Mine nytårsforsætter

Jeg tror, jeg har sagt det tidligere, men jeg er ikke rigtig fan af nytårsforsæt. I alle tilfælde ikke i den klassiske afladsforstand. Jeg fungerer usandsynligt dårligt med forbud og hvis der er noget, jeg ikke må eller skal holde mig fra, så er det helt sikkert, at det er stort set det eneste, jeg tænker på og har lyst til at gøre.

Så i stedet for at sætte mig selv op til at fejle, har jeg valgt at fokusere på nogle ting, jeg gerne vil lave (mere af) og dyrke i 2015 + et lidt mere alvorligt punkt, for sådan nogle må der også gerne være. Så er det bare et spørgsmål om ikke at få det formuleret som et forbud ;)

  • Gå mere i biografen. Da jeg studerede, var jeg meget flink til at holde mig opdateret på, hvad der rørte sig i filmland og se en masse film i biografen. Det har jeg ikke været så dygtig til de seneste par år, men det vil jeg være igen.
  • Planlægge en tur til Paris for mine veninder omkring min 30-års fødselsdag til sommer. Har fablet om Paris hele sidste år og NU skal det være. Og sammen med de bedste jeg kender.
  • Løbe et maraton. Og det kunne godt blive til maj her i København. Min oprindelige plan var egentlig at 2015 skulle være halvmaratonår, men den distance kunne jeg allerede krydse af forrige fredag og i en ok tid, så nu bliver det den helt lange distance i stedet :)
  • Lære at tilberede kød. Både at kunne lave en steg (lam, vildt eller okse) til mange og at mestre at stege en bøf, så den får fin stegeskorpe, men er medium stegt indeni.
  • Udfordre min musiksmag lidt. Jeg hører det samme, noget deprimerede – mine venner kalder min yndlingsplayliste for ‘Slit-your-wrist-listen‘- musik igen og igen og igen. Elsker Leonard Cohen, Patti Smith, Nick Cave, Jeff Buckley, Kent og Lana del Rey for at sige det kort. Men skal prøve at lege mere med hiphop og pop. Forslag modtages med kyshånd.
  • Og så til den alvorlige: Have et lidt mere løsagtigt forhold til min telefon. For nylig spurgte en god veninde mig, halvt i spøg halvt i alvor, om jeg havde en magnet i håndfladen, som min telefon sad fast på. Av! Jeg skal selvklart ikke stoppe helt med at bruge den, men snarere lære at lægge den væk, når jeg har brugt den, til det jeg skal. Og ikke gå i gang med ‘den onde spiral’: Det er der hvor jeg tjekker Instagram, blogkommentarer, mail 1, mail 2, Facebook, Snapchat, Messenger og så forfra igen. Der når stort set at ske noget nyt på hvert medie, mellem hvert kig, så det er skruen uden ende.

Har I nytårsforsætter og i så fald hvilke?

(Visited 953 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

65 Kommentarer

  1. Jeg fortrækker også “gode” nytårsforsæt. De kan godt være med til at huske en på ting man ikke altid huske i sin hverdag eller tager forgivet.
    På min liste er: se min familie og venner noget mere. Støtte læger uden grænser, den kan jeg allerede sætte flueben ved.
    Med hensyn til musik, hvad med noget Future Islands.
    Tillykke med halv maraton, godt gået.

  2. Jeg bryder mig heller ikke om nytårsforsætter i den klassiske forstand, men har til gengæld tænkt over nogle ønsker og mål for det nye år, som jeg godt kunne tænke mig at indfri. For eksempel vil jeg gerne blive bedre til at eksperimentere i mit køkken, til at udnytte min tid bedre, købe friske blomster en gang om ugen og undgå varmestyling så vidt muligt. :)

    1. Ønsker og mål er lækkert! Det er mere det der nu skal jeg stoppe med x, x, x, x og x, der ikke helt er mig.
      Gode ønsker du har dig! :)

  3. Mine nytårsforsæt er at grine mere og se flere veninder – tænker at de passende kan kombineres!

  4. Har en af de klassiske forsæt. Jeg skal tabe mig. Har et bryllup i 2016 at se frem til.
    Mit positive forsæt er at se mine veninder noget oftere. Der skulle desværre meget alvorlig sygdom til for at vi har indset at vi skal se hinanden noget oftere.

