Et år siden

sondag3_zps717640c8

^^^ For et år siden havde jeg brug for søndagsro, efter en grim forskrækkelse og lidt for mange ting, der skete på én gang.^^^

Marts måned for et år siden var en omvæltningernes måned. Min mor blev alvorligt syg med brystkræft (og rask igen), jeg var lige begyndt for alvor at se min daværende kæreste og jeg skulle flytte.

Kan huske at jeg en dag bare satte mig ned midt i det hele (tror jeg var ude at gå tur) og græd, fordi jeg var så overvældet. Både på den gode og den dårlige måde. Og at jeg følte mig helt tyndslidt. Altså sådan nærmest bogstaveligt talt, der hvor man virkelig kan mærke det. Og samtidig var jeg – paradoksalt nok –  helt utroligt produktiv. I alle tilfælde jævnført mit blogarkiv. For nærmest helt dårlig samvittighed over at jeg ikke kan præstere det samme lige nu…

Her er i alle tilfælde en masse gode indlæg og dejlige opskrifter at dykke ned i, hvis I har lyst.

Rigtig dejlig weekend til jer allesammen!

Min byder på lige dele arbejde og hygge med veninder til bl.a. en biftur lørdag (vi skal se Jeg er stadig Alice) og brunch hos mig søndag.

Hvad skal I lave i weekenden? Så hyggeligt at høre om jeres planer :)

Ps. Jeg er nu up to date (håber jeg da?) med at svare på kommentarer på ugens indlæg. Så kig endelig lidt tilbage, hvis I har spurgt om noget for nyligt.

ENGLISH RECAP: My March a year ago. Have a great weekend :)

sorthvidlyseroslashd1_zps11b55a1b

^^^ Og viste lidt detaljer frem fra mit ‘værelse’ i kollektivet.^^^

DSC_0071_zps71479f91

^^^ Hoppede i en masse blåt.^^^

lilla2_zps9ba8f014

^^^ Bloggede en omgang små ting, der bl.a. involverede nogle fine glimmer sneaks.^^^

kanel1_zps71a94410

^^^ Delte opskriften på verdens bedste kanelsnegle. Har set sidenhen på Instagram, at I er mange der er enige, så dejligt :) ^^^

DSC_0027_zpse11cb720

^^^ Trak i en omgang garderobeklassikere, der stadig er nogle af mine favoritter.^^^

smuk_zps8edc8e20

^^^ Var meget taknemmelig over, hvor søde I er (det er jeg stadig) og ikke mindst glad og lettet.^^^

lanvin5_zps2c6d8f36

^^^ Valsede rundt i stribet strik i gården på mit gamle arbejde.^^^

morgenmad-ateliers_zpsd3749d48

^^^ Var på Atelier September for første gang, som dengang var meget nyt og eksotisk.^^^

litten2_zps1e6f4eba

^^^ Viste små ting fra den dejligste weekend i yndlings-Sverige.  Deriblandt Penny-dyret der også er fan af søsterlandet. ^^^

natur10_zps07db33fe

^^^ Naturvejlederen var også med i Sverige.^^^

foccacia10_zpsdda2bfee

^^^ Delte en opskrift på de lækreste foccacia med spinat og mozzarella. Uhm, sådan en kunne jeg godt spise lun lige nu.^^^

jakke3_zpsa9678ce8

^^^ Ønskede jer en dejlig weekend.^^^

chokochip7_zpsa22617fa

^^^ Diskede op med opskriften på nogle absurd gode chocolate chip cookies, så vanedannende!^^^

smut1_zps13cb0ea5

^^^ Bød på donuts, blomster og bloody mary’s i endnu en omgang små ting.^^^

udenjakke2_zps3a6199f8

^^^ Viste et sjældent helt sort (og lidt gråt) outfit og snakkede om lysere hår.^^^

koldhaeligvetbroslashd2_zpsa199248c

^^^ Bagte et nemt og koldhævet fuldkornsbrød.^^^

Processed with VSCOcam with 4 preset

^^^ Tippede om Anettes alletiders bog, der har lært mig en hel del om hudpleje.^^^

pinkhair2_zpsa0a4a729

^^^ Havde pastelpink hår.^^^

morgenmad1_zps00134568

^^^ Spiste pæn og lækker morgenmad. Og ja, jeg spiser gladeligt tun om morgenen ;) ^^^

smaringting6_zpsf324cfa7

^^^ Bød på månedends sidste små tinghvor jeg bl.a. sagde farvel/på gensyn til yndlings-Amager.^^^

markberg2_zps80fdaab7

^^^ Og viste de første små glimt af min lille ‘pudderleopard’.^^^

(Visited 2.789 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

33 Kommentarer

  1. Hej Emily. Dejligt tilbageblik, og dejligt at din mor er rask. Håber ikke jeg snager – men mener du ikke din nuværende kæreste?

