Sushi Date Night

Noget af det rareste jeg ved, er at være på date. Altså ikke den første gang man er på date med en person. Der er man (jeg er i alle tilfælde) som regel for nervøs til, at rarheden for alvor indtræder. Nej, jeg tænker snarere på de dates, der følger og måske i særdeleshed dem, som jeg prøver at huske at bibeholde, selvom man er blevet kærester og er begyndt at have en (travl) hverdag sammen.

Sådanne dates kan snildt være pizza og bobler, eller den helt store 3-retters hjemme eller ude. Det vigtige er vist blot at arrangere noget for, og glæde ,den anden. Og så ellers have en aften, der er dedikeret hinanden og hvor der ikke lige er arbejde, smartphones og lignende i spil.

For et par uger siden var vi således ude at spise fredag aften. Karma Sushi (der findes flere steder i Danmark) havde været så venlige at invitere os og selvom jeg er nem at please, når det kommer til sushi, så havde vi virkelig en ekstraordinær sushioplevelse. Vi fik deres tasting-menu SignaturenOg blev meget glade og helt vildt mætte. Igennem menuen var der små nordiske islæt som karse og havtorn og udsøgte delikatesser som kaviar og kongekrabbe. Så lækkert og dejligt og fint med lidt afvigelser fra den klassiske sushi.

Signaturen er virkelig anbefalelsesværdig, men husk at medbringe en sulten mand. Der var meget mad! Er man mindre sulten eller ude efter et lidt mindre kostbart måltid, er der også mindre menuer, ligesom der er à la carte. Og så havde de også dejlige cocktails.

Gad virkelig godt en tur til i aften. Håber at I har hyggelige planer de næste par dage og ønsker jer en dejlig weekend!

ENGLISH RECAP: A couple of weeks ago my boyfriend and I had an extraordinary sushi experience at Karma Sushi in Copenhagen. It was so, so delicious and I wouldn’t mind going again tonight.

Have a lovely weekend everyone!

Misosuppe med sprød garniture.

Kaviar og drink med havtorn.

Tempura-rejer i chilicreme toppet med karse og sesam.

Kongekrabbe med to slags mayo.

Lakse-sashimi med lime og trøffelcreme.

Og afslutningsvis et overdådigt udbud af ruller og nigiri.

(Visited 1.749 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Hej Emily!

    Karma sushi er vildt lækkert!

    Jeg er lidt nysgerrig på hvad du gør i forhold til at tage billeder af maden på en restaurant. Bruger du det store kamera eller bare din telefon?
    Jeg synes det er lidt svært at finde ud af hvad man kan tillade sig.

    Mvh Rikke

    1. Oftest telefon, men i dette tilfælde det store. Men jeg spørger om det er ok, hvis jeg er i tvivl. Heldigvis tager alle efterhånden billeder af deres mad, så det er ikke noget folk tænker så meget over, som for 5 år siden :)

    1. Det var virkeligt godt, så hvis du er sushifan, så synes jeg du skal prøve den. Og så må jeg vist omvendt prøve den fra Nørregade :)

  2. Jeg synes du skulle hive fat i Karma og spørge om ikke de vil udlodde sådan en menu til en af dine læsere – jeg er på SU og vil næppe få råd til alle de vidunderligheder du viser her, men du kan tro jeg gerne ville vinde en omgang! Det ville være som en tur i himlen :)

    1. Ja, jeg kan da altid prøve at spørge dem. Kan godt se at sådan en omgang ikke er så SU-venlig… Klem