Husk det lige…

Da jeg var yngre – ok, faktisk indtil for ganske få år siden – havde jeg en skidt vane. En vane der drænede mig. Og jeg er ikke alene om den. Jeg vil tro, at den ligger nummer et over ærgerlige ting, man kan bruge sin tid på. Især for piger. Langt over at bide negle og lignende sager.

Jeg sammenlignede mig med alt og alle. Hvilket nemt bliver en øvelse i at slå sig selv i hovedet. Det er hverken konstruktivt eller opbyggende og jeg må give Roosevelt ret: Det var en glædestyv af kaliber.

Betyder det så, at man ikke må drømme eller efterstræbe noget? Sætte barren lidt højere for sig selv? Nej, selvfølgelig ikke. Gør endelig det. Mål og pejlemærker er gode. Synes jeg.

Problemet opstår, når man bliver så opslugt af sammenligningslegen, at man kun ser på, hvad man ikke har og helt glemmer at kigge efter de gode, små og store ting man rent faktisk har eller kan.

Det kan være meget fint at huske på, når man navigerer rundt i ‘Store-slå-sig-selv-i-hovedet-måned’ a.k.a. januar. Og når man bevæger sig rundt i verden generelt. Hvad end det er veninder, kollegaer, bloggere, fitnessguruer, celebriteter eller nogle helt andre man måler sig op imod.

Mit liv er ikke rosenrødt, men jeg vælger aktivt at se det gennem de lyserøde briller.

Det er det, jeg gerne vil dele her.

Og jeg gider ikke at bruge min tid på at sammenligne mig, mit liv, arbejde eller min maves fladhed eller mangel på samme med andres.

Men jeg vil gerne glædes og begejstret over andres resultater. Fejre dem, dele dem og beundre dem.

Ligesom jeg vil det med mine egne.

Falder I også i sammenligningsfælden?

ENGLISH RECAP: When I first read the quote above it was like finding a missing piece in a puzzle. I didn’t realize how much it drained me to constantly compare myself, my looks, my work etc. with others. Now I strive to be thankful for what I have and to admire and celebrate the achievements of others without reflecting them on myself. 

Skriv en kommentar

50 Kommentarer

  1. Det var faktisk mest da jeg var yngre, at jeg faldt i sammenligningsfælden. Jeg falder i mange andre fælder nu, men heldigvis, har jeg rystet, præcis denne dårlige vane, af mig. Du har nemlig helt ret i det, du siger; der kommer intet godt ud af det. Jeg beundrer dine lyserøde briller meget, og håber selv, at jeg får mulighed for at anskaffe mig et par, der virker, en dag ;)
    God dag!

    1. Tak og i lige måde Gitte. Man kan heldigvis godt øve sig i lyserøde briller, så det er jeg sikker på at du nok skal få med tiden :)

  2. Det er en rigtig “pigeting”, og den findes på mange planer…..udseendet, arbejdet, uddannelsen, boligen og i rigtig lang tid har det været “se alt hvad jeg kan præsterer på alle planer og det hele er hjemmelavet, speltbagt, økologisk og helt uden stress” , OG det er jo ikke til at hamle op med uden at få mindreværdsproblemer især hvis man tror på det, og tror, at sådan skal man være for at være perfekt eller god nok, og det er jo det vi gerne vil være – God nok! OG det er en rigtig pigeting!! Man har jo lov at “stjæle” lidt fra de andres ideer og så diske op med lidt af det, en gang imellem, det imponerer sgu meget mere end hvis det hele er perfekt hele tiden!!! Man skal huske at charmen ikke sidder i det glatte hår og de store babser, med i alle skævhederne, fregnerne, det krøllede røde hår og i sjove latter. Det er de ting vi skal finde hos os selv og bevare dem, for det var dem din kæreste faldt for, da han så dig første gang, og ingen andre end ham forstod hvor skøn du var!!!!!
    Rigtig godt nytår!!!

