H.A.P.P.Y.

Er noget så glad (omend høfeberramt og træt) for tiden. Det føles rart at være kommet ud på den anden side i forhold til nogle af de tungere ting, der ramlede sammen i februar og marts og nu bare kunne koncentrere sig om sød ny mand (der ikke er så ny længere) og forårsvejr (og pollen).

Og at nusse om mit hjem og overveje, hvordan jeg skal gribe min have an, der lige nu er en kombi af ruin og vildnis. Og swipe kortet for fulde hammer, som det skete i et anfald af forårskuller i går, hvor jeg både forærede mig selv en ny cykel og et mægtigt flot (og lidt for dyrt) tæppe. Cyklen er klar i morgen, mens tæppet er i restordre til juni, men så er der noget at glæde sig til…

Så til jer der venter på indlæg om tandregulering (har i øvrigt bøjle på ovenfor + det går den rigtige vej for bisserne) og andre sager, jeg har lovet, så kommer det hele. Og forhåbentlig snart! Jeg har bare været lagt lidt ned. Men nu er jeg atter på benene og glad og min eneste undskyldning er, at jeg har for travlt med lutter rare sager :)

(Visited 563 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

44 Kommentarer

  1. Hvor er det skønt for dig, Emily :) Det må være så fantastisk at opleve alt det tunge, svære lette, kan godt forstå hvis man bliver lidt kulret af glæde – og det skal i den grad være dig vel undt!

  2. Hvor er det dejligt!
    Jeg glæder mig til at se både cykel (som jeg forestiller mig enten er mintgrøn eller rosa!?) og tæppe :) Og så hører jeg til én af dem, der glæder sig til at høre om projekt bøjle! Jeg har selv længe overvejet at få bøjle på, og dit mærkelige spørgsmål-indlæg ramte plet på mig. Det er enormt sejt af dig, og det er meget inspirerende for mig. Nu skal der bare spares sammen… Go braceface! :D

    1. Den er faktisk sort. Efter at min elskede mintgrønne blev stjålet forrige år, tøj jeg ikke andet… Men en fin sort en ;)

      Braceface takker og lover at opdatere på projektet snarest :)

  3. Hvor er det godt at høre at du er ude på den anden side igen! Og endda med en gevinst i form af en mand. Jeg ved sgu aldrig om man skal sige tillykke med sådan noget, men jeg siger tillykke alligevel (så må du selv bestemme om det er rettet mod tæppet, cyklen, det flotte gebis eller manden) ;)

    1. Tak :)

      Den er fra by Malene Birger :) Det er det hele faktisk og det var desværre kun til låns, men så fine sager!

  4. Dejlig besked at læse! :)
    Glæder mig til at se tæppet, og endte du med at købe den cykel du skrev om for lidt siden?
    Perfekt tidspunkt at være nyforelsket på – eller det er vel altid det rette tidspunkt, er glad på dine vegne! :)

    1. Nej, det blev en anden cykel, skal nok lige vise den ved lejlighed :)

      Tak Helle <3

    1. Det er ‘desværre’ ikke en plaid men et gulvtæppe, men jeg er vild med dem fra Silkeborg Uldspinderi :)

      1. Ja den er så fantastisk smuk den skjorte – og det er du i øvrigt også! Glæde er vel som bekendt den bedste makeup :-) – uden tvivl kan jeg se!
        Ved du noget om, hvornår skjorten kan købes?

        Kh. Eva

    1. Det gør det, forhåbentlig er hun rask igen nu, der er selvfølgelig ikke nogen garantier, men operation og strålebehandling er overstået :)

  5. Åh, hvilket tæppe har du mon købt (du løfter jo måske nok sløret med et billede, når du får det, men kunne du mon lokke til at give et tip om et fint tæppe);-)?

  6. Bliver endnu mere i forårshumør af dit indlæg, hvor er det skønt at læse. Dit fokus på de gode ting, selv når livet gør ondt, er inspirerende og så fint.

  7. Rigtigt flot billede!
    Poster du hele outfittet på et tidspunkt? Eller må jeg spørge hvor nederdelen er fra?
    Du inspirer mig meget…
    God weekend :)