Når livet giver dig…

tumblr_lyhyiyyhVG1qm5ww7o1_500

Der findes så utroligt mange talemåder om, hvordan man skal forholde sig, når livet giver én citroner. Men hvad når det er et fad fuld af lyserøde donuts? Når det hele føles som en kæmpe godtepose af rare begivenheder og muligheder, men det er svært at klemme endnu en kage ned? Fordi der bare ikke er plads i maven. Eller på tidskontoen, for nu at kalde en spade for en spade.

Jeg har prøvet det der med citronerne. I overflod. Men lige nu er det masser af lyserøde donuts og jeg tror helt ærligt aldrig rigtigt, jeg har været gladere. Jeg er sådan virkelig, virkelig glad. For hvor jeg er, hvad jeg har og for alle de appelsiner, der falder ned i min turban. Så pyt med om tiden helt er der, jeg vil nå det hele og lidt til lige nu. Så må jeg slå bremserne i, når det ikke går at brænde lyset i begge ender længere.

Eller sagt med andre ord. Selvom jeg stadig har jetlag, vi har flyttet kontor på arbejde (og det er noget af et gedemarked at flytte et helt PR-bureau) de seneste dage og jeg er bagud med alting og skal have stand på loppemarked på søndag, så tager jeg til fest i aften og fylder min lørdag med rare aftaler. Jeg kan simpelthen ikke lade være.

Rigtig god weekend allesammen!

Jeg håber at se en masse af jer til loppemarked på søndag. Læs mere her.

ENGLISH RECAP: There is a hundred sayings about what to do, when life gives you lemons. But what to do when life gives you a tray full of delicious pink donuts? It is a luxury problem indeed and one to feel grateful about, but nonetheless one can only eat so many donuts. Right now I’m in that fortunate position and trying to stuff in as many cakes as possible. 

(Visited 419 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Jeg er et sted i mit liv, hvor alting ramler… Min kæreste og jeg er gået fra hinanden og det går ondt – der er sygdom i familien og man føler sig hjælpeløs men den ting, den lille ting med citronerne og det hele den fik mig lige til at smile. Jeg vil proppe mit liv med dejlige aftaler og i aften, kære E, der vil jeg hygge mig med lange baner af irish coffees og befinde mig i et rart selskab. Tak!

    1. Av, den er også svær. Kram og tanker til dig og er glad for at det kunne få dig til at smile lidt <3

  2. Man kan virkelig også bare mærke din livsglæde her på bloggen :) vil du ikke fortælle mere om, hvad du konkret render rundt og bruger al din tid på? :)

    1. Uh, arbejde og blog og 117 andre småting og projekter, men jo, kan måske godt lave et ‘Min uge’ indlæg en dag :)

      1. Uh ja, såden et “min uge” indlæg kunne være hyggeligt! :)

        Og hvor er det dejligt for dig, at livet går så godt. Det er fuld fortjent. Jeg er sikker på at din generelle positive livsindstilling fører rigtig meget godt med sig.

        Selv er jeg i et sted, hvor jeg burde være “high on life”, men jeg har lidt svært ved at nyde mit nye liv som færdig studerende med job – endda noget nær et drømmejob – måske fordi der var mange forventninger til det, og det viste sig at være noget helt andet (og ikke nødvendigvis dårligere – bare noget andet), og fordi jeg er ved at lande et nyt sted i livet, og det er svært. Men jeg kæmper for at det nok skal blive godt (nogle gange ville det sikkert hjælpe, hvis jeg ikke tænkte sådan alt for meget over det :D)

  3. Årh, sikke et rart sted du er i dit liv ;-)
    Der er ikke noget, som når alt falder på plads – selvom det kan være lidt sparsomt med tiden. Hehe

  4. Tak for et dejligt indlæg. Det er dejligt, at livsglæden skinner sådan igennem!
    Bedste hilsner Luna Bærmonster – der også har en del lyserøde donuts for tiden (men hellere prioritere i gode ting, end at omkomme i dårlige). :)

  5. Det var dog et dejligt, meningsfyldt indlæg. Jeg kan godt lide dine ord. Så godt at det næsten er ærgerligt at de af og til overdøves af alle de smukke billeder du viser frem :)

    1. Haha… det var sødt skrevet og det er vist heldigvis lidt af et luksusproblem (også) ;)

  6. Så fint et indlæg med ægte humørsprederi. En fryd at læse! For åh ja. Det er nu også rart at råbe højt om al den lykke man oplever!

  7. Det er bare dejligt at læse! Og selvom det blot er et online bekendtskab, så kan jeg ikke lade være med at smile og glædes over at det går godt for andre – dejligt Emily :)

  8. Hvor lyder det dejligt :)
    På en eller anden måde, har jeg også kunne fornemme det på dine indlæg, at du virkede glad. Rigtig glad. Det er dejligt, og det smitter altid lidt.