  3. Sådan cirka hver gang nogen poster selfies. Jeg døjer meget med slem akne, og kan ikke rigtigt få styr på mit tykke og krøllede hår… Man kan jo ikke undgå at sammenligne sig med dem med det flotte hår, og den perfekte hud :)

    1. Jeg er helt med her – har selv akne i en alder af 27, og jeg kan simpelthen ikke komme helt af med det. Jeg sammenligner mig konstant med flotte typer med glat hud, det er umuligt ikke at gøre, synes jeg. Tilgengæld er jeg udstyret med en pæn krop, på trods af ikkealtid lige sund livsstil. Give some, take some, tænker jeg…

      1. Hej Piger, jeg fik på et tidspunkt efter teenagealderen meget slem acne. Det var udløst af en sorg jeg gik igennem og lige meget, hvad jeg gjorde (incl lægeordineret creme, ordentlig kost osv), gik det ikke væk. Til sidst fik jeg kontakt med en dermatolog og jeg fik bl.a. nogle meget stærke piller, som jeg skulle tage. Jeg måtte f.eks. ikke blive gravid og fik meget tørre læber. Derudover fik jeg også nogle behandlinger med citronsyre peeling, der fik huden til at skrælle af. MEN det hjalp og gik fuldstændig væk. Det var altså meget, meget slemt og jeg troede jeg ville have bumser og ar for evigt. Det er flere år siden og jeg har ikke set en bums siden. Behandlingen fik jeg i Schweiz (hvor jeg boede). Jeg synes lige, at jeg ville dele det, da jeg ved, hvor svært det kan være – og at en praktiserende læge muligvis ikke vil give denne behandling (i hvert fald ikke i mit tilfælde).

    2. Æv, piger det lyder ikke skægt. Jeg havde en periode med meget uren hud som teenager og jeg kan godt huske hvor meget det betød for mit selvværd. Og hvordan jeg var helt besat af at kigge på billeder af perfekt (retoucheret) hud.

      1. Det er bestemt heller ikke skægt, men har gradvist lært at accepterer det. Plejede at gemme mig væk bag masser af foundation, pudder og langt pandehår. Har ikke haft pandehår i 4 år nu, bruger ALDRIG foundation, og pudder ryger kun på max 2 gange i måneden. Det har heldigvis gjort en stor forskel, men kan simpelthen heller ikke komme af med det skidt. Et andet problem var at jeg havde MEGET skæve tænder, men de er blevet rettet efter 2 år med bøjle(ikke sjovt med bøjle i en alder af 19/20 år), så det har også gjort en kæmpe forskel for måden jeg ser på mig selv :)

  4. Sikken en dejlig reminder! Jeg vil fra nu af forsøge at finde de lyserøde briller frem ;) Tak, Emily!

  5. Åh, jeg synes, det er lidt en hård ting at sige, at man “bare” skal lade være med at sammenligne, når nu man får kastet den ene perfekte kvinde i hovedet dagligt både på blogs, instagram og i andre medier. Så synes jeg måske lidt, at man ikke skal lægge ansvaret på individet. Derimod synes jeg hellere, at de så perfekte kvinder skal vise mindre gode sider af dem selv, så læsere netop bedre kan identificere sig med dem fremfor at sammenligne.

