3 gode, let dækkende foundations

Jeg har aldrig været rigtig glad for foundation. På trods af den åbenlyse effekt – udjævnet hudtone, dækning af små uskønheder osv. – så synes jeg nemt, at man kommer til at se meget ‘makeuppet’ ud med foundation på. Og hvis man er rigtig uheldig, ender med en lidt forkert, usund kulør. Huden ser egentlig pæn nok ud, men mangler glød og liv.

Men så kom alle BB og CC cremerne og fra ellers at have afskrevet foundations og det der ligner, begyndte jeg så småt at eksperimentere med de farvede, let dækkende cremer.

De seneste par år har jeg prøvet et væld af sådanne og er blevet imponeret over, hvad den slags kan efterhånden. For man kan godt stille høje krav til sin foundation og forvente at få dem indfriet nu til dags.

Her er mine tre favoritter. To der har været med mig længe og så en ret ny flirt, der godt kunne blive til et fast forhold.

Men fortæl mig også gerne, hvilken der er jeres favoritfoundation eller farvede dagcreme :)

ENGLISH RECAP: My 3 foundation favorites. They cover lightly but still manage to make the skin tone look more even plus they add glow and leaves the skin looking fine and dewy.

Jeg går efter en ganske let dækkeevne, men med en stor udjævnende effekt, altså sådan at hudtonen ser mere ensartet ud, men man stadig kan se fregner og hudens naturlige glød. Og så vil jeg gerne have et produkt der tilmed tilfører lidt ekstra glød og som efterlader huden med et friskt og ‘dewy’ udtryk snarere end et pudret og mat. Den slags er selvfølgelig en smagssag, men så ved I hvad det er de her kan.

Giordani Gold Tinted Glow Moisturizer. Det er blot en farvet dagcreme og den dækker kun meget, meget let. Til gengæld formår den alligevel at udjævne hudtonen, ligesom den giver den fineste glød. Resultatet er meget naturligt. Jeg bruger den stort set hver dag, medmindre jeg har behov for lidt ekstra. Lad jer i øvrigt ikke narre af, at det ser ud som om den indeholder glimmer. Det sidder i glasset og ikke i selve produktet i flasken.

Kan købes hos Oriflame.

Chanel Vitalumière Aqua. Denne er min mest dækkende foundation (dog stadig i den lette ende set i et større foundationperspektiv) og giver en noget så ensartet og fin hud. Og så er den også ret så holdbar. I og med den dækker mere, synes jeg også den stjæler lidt mere af hudens naturlige glød og farve, så jeg kombinerer den som regel med en creme blush og/eller lidt highlighter. Jeg bruger den primært, når jeg skal ud om aftenen.

Kan købes i bl.a. Matas, Magasin og Lufthavnen.

Lancôme Miracle Cushion. Denne er min nyeste foundationkærlighed og det er altså tæt på, at den lever op til sit navn. Er mildest talt meget begejstret. En flydende foundation, men med alle fordelene fra en kompakt. Den smelter ind i huden og føles let og tilmed frisk. Den dækker let (er midt imellem Giordani Gold og Chanel i dækkeevne), men kan bygges op, de steder hvor man har brug for lidt mere.

Kan bl.a. købes hos Magasin.

(indlægget indeholder affiliatelinks)

(Visited 3.873 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Hvordan bruger du så din foundation? Over hele ansigtet, eller bare hist og her, de steder der lige trænger? Og hvordan påfører du helst?
    Jeg forsøger lidt at optræne min foundation (og make-up generelt) rutine, så tips og tricks modtages med kyshånd hehe (:

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Påfører i hele ansigtet. Ellers er jeg bange for at blive plettet/skjoldet…
      Og jeg påfører bare med fingrene (og ovenpå masser af fugtighedscreme) medmindre det er Miracle Cushion, som jeg kommer på med den applikator der følger med :)

      1. Okay, men ved du om man kan købe det i en fysisk butik, så man kan afprøve hvilken farve man skal have?

  2. Giordani Gold lyder som lige præcis som noget, jeg har gået og manglet (uden at vide det ;) …) Men hvor mørk er den? Jeg er meget lys og altid bange for, det ligner, jeg har sovekulør i hele ansigtet!

    1. Slet ikke mørk og dækker kun meget let, så den er sådan en som mere eller mindre alle kan bruge :)

  3. Jeg er også fan af lige netop den foundation fra Chanel! Uden sammenligning den bedste, jeg nogensinde har haft. Jeg har de seneste 3-4 år udelukkende brugt Tromborgs mineralpudder, men her for 2 måneder siden, blev jeg træt af mineralpudderen, da den bare ikke dækker særlig godt. Så der var en sød ung mand i Magasins Chanel-stand, der hjælp mig med at finde den helt rette – og til og med fugtgivende – foundation. Han anbefalede mig at lægge den på med en flad makeup-børste (som de i øvrigt ikke forhandler hos Chanel) og starte inde fra midten af ansigtet og derfra arbejde foundationen ud i resten af ansigtet. Jeg købte ovennævnte flade foundation-børste hos Nilens Jord, og den fungerer ganske udmærket til formålet :-) Så jeg er mægtig glad og tilfreds med bade resultatet, min knaldgode foundation og selvfølgelig også fantastisk service og gode råd fra den flinke unge mand i Chanel-standen!