Behold sommergløden

Jeg er langt fra en soldyrker og passer godt på med først faktor 50 og så faktor 30 hele sommeren (og har faktor i ansigtet det meste af året), men jeg elsker at opholde mig i solen og er så meget ude i sommerhalvåret, at jeg alligevel får ret meget farve. Og jeg synes altså, at det er pænt. Og vil gerne holde fast på det så længe som muligt.

Jeg har aldrig rigtig været gode venner med selvbruner og mindes tydeligt en episode sidste år, hvor jeg i et forsøg på ikke at være kridhvid, på en tur til Grækenland i starten af juni, havde tyvstartet med selvbruner. Som resultat deraf lignede jeg en giraf de første tre dage af ferien.

Derfor har jeg siden holdt mig til den type selvbruner, der gradvist opbygger den solbrændte farve. Og som giver minimal chance for skjolder og kanter. Og netop den type er også genial til lige at ‘pifte’ ens egen farve lidt op og holde den ved lige.

Lige nu bruger jeg James Reads Gradual Tan (kan bl.a. fås i Magasin og her) til ansigt og krop, der giver en rigtig pæn, naturlig farve.

Tip: Husk at eksfoliere huden jævnligt, hvis du bruger selvbruner og husk at vaske dine hænder grundigt LIGE EFTER du har påført den, så undgår du orange-brune håndflader. Det er også en god idé at påføre en let bodylotion (og/eller ansigtscreme), inden du påfører selvbruner. Især på tørre områder.

ENGLISH RECAP: When using self-tan i opt for the ‘gradual tan’ versions to cling on to my summer tan but avoid lines and marks.

(Visited 611 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

    1. Av, nej det ved jeg ikke. Har smidt æskerne væk og der står ikke indholdsstoffer på selve flaskerne :( Synes ikke de dufter af noget, men tør ikke love noget…

  1. Jeg bruger selv sjælendt selvbruner, men når jeg gør, så bruger jeg et par engangshandsker – dermed slipper jeg for at skynde mig og kan på den måde tage mig god tid til at smøre cremen ind og dermed undgå sære pletter dagen efter :) I ansigtet efter påføring, gør jeg det at jeg tager et stykke toiletpapir som jeg dupper langs hårkanten og øjenbrynene samt ved næsen. Det virker rigtig godt og kan anbefales :-)

  2. Jeg bruger den lidt billigere Dove-udgave, og den er også rigtigt god. Hvis man skal bruge ‘rigtige’ selvbrunere, så foretrækker jeg helt sikkert en på spray, da jeg synes, at de er meget nemmere at fordele.

  3. Jeg er lys (kridhvid) hele året rundt hvis ikke jeg lige giver mig selv en smule glød med selvbruner så jeg er altid på jagt efter “the one”. Vil helt klart prøve den her :)

    Når du nu skriver at du bruger solcreme i ansigtet hele året, må jeg spørge hvilken en du bruger?

    Madeleine :)