    1. Er ked af, hvis du læser det sådan. Det er bestemt ikke ‘bare’, det ved jeg godt. Det var snarere for at fortælle, at jeg altså også ryger i fælden (omend ikke så ofte længere) og mærker konkurrencepresset. Men det er altså noget man kan øve sig i og blive bedre til :) Og i stedet for at øve sig i at lade være (forbud er altid dumt), så øv dig i at værdsætte det DU har og kan :)
      Der vil ALTID være nogen der umiddelbart er smukkere, klogere, sjovere osv. osv. så for mig at se bliver man nok nød til at ændre ens egen tilgang til det (og lade være med at sammenligne sig med det) i stedet for at de smukkere, klogere, sjovere osv. skal gøre sig grimmere, dummere eller mindre sjove for at behage os andre.
      Nogle af de smukkeste piger jeg kender (deriblandt en håndfuld modeller) er måske det du kalder ‘perfekte kvinder'(og de aner det ikke selv) og det er også nogle af dem jeg kender, der er slemmest til at sammenligne med andre og være utilfredse med sig selv. Spild af tid (og skønhed).
      Da jeg var yngre ville jeg altid gerne ligne nogle andre. Det er gået over med alderen og det er der altså en ret dejlig ro i. At man egentlig er glad og tilfreds med den indpakning man nu engang er havnet i. Også selvom den langt fra er perfekt (hvad det så end er).

  6. Ih ja hvor falder jeg tit i den fælde. Det er så let at finde nogen der lige er dét bedre, smukkere eller mere sammensatte end en selv.
    Jeg prøver at komme ud af det, men falder stadig i. Dog husker jeg mig selv på, at de perioder hvor jeg har været gladest ved mig selv har været hvor jeg var ligeglad med hvad folk synes. jeg tænkte “det er da lige meget om de hader mig, jeg kan godt lide mig”. Det er jeg ikke god til at holde fast i altid. Og så kommer jeg til at se på alle dem jeg burde være, ligne osv…
    Så god reminder. Sammenligning er en forbandet vane. Jeg er mig, og ingen andre, og hvad jeg opnår står ikke i skyggen for hvad andre opnår, og hvordan jeg ser ud står ikke i skygge af hvordan andre ser ud.
    Hvis så bare overtænknings hjernen ville være enig altid.

    1. Haha… Ja, det er ikke altid så nemt som det lyder, men det lader nu til at du har helt fat i konceptet :)

  7. Hvor er det fint skrevet og virkelig også en god reminder! Jeg så først citatet for nogle måneder siden, men det har hængt ved mig lige siden. For det er jo så rigtigt! Jeg falder ofte i sammenligningsfælden, og nu hvor jeg sidder og tænker mig lidt om, er jeg ved at gøre det igen – for nu vil jeg gerne være ligeså god til at se livet gennem rosenrøde briller, som du ;) Om ikke andet kan jeg da bruge det som udgangspunkt for inspiration fremfor en målestok!

    1. Dét kan man heldigvis også øve sig i det med de lyserøde briller ;)
      At stræbe efter noget og øve sig er godt, men al det der sammenligningshalløj er bare dårlig energi og meget lidt konstruktivt…

  8. Nogle gange er det jo også bare så dejligt nemt lige at kaste et blik på, hvad de andre har og holde det op imod ens eget. Det er bare sjovest, når sammenligningen viser, at man selv vinder haha :b

    Ej, det svære ligge jo i bund og grund, som du også selv er inde på, i at finde balancen mellem at sammenligne og lade sig inspirere. Den første kan være en utroligt skidt ting, hvorimod den anden jo som regel er vejen frem her i livet. Alt med måde. En god regel der gælder i de fleste tilfælde (:

    1. Haha… Ja, så kan det jo ligefrem være en god (om end ikke så sympatisk) øvelse ;)

      Helt enig.

  9. Åh det er jeg også bare rigtig dårlig til og noget jeg aktivt arbejder på at komme af med. For ja, det er virkelig en energi sluger…som både giver dårligt selvtillid og tager alt for meget tid. Så det stopper nu, tak for inspirationen :)

  10. Indtil for halvanden års tid siden sammenlignede jeg mig selv virkeligt meget med andre. Alle andre. Jeg kommer fra en ret “socialt belastet” baggrund og har nok bare hele mit liv følt mig grundlæggende forkert på en eller anden måde. Ikke så nemt at have tætte relationer i sådan et miljø med misbrugsproblemer og/eller omsorgssvigt, for slet ikke at tale om designertøj, venindeture til Barcelona eller bare den slags ting, der nogle gange figurerer i eksempelvis dine “Små ting” indlæg. Jeg har været noget så ked af ikke at have alt det, “alle andre” havde, både materielt og immaterielt. Og kors, hvor tager det lang tid at arbejde sig hen til et sted, man gerne vil være, når man stort set starter fra nul.