    Mht at tilberede kød, så er en suis wide lige sagen. Kødet bliver vakumpakket og derefter tilberedt i vand. Tilsidst skal kødet på grillen eller panden for at få stegeskorpe.
    Nemt og totallækkert

    1. Lyder dejligt med mere venindetid om end der skulle en grim reminder til. God fornøjelse med det og hvor spændende med bryllup :)

      Tak for sous vide tip :)

    1. Hej alle :)
      Den er fra A beautiful mess’ webshop, men desværre udsolgt…
      Kh.
      Emily

  5. Jeg vil huske mig selv! Jeg skal på barsel for anden gang her til sommer, og jeg glemte mig selv lidt under den første. Bad, tøj og generel velvære kom sidst på listen, for ”blev jo nød til, at prioritere min datter”. Det skal man selvfølgelig, altså prioritere sine børn, men denne gang vil jeg prøve at huske mine egne behov og forsætte en nogenlunde normal hverdag, bare som mor til 2 :-)

    1. Sejt Katinka! Det synes jeg lyder som et godt forsæt. Og mon ikke også mor med overskud og sig selv som prioritet kommer til at komme børnene til gode i det lange løb? :) Pøj pøj med nummer to :)

  6. Har samme fortsæt omkring telefonen.. Puha, det er pinligt at blive bevidst om, hvor tæt et forhold man har til den! Mht. dit marathonfortsæt, så løb jeg mit første i efteråret 2014 og det var SÅ fedt! Glæd dig, glæd dig!

  7. Haha, den med biografturene er jeg med på! For et par år siden var jeg i biffen to gange om måneden eller sådan noget. Det er virkelig gået deprimerende i sig selv siden. Øv! Flere ture i de plyssede sæder, tak (:

    Mine nytårsforsæt er hovedsageligt fokuseret på at øge glæden og velbehaget i 2015. Små sjove ting, som at huske glam i hverdagen og blive stilletternes dronning haha

  8. Jeg har ekstraordinært i år lavet nytårsfortsætter, måske fordi jeg ved det er et år med mange ændringer. Først det klassike om at tabe mig til et bryllup til sommer. Ellers at være mere positiv, læse mere, strikke/hækle mere, og se veninderne mere (de er allerede inviteret til hygge) og så tror jeg jeg vil tillade mig at “stjæle” din med biografen, måske udvide min filmhorisont lidt :)

  9. Ha, ha, “Slit-your-wrist-listen” – helt perfekt navn, der også passer godt til min yndlingsmusik. Jeg hører også helst smådeprimerende musik, så når min mand bestyrer musiklisten, lyder der helt andre og glade toner :-)
    Jeg har lavet en aftale med mig selv om at skrue ned for de sociale medier i år 2015. Mindre “støj”, mere substans som fx en god bog, podcast eller lydbøger.

  10. Ej! Jeg er også inde i den onde spiral med telefonen. Det er helt slemt så mange gange i løbet af en dag man får tjekket det hele

    1. Ja, ikke? Jeg kan hænge fast på den måde i timevis, når det er rigtigt slemt…

  11. Jeg kender godt telefonproblemet og forsøger at være mest opmærksom på at lade den være når jeg er i selskab med andre, er jeg alene gør det ikke så meget. Var i øvrigt på en legeplads i går og det var lidt skræmmende at se hvordan forældre var optaget af deres telefoner mens de skubbede deres barn på gyngen mv. Meget mindre telefon, basta!

    Selv har jeg ikke nogle egentlige nytårsforsæt andet end jeg skal passe bedre på mig selv og blive ved med at pleje mit positive sind :-)

    1. Ja, det bliver nemt der det ender ikke? Skræmmende…

      Det lyder som nogle gode planer :)

  12. Hip hop kan jeg godt hjælpe med, det er en af mine ynglings musikgenrer.
    Run The Jewels, Black Milk, Mick Jenkins og Intelligent Pushing (dansk hip hop når det er bedst, efter min mening) er blandt favoritterne, men også Guru (hans to jazzmatazz er virkelig gode), Gang Starr, Future, Pusha T og selvfølgelig Wu-Tang Klan. En lang liste, men det er jo altid godt at have noget at krydse af på :)

  13. Den med telefonen er jeg med på!
    Jeg vil bare være bedre til at passe på mig i 2015. Ikke mere arbejde 70-80 timer om ugen, nusse mere om min lejlighed, gå og løbe en masse ture med min hvalp som jeg skal hente om et par dage, spise sundere (når man arbejder i et køkken ryger den sunde livsstil hurtigt i vasken!) og generelt skabe mere overskud i min hverdag :)

    1. Det lyder rigtigt rart og som nogle gode prioriteter. Held og lykke med hvalp om lidt :)

  14. Jeg er studerende og jeg skal blive bedre til to ting i år:
    1) få læst pensum hurtigt, så jeg ikke har dårlig samvittighed
    Og uden den dårlige samvittighed kan jeg tillade mig at …
    2) være mere fuld (og social på andre måder) med mine medstuderende.