    1. Tak skal du have :)
      Haha… nej, den er god nok. Der har været lidt udskiftning på det seneste ;)

  2. Det må da også være sindsygt hårdt, at din mor var syg. Godt hun blev rask. (knæk den cancer! ).

    Har ikke fået skrevet på min blog siden vinterferien pga. flere store projekter, så den vil stå på lidt blogskrivning, kagebagning til min søn (er bagt!) og så skal jeg hente en flot gammel hylde jeg har købt med messingbeslag. Har også fået solgt lidt (hurra for mobile-pay) så der skal sendes et par pakker afsted og en kommer og henter et bord (hope so!)

    Vil også et smut i Søstrene Grene for at se den nye interiørkollektion og prøve mit nyeste fund – en lækker SUIT jakke jeg fandt på Lagerssalg i Århus til 100 kr. nedsat fra 1500! (+ 2 strik til min søn også til 100 kr. /stk).

    Go’ weekend
    Smil Lene, Århus.

    1. Det var det også. Tak Lene :)

      Avra det lyder som nogle herlige weekendplaner, god fornøjelse med dem.

  3. Jeg har haft en lidt udmattende uge med undersøgelse for mavesår, sclerose-kontrol på hospitalet og en supervigtig eksamen torsdag – som så viste sig at være aflyst, da jeg ankom på uni. Argh! Så i dag regner jeg bare med at smide mig sofaen med katten og en bog, i morgen skal jeg have indhentet lidt pensumlæsning, og søndag skal jeg på årets første loppemarked og spise frokost med min mor, moster, fætter og kusiner. Bliver rigtigt hyggeligt, tror jeg.

    1. Puha, det lyder også som en lidt hård omgang! Godt at det er overstået og at du har en rar weekend i vente. Klem

  4. Du må aldrig have dårlig samvittighed. Den slags slider på én. Og du klarer det altså ret godt her på bloggen!

    Jeg har mine vanlige fredagsplaner med mine yndlingsmennesker. Den står på mad (og vin) og x-faktor. Det holder altså hundrede i min bog. Lørdag skal jeg endelig have taget mig af nogle praktiske gøremål såsom oprydning og udsmidning. Og det går overordentligt godt i spænd med mine søndagplaner, som står på at sælge ud af garderoben på Bazar’o’rama, som det så fint hedder :)

    God weekend!

    1. UH – og måske der søndag også lige bliver tid til at bage de dersens lækre chocolate chip cookies!

    2. Du har ret. Tak. Er generelt også modstander af dårlig samvittighed :)

      Lyder som rare weekendplaner du har også.

      Lige over :)

  5. Det er vildt så meget der kan ske på et år. For et år siden var jeg selv i gang med to tilvalg, som de sidste fag på min bachelor. Og til sommer blev jeg sgu bachelor. Kan slet ikke forstå at det er mindre end et år siden. Modsat kan jeg lidt bedre forholde mig til weekenden, som starter lige om lidt! Jeg tror det bliver noget så low key som X Factor i sofaen i aften, og i morgen er der muligvis nevø-tid på programmet. DET glæder jeg mig til! Med sådan nogle små kan man kun være i godt humør :-D

    1. Nej vel? Tiden går så stærkt. Tillykke med bacheloren i sommer og rar weekend til dig :)

  6. Det lyder som nogle hyggelige weekendplaner. Bif-tur med veninderne er virkelig en god og hyggelig klassiker.

    Min weekend byder på alt fra børnepasning til kaffehygge til en lille udflugt nord på. Det bliver herligt. Og i aften skal jeg bare krydse ben med min kæreste i sofaen, mens vi ser film og spiser fredagsslik :)

    Rigtig god weekend, Emily :)

  7. Overvejer nogle gange at få mig en blog, bare så jeg kan se tilbage på hvad jeg lavede for et år siden. ;) Tiden går så stærkt…
    Iaften får jeg besøg af mine gamle yndlings folkeskole veninder, til lækker mad og tøsesnak. Garanteret sluttet af med en bytur. Lørdag står den på indflytterfest hos en veninde. Puha, er spændt på hvordan det kommer til at gå mig. Det er lang tid siden jeg sådan har været ude og feste 2 dage i træk.. :D
    Søndag besøger jeg min mor, og skal sy nyt betræk til mine stole.
    God weekend! :)

    1. Jamen det er virkelig også en af de (mange) ting jeg nyder ved at have en blog. Det er helt fantastisk at have sådan et arkiv at dykke tilbage i :)
      Dejlig weekend til dig!