    Men jeg tror også, at alderen hjælper. At man med tiden lærer, at “alle andre” ikke altid er så lykkelige, som de ser ud, at de heller ikke er perfekte, at de også er usikre, og at alle deres smukke ting muligvis er fulgt af et heftigt forbrugslån eller en absurd lang arbejdsuge. Og jo flere mennesker jeg møder, desto mere går det op for mig, at der faktisk ikke er nogen, jeg ville have lyst til at bytte liv med. Der er helt klart dele af deres liv hist og pist, jeg gerne ville bytte med. Men hele pakken? Not a chance.

    1. Åh søde Hazel, det lyder hårdt. Men så sejt at du kan se så reflekteret på det. Det lyder som om du har ressourcerne (inden i dig selv) til at få noget rigtigt fint ud af det hele, selvom du måske ikke er blevet spillet de bedste kort fra start af.

      Min egen barndom og ungdom har også været præget af svigt og misbrugsproblemer (sikkert på en hel anden måde i en anden grad end hos dig), men tror på at man kan komme ud af den slags meget stærkere (hvis man har ressourcerne til det vel at mærke) og netop blive ekstra god til at se og værdsætte selv de mindste gode, små ting.
      Klem til dig

  11. Jeg falder så meget i fælden – og endda ofte, men samtidig er jeg også uhyre opmærksom på når jeg går og sammenligner mig med andre eller syntes at den og den er så meget sejere end jeg selv. Jeg ved godt at det er dumt, og det at være bevidst om det hjælper mig til at huske på hvor heldig jeg selv er. Og hvor sej jeg selv er! Godt at du sætter fokus på det :-)

  12. jeg sammenligner mig desværre ofte med populære bloggere og instagrammere. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan man på en gang kan have et fedt hjem, en fed garderobe, et perfekt udseende, kreere fantastisk aftensmad og ikke mindst have tid til alle mulige kreative projekter SAMTIDIG med man har et almindeligt job og børn. Det går over min forstand! Jeg sammenligner mig også af og til med dig, men du virker nu samtidig meget menneskelig og har også af og til haft indlæg om svære ting. Tak for det!

    1. Dét kommer jeg også til. Det er jo også ok, bare man ikke går og slår sig selv i hovedet med det.
      Selv tak :)

  13. JA for dælen da! Jeg ville ønske at jeg kunne sige, at nu i en alder af 31 var jeg kommet over det med at sammenligne mig med andre – det er jeg desværre ikke! Jeg er helt enig i at det INTET godt bringer med sig – tværtimod. Det er simpelthen så ødelæggende! Men det er bare så svært at droppe det når man ser alle de smukke smukke mennesker der har opnået vilde ting i en ung alder, har styr på deres liv, deres udseende og udefra set har det “perfekte” liv. Dét der med at droppe sammenligningen vil jeg også øve mig meget mere på, det er en virkelig u-konstuktiv ting at bruge energi på. Måske man skulle få hængt det citat op på væggen til evig påmindelse!

