Små ting

{Skægge, lodne, vilde blomster, plukket på skovtur}

Sidste uge var temmelig hektisk med arbejde, aftaler og en tur til Odense, men der blev alligevel tid til små, rare stunder, lidt køkkensyslerier, gode ture med hunden og ikke mindst grønne glæder, både i haven og stuen. Og så fyldte en helt særligt dejlig mand 30 og weekenden gik således med at fejre ham til stor fest lørdag og med brunch og hygge på selve dagen, i går. Festen var i øvrigt virkelig skæg og jeg er så glad for at være blevet indlemmet i min kærestes kreds af venner, der tæller mange søde mennesker, som jeg er taknemmelig over at have lært at kende.

ENGLISH RECAP: The past weeks little things that made me a little happier. Green plants, wild flowers and harvesting my own rhubarbs, a sticky pastry, gorgeous laser cut shoes, some hours in the forest with my dog and homemade bread for my boyfriends birthday.

{Vindersæt til togturen hjem fra Odense: Smørbagt marcipansnegl og te}

{Mine yndlingssko for tiden, der var ude at danse i weekenden}

{Skovtur med pletnæsen}

{Hjemmebag til fødselsdagsmorgenmad i weekenden. Opskrift på boller her}

{Sidste rabarberhøst i min have}

{Nye, grønne venner på matriklen}

(Visited 579 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Kære Emily
    Vil bare sige tak for dine Små Ting indlæg hvor du sætter fokus på de små glæder. Det er virkelig inspirerende den måde hvorpå du holder fast i hverdagens glæde. Så inspirerede at jeg håber du tilgiver mig for at have kopieret konceptet i min egen blog – selvfølgelig med henvisning til dig og din blog i den første af indlæggene. Jeg har gang i et projekt om DetGodeHverdagsliv og tænkte at dette ville være en god måde at træne det positive øje i hverdagen. Endnu engang tak for en skøn blog.

    1. Kære Lisbeth,
      Det er da mere end ok, håber det også bliver en dejlig ting for dig at ‘samle på’ :)
      Klem
      Emily

    1. Ja, jeg skulle så! Men nåede det ikke inden og da jeg var færdig var der ‘kun’ snegle tilbage i kræs og smag… Men den var nu også god :)

  2. Jeg elsker at besøge dit fine univers her på bloggen! Dine billeder er så fine og jeg forlader altid din blog med et smil. Tak for det.

    1. Og tak for at du tog dig tid til at skrive det. Nu fik jeg også et smil på læben <3

  3. Ihh…. Elsker de her indlæg, som hver gang minder mig om at glædes ved de små ting, at jeg skal få bagt noget mere, hvor dejligt det er at have fine blomster, hvor meget en skøn gåtur hjælper på selv den mest stressede hverdag og… og… og…. :)

    Hvor er de fine lyserøde krukker fra det nederste billede mon fra?

  4. havde du egentlig en god tur i magasin odense :) jeg var lidt nysgerrig for at se giraffen (dig) i virkeligheden jooo