Vinterstriber og lang cardigan

bluse Armor Lux// bukser Isabel Marant x H&M// cardigan Second Female// pumps Dune (gamle)// taske Céline// ur Michael Kors

“Jeg var ved at tage Breton-striber på i morges, men syntes det så for sommerligt ud”, sagde min mor forleden. “Det er fordi du ikke har vinterstriber”, svarede jeg. “Vinterstriber?”, spurgte hun og så på mig med lige dele interesse og forundring. Og således forklarede jeg hende min egen hjemmebryggede teori om sommer- vs. vinterstriber.

Vinterstriber er selvfølgelig dem hvor bundfarven er mørk, som på billederne her. Og så at sige et fotonegativ af de klassiske – og ja, noget sommerlige – striber fra Breton.

Mine striber er fra den fine, bæredygtige biks River and Raven, som en af mine søde bekendte har og som bugner af helt vildt pæne sager, hvor man ikke behøver at gå på kompromis med hverken lækkerhedsfaktor eller stil, bare fordi man gerne vil være eco-chic.

ENGLISH RECAP: In ‘winter-stripes’ as opposed to the classic Breton stripes where the main color is white. Which is my own little silly apparel philosophy, but it kind of makes sense to wear the darker version at this time of the year.

(Visited 1.707 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. da jeg så overskriften, tænkte jeg hva’ fan er “vinterstriber”.. så tak for din forklaring :-) det giver jo perfekt mening :-) personligt går jeg også med striber både sommer og vinter (og har nok ubevist valgt med lys/mørk grundfarve afhængig af årstid :-) ).. kan du evt. også forklare hvad “vinterpasteller” er?? Det er et udtryk jeg er stødt på en del gange i blogland på det sidste.. men det giver slet ikke mening for mig.. kan ikke se hvad der gør dem særligt vinter-agtige?

  2. Må jeg ikke have lov til at sige, at jeg synes din blog har fået et kæmpe løft siden du er begyndt som selvstændig. ELSKER at komme herinde, selvom jeg ikke er så god til at få kommenteret, og her de sidste par uger er det bare blevet endnu hyggeligere med flere indlæg, flere konkurrencer, bedre billeder, flere outfits… Tak for at du forsøder min dag :-)

  3. Jeg elsker Amor Lux-bluserne! Jeg opdagede mærket i Lafayette (oh!) i Paris i foråret, hvor jeg købte to styks stribede bluser. De er så lækre, og jeg har brugt dem rigtigt flittigt. :-)

  4. Haha, ej hvor pudsigt med vinter og sommerstriber – alt afhænger jo af øjet der ser. Tykke sorte striber på hvid baggrund eller hvide tynde striber på sortbaggrund :) Men vil give dig helt ret, synes de mørke farver gør sig bedst i den mørke tid, selv om det måske hellere skulle være de lyse, for at få lidt lys i hverdagen :)

  5. Åh, jeg elsker ordspillet og forklaringen om vinterstriber! Jeg har heller ingen vinterstriber, men det vil jeg nu på jagt efter!

  6. Hej Emily!

    Hvor fint indslag på DR!!
    Må jeg være så fræk at spørge dig, hvilken str. din strik cardigan er?

  7. Åh kan du hjælpe mig med hvilken neglelak du har på her ? Leder efter en lige i den farve :)