  14. Kære Emily.
    Store applaus herfra. Et fedt, nøgternt og usentimentalt indspark, i min optik, til både mænd og kvinder, i en tid hvor selvoptagethed, målen, vejen og sammenligning fylder alt for meget hos alt for mange.
    Jeg håber rigtig mange får glæde og AHA oplevelse af dit meget finde indspark.
    En vedvarende fornøjelse at følge din blog.
    Kh
    Anne

    1. Tusinde tak Anne. Kan godt lide ros. Meget bedre og mere konstruktivt end sammenligning ;)

  15. Gennem mine blot 17 år som menneske har jeg sammenlignet mig selv med alle lige fra de smukkeste modeller til min skolekammerater, hvilket desværre har vist sig at få store konsekvenser for mig. Noget så personlig som en spiseforstyrrelse har overtaget mit liv, og egentlig er det så dybt personligt, at det undrer mig, jeg tør “offentliggøre” det på denne måde, men jeg har nu været i behandling for sygdommen i en månedstid, og har derved indset, at jeg ikke kommer over på den anden side igen, hvis jeg gang på gang sammenligner mig med andre, mens selvhadet vokser inden i mig. Jeg er fast besluttet på, at sygdommen ikke længere skal styre mit liv, som den hidtil har gjort, og et sådanne indlæg giver efterfølgende en masse tanker og frustration over, hvorfor vi piger såvel som kvinder ikke bliver dyrket, elsket, accepteret og ros ligegyldig størrelse, form osv. Jeg vil finde de lyserøde briller frem, og så vil jeg arbejde med mig selv, så jeg kan få “dræbt” spiseforstyrrelsen, der desværre er blevet en kæmpe del af mit liv..

    Ha’ det rart, Emily og alle jer andre! :-)
    Kh Mie

    1. Kære Mie,
      Flot at du har lyst til at dele lidt af din historie her. Det lyder som om, du har gjort dig nogle rigtigt gode tanker om din situation, usandsynligt hård som den er. Rigtig god bedring og held og lykke med det hele. Er sikker på at du har et fantatisk liv foran dig. Klem Emily

      1. Kære Emily,

        Tusind tak for opmuntring på en dag som i dag, der for mit vedkomne er rigtig hård, og samtidig fyldt med sorgen over terrorangrebet i Paris i går, som du selv så fint skrev et kort indlæg om (Frankrig er min helt store passion, og jeg håber drømmen om at leve i Frankrig en dag kan hjælpe mig på ud af den onde cirkel, jeg befinder mig i).

        Rigtig god torsdag, og tak for en fantastisk blog, der har alt lige fra mode, mad og rejser til større og følelsespræget indlæg som dette!

        Mange klem fra Mie

  16. Puha, det her indlæg ramte mig…
    Jeg er selv ramt noget så gevaldigt af den der tyv og det er forfærdeligt. Jeg arbejder hårdt på at blive bedre til at lade være, se det positive i at folk opnår noget, det kan være jeg selv når der til på et tidspunkt eller måske opnår noget der endnu bedre for mig selv, men hold nu op hvor kan det være svært! Specielt hvis man har en dag hvor intet går som det skal, så er det nemt at sige “hvorfor er jeg bare ikke ligesom hende…”

    Er det noget du kunne tænke dig at skrive mere om? Måske fortælle lidt om hvordan du selv blev bedre til, give lidt fif osv.?
    Og tak fordi du tager disse svære emner op, det er rart at læse med <3

