Snup idéen: Isvaffelfest

For et par uger siden var jeg til ispinde- og -vaffelfest hos Maja, der har den fabelagtigt fine blog Chocolat. Og det var simpelthen så skøn en idé, at jeg lige måtte dele den med jer. For selvom dygtige Maja selvfølgelig havde lavet både ispinde, vafler og is at fylde i dem selv, så er idéen værd at snuppe, selv for de der ikke kan eller gider lave det hele selv.

Jeg synes nemlig det er alletiders anledning til at samle veninderne og om ikke andet i stedet for kaffe og kage her i de varme sommermåneder. Eller med en byg-selv-isvaffelbar, som en skæg og nem afslutning på et sommermiddagsselskab. Og således vil jeg købe lækker is, vafler, toppings og drys, så jeg snart kan invitere til isvaffelfest i min have måske allerede her i weekenden.

Hvis du har lyst til at give dig i kast med at lave en eller flere ting selv, så er Majas opskrifter at finde her: Glutenfrie isvafler her, karamelispinde med knas her, små hindbærispinde her og en hel masse anden is her.

God weekend allesammen!

ENGLISH RECAP: Why not make an ice cream bar for dessert at your next dinner party? Whether you make everything by yourself or use store bought ice cream, cones and toppings, everyone will have fun customizing their own treat.

(Visited 1.700 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

10 Kommentarer

  1. Sikke en fest! Og hvilket overskud at have tiden (det kølige overblik so to speak) denne sommer!
    Og btw; lækre sandaler der titter frem på det sidste billede :)

    Rigtig god sommer, – med eller uden is
    // Rikke //
    Mit element

  2. Vi skød faktisk sommeren i gang med en isfest i starten af juni. Og hold op hvor var det hyggeligt at bygge sin egen isvaffel og overdynge den med krymmel, glasur and what not :-D