    Jeg glæder mig allerede

  15. Først og fremmest, tak for en dejlig blog. Det er min absolutte favorit. Modsat dig elsker jeg nytårsfortsæt. Sidste år var det et kørekort og nul shopping i 2015. Jeg blev dig gravid og måtte bøje mig og købe lidt. Det blev til 2.500 kr i alt på et år. I år har jeg fem fortsæt: 1) Tabe ti kilos graviditetskilo vha. Løb, cirkeltræning og sund kost. Jeg sætter ikke min lid til amning. Vil også gerne være stærk, ikke bare slank. 2) Spise mere grønt. 3) Som dig: Mindre iPhone. Jeg vil gerne læse mere og har allerede fordøjet 400 siders skønlitteratur. 4) Blogge mere og satse mere på min blog. Og 5) Fortsætte min gode vane med at shoppe med omtanke og bruge det jeg har i skabet. Jeg har skrevet om mine fortsæt her: https://forstad.wordpress.com/2015/01/06/det-skal-ske-i-2015/

    1. Tusinde tak for rosen, det gør mig glad :)
      Wow, hvor flot med næsten ingen shopping. Sejt gået! Og sikke gode forsæt ellers. Måske den slags slet ikke er så tosset endda ;)

  16. Jeg har også et lidt anstrengt forhold til nytårsfortsæt, men jeg har alligevel overvejet nogle ting som jeg gerne vil. Det er som om at et nyt år giver rum til at skulle prøve en masse nyt af og jeg har tænkt at jeg vil blive bedre til at tænke positivt, begynde at gå i høje hæle (har følt mig alt for fin) engang imellem og så tror jeg at jeg vil hoppe med på dit hyggelige fortsæt om at gå mere i biografen! Med min far – det gjorde vi altid da jeg var lille.

    1. Men så er nytårsforsæt jo også en leg ikke? Altså når det er hyggelige ting. Høje hæle må der til :)

  17. Til dit sidste nytårsforsæt kan jeg anbefale app’en Stay Focused. Jeg havde også en periode hvor jeg opdatere mig uafbrudt, og jeg begyndte selv at synes at det var for meget. Via app’en kan man tilføje forskellige apps som Instagram, Facebook osv. til en liste og så sætte en tidslimit på f.eks. 20 minutter dagligt. Når dine 20 minutter er opbrugt på Instagram, kan man ikke kigge mere på den app den dag ;-) Jeg brugte kun app’en i en kort periode, men den gjorde alligevel at jeg fik øjnene op for hvor meget tid jeg egentlig bruger på telefonen :-)
    Og angående musik, så sidder jeg netop og hører Uptown Funk med Bruno Mark Ronson feat. Bruno Mars, og jeg bliver altid i så godt humør af at høre den! Den kan anbefales!

    1. Av, sejt. Den lyder smart (og lidt angstprovokerende), den må jeg tjekke ud. Tak :)

  18. Hej Emily. Tak for en fantastisk (læs: den bedste jeg følger) blog! Ville bare give dig et musiktip

  19. Mine nytårsforsætter minder om dine. Jeg vil bla.:

    – Være mindre digital afhængig (jeg har indført digitalfrie dage -tirsdag og torsdag)
    – Løbe er 10K fremfor et helt marathon ;)
    – Være mere sammen med familie og venner
    – Have ja-hatten på

    Ellers så synes jeg, at det er helt rigtigt at lægge sine nytårsforsætter positiv. Altså, tilføje positive ting fremfor negative (forbud). Derfor har vi også indført brætspil-aften hjemme hos os på én af vores digitalfrie dage og den anden har jeg dedikeret til venner, madklub mm. :D

    1. God idé med digitalfri dage. Det kan jeg nok ikke efterleve, men måske udvalgte tidspunkter på dagen… :)

  20. Jeg har faktisk skrevet et indlæg om 2015:

    http://stilleleg.blogspot.dk/2014/12/et-nyt-ar-i-sigte.html

    Der er også taget hul på faglig udvikling, for i julegave fik jeg et hjemmeundervist kursus i fransk (min mand kan fransk og har undervisningsbøger i det), lige som jeg også har fået en lærerbog om GROW-modellen – et coachingværktøj, som jeg gerne vil lære at gøre brug af i vejledningskontekst.
    Min mand og jeg har også været på den første kakaodate.

