Efterår på Dragsholm Slot

I weekenden var min mor og jeg (og pletnæsen) på Dragsholm Slot at overnatte, spise den dejligste middag og morgenmad (og eftermiddagskage). Og på svampetur (sammen med en masse søde børn og deres forældre og en hundehvalp) at lære om, hvad der gemmer sig i skovbunden i efteråret. Og ude at løbe en lang tur (med smart løbekort, der lå på værelset). Og ligge til opløsning og afslapning i boblebad. Inklusiv krimilæsning (har jeg fortalt, at jeg elsker at være i karbad OG læse samtidig?). Og ude at gå indtil flere dejlige ture med pletnæser og mødre i den fantastiske omkringliggende natur. Og på rundvisning på slottet at høre røver- og spøgelseshistorier fra en herlig gammel knark, der var på fornavn med Den Grå Dame. Som vi også lige fik hilst på.

Lige nu sidder jeg på et lige så fabelagtigt hotel (omend langt mere moderne og noget helt andet end Dragsholm) i Singapore, hvor jeg er på blogger-/pressetur, bl.a. med hende her og hende her. Mere om det, men nok først for alvor, når jeg er hjemme igen. Det er nemlig ikke altid til at lave ordentlige indlæg, når man også skal indtage en ny by (og har et vældigt program), men har masser af andre rare indlæg oppe i blogærmet, så hæng endelig på. For Singapore-aktualiteter er det bare at følge med på Instagram (@emilysalomon) og ellers kommer I til at høre meget mere om min tur til Sydøstasien, når jeg er hjemme igen i næste uge og har haft tid til at bearbejde indtryk (og indlæg).

ENGLISH RECAP: Photo diary from a great stay at Dragsholm Castle in Denmark last weekend. 

(Visited 573 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Fedt at du har været der! Jeg er kommet der meget, da jeg er opvokset i en by tæt ved. Det er et helt fantastisk sted og fantastisk restaurant! Flotte billeder du har taget :D

  2. For noen fantastiske bilder av en nydelig plass! Idyllisk!
    Kos deg masse i Singapore, skulle ønske jeg også kunne, men du får hilse Kristina og Marthe fra Norge så mye, så håper jeg vi får oppleve litt av det vakre land gjennom deres blogger! :)

    Knuseklem

  3. Gode budskaber tåler gentagelse:

    Kæreste Emily

    Tusind tak for din meget flotte støtte til min Knæk Cancer-indsamling!!

    Og til alle jer trofaste Emily-følgere:
    Med Emilys velsignelse giver jeg hermed opfordringen videre om at hjælpe med at støtte eller sprede budskabet til flest muligt om en vigtig kampagne i anledning af Knæk Cancer-ugen.

    Kampagnen tager afsæt i min 2-årige datter, skønne Madicken, som har leukæmi. Du kan møde hende her og se, hvor sej hun er:
    https://cancer.tv2.dk/content/susanne-geert

    Tak til alle, der vil støtte den vigtige kamp – alt tæller og gælder!

  4. Hvor ser det bare hyggeligt ud på Dragsholm Slot og jeg glæder mig til at se/læse mere om Singapore – hvor lækkert! :)

    1. Fik kigget på hendes jordiske rester, men så ikke mere til hende. Ved ikke om jeg skal være skuffet eller lettet ;)