  8. Hold nu op, er det allerede et år siden du havde lyserødt hår? De her indlæg minder mig bare altid om, at tiden går skræmmende hurtigt, for jeg mindes helt bestemt, at du havde lyserødt hår for ikke ret lang tid siden haha (:

    Jeg får det helt skidt indeni på dine vegne over det med din mor, selvom det nu er længe siden og lykkeligt overstået. Er så glad for, at hun blev rask igen, selvom jeg på ingen måde kender hende.

  9. Hold da op, en masse indlæg, der blev produceret! Men du skal nu ikke have dårlig samvittighed over lidt færre indlæg nu. Hellere få, men rigtig gode indlæg efter min optik. :D

    Min weekend står i fødselsdagens tegn – nemlig min egen. I dag skal min kæreste og jeg ud og spise middag og i morgen kommer hele min familie om formiddagen og senere på aftenen kommer mine venner forbi til et sammenskudsgilde af en festmiddag! :D

    1. Haha… ja, jeg var FLITTIG ;)
      Tak søde du og rigtig god weekend, lyder som nogle gode ting du har i vente. Klem Emily

  10. Hvor lyder det bare som en herlig weekend, du der har udsigt til. Min byder på lidt af det samme. Skal fejre en kær veninde i aften med lagkage og champagne, hvilket umiddelbart slår mig som en fantastisk kombination. I morgen har jeg inviteret min kæreste på datenight – han får den nyeste Will Smith film, jeg får sushi og dermed er alle glade ;)

    Nu hvor du er nået i bund i kommentarsporet, så har jeg en bøn. Jeg er ret vild med dit visuelle univers herinde og synes det er så fint, som alt er lidt støvet (på den gode måde, that is) og lyserødt. Måske du kunne have lyst at dele dine fototips i et indlæg. Har kigget dit arkiv igennem, men synes ikke at kunne læse mig til, hvordan du redigerer dine billeder?

    1. Haha… ja, se det lyder som det perfekte date-kompromis ;)

      Jo, det er skrevet på listen over potentielle indlæg.
      Kh.
      Emily

  11. Livet er forunderligt og vi gennemlever det godt og ondt. Personligt er det for mig præcis 7 år siden i dag, at en lastbilchauffør valgte at droppe sin vigepligt og kørte ud foran mig på landevej hvor jeg kom med ca. 80 km/t. Den dag blev begyndelsen på et helt nyt liv og i sidste ende et liv som førtidspensionist. Denne dag giver mig stadig en lidt trist følelse, men jeg synes jeg kan mærke det bliver mindre og i dag glæder jeg mig over trods alt ikke fejle noget alvorligt. Derfor vil jeg fejre livet i denne weekend og det sker bl.a. ved at tage min skønne mand igennem 13 år i hånden og en tur i biffen og se “mennesker bliver spist” og så vil jeg kramme sønnike på 12 og kysse på ham, selvom han ikke er helt tosset med alt det kysseri mere;-)

    Håber du også skal kysse i weekenden og må den blive rigtig skøn:-)

    1. Åh nej hvor er det en frygtelig historie. Det må have været (og er sikkert!) hårdt :( Sejt at du alligevel kan se lyst på tingene og værdsætte rare ting som kysning ;) Og dejligt at det går fremad.

      Klem og tanker

  12. Hej Emily!
    Hold da op et skønt univers du har opbygget! Kan slet ikke forstå at din blog er gået forbi mig, i så lang tid! Men som ‘new kid on the blog’, har jeg suget til mig på alle kanter og led- og dit univers har været ingen undtagelse:-)!!! Jeg vil blot sig TAK for den inspiration du giver mig, – og med garanti mange andre! Jeg er bestemt en fan!
    Rigtig god weekend:-)
    Knus
    P.

    1. Dejligt at du har fundet herind og hvor er det bare rart at høre. Mange mange tak <3
      God weekend!
      Klem Emily

  13. Fint tilbageblik !
    Weekend er arbejd-arbejd for mig. Catering igår og planlægning af næste uge idag, kun afbrudt af lidt sol på terrassen, og en tur i min lille røde fiat cabriolet med matchende røde læber – ala søndagslækker ;)

    1. Det lyder nu heller slet ikke så tosset altså. Hvis det er nogen trøst, så er mine weekender altid ret arbejd-arbejd. Men kan nu godt lide det sådan ;)