  21. Musikforslag: Prince (en sikker vinder!! og en KÆMPE fest hver gang)
    Mine nytårsforsæt er ting der gør at jeg får det bedre som:
    – lyt mere til mig selv og min mavefornemmelse
    – mindre fokus på allergi (hele 2014 handlede om allergi = negativt, negativt, negativt)
    – gå i seng før halv 11
    – fokusere på det positive

  22. Sejt at du er oppe på halvmaraton distance allerede. Det er da en fantastisk måde at starte 2015 ud på.
    Jeg håber at løbe et halvmaraton til efteråret, men kun hvis ikke mit knæ begynder drille. Det har det gjort før, desværre.
    Af nytårsfortsæt har jeg kun et:

    – At lære at slå en vejrmølle.

    Hvis jeg lære det inden sommer, så udvider jeg til at slå en vejrmølle med en hånd. Jeg har gerne ville lære det siden jeg var barn, og nu skal det være. Jeg er allerede begyndt at øve mig, og synes selv det går fremad.

    1. Ah, det er også min store frygt det med skaderne…

      Ok, dét er sejt. Det har jeg aldrig kunnet og vil så gerne…

  23. I 2015 vil jeg gerne få læst nogle flere bøger. Så det er skønt med lidt inspiration til forslag her på bloggen. Jeg læste næste måneds bog i efteråret, så jeg venter i spænding på martsbogen. En anden ting jeg gerne vil i 2015, er at bruge mere tid på at fotografere og blive dygtigere til det. :)

    1. Også gode forsæt! Og du er jo mere end velkommen til at deltage i februar-diskussionen, nu når du allerede er foran og har læst bogen :)

  24. Det er nogle fine forsæt! Jeg ville også gerne være bedre til at gå i biografen, men nu har jeg lige (som i for 5 min. siden) tilmeldt mig Netflix. Nu kommer min kæreste og jeg aldrig udenfor en dør igen. ups!
    Men mit vigtigste forsæt er, at jeg vil til at svømme noget mere. Jeg fast svømmet 1 gang om ugen, i forlængelse af aqua punkt (fancy ord for vandgymnastik sammen med de søde ældre damer), men jeg vil gerne til at svømme fast 2 gange om ugen. Så nu har jeg sagt det, så skal jeg gøre det. punktum.

  25. Får alt for sjældent kommenteret på dine indlæg, men jeg finder en masse inspiration i meget af det, du skriver – så mange tak for det :)
    Jeg lytter selv til en masse musik, og har især en svaghed for god pop og fængende melodier! Så jeg tænkte, at jeg da lige ville komme med lidt forslag i dén genre:

    Lorde, Haim, Florence and the Machine, La Roux, Scarlet Pleasure, Julias Moon, Sebastian Lind, Bastille, Everything Everything…

    Håber du finder lidt inspiration i nogle af disse kunstnere :)

  26. Juhuu. Gode nytårsforsæt!
    Løb endelig Cph marathon – det skal jeg også ;) Sidste år gennemførste jeg min første og det er virkelig en oplevelse uden sammenligning! Hele sliden værd!
    Og den med telefonen er vi vist mange der skulle skive på listen! :)

  27. Forslag til musik:
    Mika :-)
    Ja, ham med den dér ‘Grace Kelly’ for mange år siden snart. Han har lavet en del musik siden, og det er alt sammen så utroligt munter pop. Selv de sørgelige sange bliver man bare grund-glad af at høre – og så er der også nogle dejligt fjolleromantiske nogen imellem. Hans musik er ihvertfald min personlige opskrift på at holde op med at have ondt af mig selv, når jeg har det :-)

  28. Verdens bedste tip til mindre mobil-afhængig er at hente en app, der holder øje med, hvor mange gange du tjekker den! Jeg tør næsten ikke bruge min telefon efter jeg har hentet app’en :D Jeg ved ikke om du er på iOS eller Android, men der er link til den her http://www.checkyapp.com/

    1. Jeg er på Android, så håber den findes til det. Ved ikke helt om jeg tør dog ;) Ej, jeg gør det!

  29. Hej Emily :) Lyder som nogle dejlige nytårsforsæt. Ønsker dig god vind med maratonet og tak for en herlig blog. Du er for sej :-)
    Angående musikken; hvis det stadig skal være lidt dystert kan jeg anbefale Odd Future (OFWGKTA) og Tyler the Creator.
    Udover det kan du måske finde inspiration hos Alt-J, Choir Of Young Believers, James Blake eller den danske Karl William, som har en dejlig lyd og et næsten drømmende univers.
    Rigtig god aften til dig og jeg håber du når at spise en masse fastelavnsboller inden sæsonen slutter ;)
    Venlige hilsner Line.