  17. Jeg er 20 år og træder nærmest vande i sammenligningsfælden. For mig handler det ikke så meget om ting. Dyrt tøj, flotte møbler osv. gør mig ikke jaloux, men det handler om, hvor langt de andre er nået i livet. Har de gode jobs? Har de penge til at lave, hvad de har lyst til? Er de gået i gang med deres uddannelse? Og er de glade for det? Har de et godt sted at bo?
    Personligt går jeg selv helt i koma over de tanker. Jeg bor stadig hjemme, jeg har sagt mit job op, jeg har ingen penge og ingen udsigt til et nyt job. Jeg vil gerne væk fra min fødeby og bo alene, men jeg har ingen fast indtægt mere. Jeg er endnu ikke begyndt på en uddannelse, og jeg er konstant nervøs for, hvad der nu skal ske, og hvad andre vil tænke om mig. Det dræner mig for energi, og det gør mig åndssvagt ked af det og utryg. Det er fjollet, for egentligt har jeg det jo meget godt. Jeg har en sød kæreste, som jeg kan være hos altid. Jeg valgte selv at sige mit job op pga. dårlige vilkår. Jeg er igang med at oprette en korrekturlæsningshjemmeside og håber stærkt på, at det bliver en succes, men hvis det ikke skulle være tilfældet, så skidt pyt med det, for jeg har stadig lært af det. Jeg har mulighed for at rejse, selvom det vil betyde, at jeg ikke har særlig mange penge bagefter, men forhåbentligt vil det gå op i en større enhed alligevel! Og så satser jeg på, at der snart er en sød sjæl, der fortæller mig, at de har et værelse eller en bolig, jeg kan leje i København.
    Jeg ville ønske, at jeg ikke sammenlignede mig med andre, og jeg arbejder stærkt på at forbedre det, for det ødelægger virkelig al glæde, og det gavner ingen. Det er sjovt, hvordan medierne også har en indflydelse. Jeg kan vågne om morgenen og tænke, at det er godt, at jeg tegner og laver ting, jeg synes, er sjovt, hvorefter jeg bliver spamet ned på facebook, instagram, bloglovin’, twitter osv. (selvvalgt selvfølgelig, men kan åbenbart ikke finde ud af at fravælge det), hvor andres (udadtil) perfekte liv florere. Fjollet at jeg inderst inde godt ved, at alting er iscenesat, men alligevel glemmer jeg det i øjeblikket, hvor jeg ser det. Tak for reminderen! Jeg har selv tænkt meget på det de seneste dage! :-)
    God aften – kh!

    1. Selv tak og søde du, tag den nu med ro. Jeg kan godt huske de tanker og hvor frustrerende det er at være 20 (midt i alt det dejlige). Jeg er sikker på at det hele nok skal ende så fint og at du finder en vej, der passer til dig. Held og lykke med det hele og husk at nyde det imens. Klem

  18. Jeg falder ofte i fælden – så tak fordi du minder om, at vi alle er gode nok, lige præcis som vi er.

  19. TAK- det indlæg havde jeg virkelig brug for lige netop nu.
    Har virkelig fået en dårlig vane med at sammenligne mig med andre i øjeblikket og ikke på den gode motiverende måde hvor man inspireres mennetop for at slå mig selv i hovedet. Jeg tror ikke engang jeg var helt klar over det gør jeg så din overskrift.
    Et kærligt spark i le popo! Den positive indstilling er hermed fundet frem. 2015 bliver fantastisk.
    Tak

  20. Fantastisk fin reminder, søde Emily. Jeg tror, vi alle sammen ryger i fælden en gang imellem, men det er selvfølgelig spild af gode kræfter. Emnet er faktisk også lidt i tråd med den klumme, jeg skrev i søndags under overskriften “Hvad er succes?”. Hvis det har interesse, ligger den her: http://www.tankeskrald.dk/hvad-er-succes/ Tak for en altid inspirerende blog! De lyserøde briller klæder dig altså godt :-)

  21. Som flere har skrevet, bliver det meget bedre med alderen. For hvert år falder man mere og mere “på plads” i sig selv, og man opdager pludselig, at man ikke tænker så meget på det og ikke bruger så meget energi på det mere. Man er, som man er, og de færreste af os ender med bevidst at ændre ret meget på os selv, så få det. Og heldigvis for det… Så få det bedste ud af det, du har. Vi skal bruge de andre som inspiration og ikke til at slå os selv i hovedet med :)

  22. Jeg faldt ofte tidligere så nemt i den fælde! Heldigvis er jeg blevet bedre til at opdage det med årene og huske på, hvad der er rigtigt og vigtigt for MIG istedet for at sammenligne.

  23. Jeg tænker altid på at huske kun at sammenligne mig med mig selv… så kan man bedst selv vurdere udviklingen derfra :-)