brød” der laver de lækreste øko-kager og at jeg fordi jeg ammer på mirakuløs vis kan spise og spise uden at tage på og ikke mindst at min kæreste fra idag har barsel og jeg kan se frem til 8 ugers hygge bl.a. i sommerhus med lækker mand og ditto baby.
    Så mangler jeg bare de lækre billeder og sjove kommentarer :-D
    Tak for din skønne blog og rigtig god ferie!
    Kærligst Mette Sofie

    1. Men sikke en kommentar du så kom med. DEN fik i allerhøjeste grad smilet frem på mine læber, så tak for det :) Håber det bliver hyggeligt med dine to fineste :)

  4. Åh, alle de små hverdagsperler, der er værd at fastholde og få øje på. Du er så god til at samle dem sammen og fremhæve dem.

    Jeg håber, du får en skøn ferie! Jeg skal også snart selv på min første charterferie i efterhånden 10 år. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til en bagende sol og en bekymringsfri dasen. Ah. Tanken alene gør næsten de kommende eksaminer udholdelige.

    1. Første gang jeg skal prøve det – i Grækenland – så glæder mig!!! Lader nu også til at det bliver lækkert herhjemme :)

    1. Ja noget i den stil, tror de hed noget a la ‘salatruller med laks’. SÅ lækkert :)

  5. Hej Emily
    Sikke et dejligt indlæg!
    Derudover er jeg helt vild med din smoothie kop på sidste billede. Har du købt den online og i såfald hvor henne?
    Rigtig god ferie!
    Hilsen Astrid :-)

    1. takker :)
      Den er købt i hos en Starbucks i Barcelona, men mon ikke den kan fåes mange andre steder?