10 ting jeg vil lave i maj

paris2_zps5ca10315

Kan det virkelig passe, at det allerede er maj? Bliver en lille smule forpustet, over det tempo 2015 hidtil har præsteret. Ikke desto mindre er der masser af gode ting på mit program i denne måned og også en hel del ting, jeg gerne vil huske at nå, så hermed min ønskeliste for den søde, milde måned nedenfor.

Mht. ønskelisten for april så gik det for at være helt ærlig ikke så imponerende. Men det var nok forventeligt, når jeg var væk næsten 9 dage på skiferie og derefter havde en hekstisk slutspurt med min bog. Så jeg har stadig Kødbyens madmarked, fotokursus, loppermarkeder og en tur til frisøren til gode. Men det er jo heller ikke så ringe endda.

forward3-1

  1. Til Paris næstsidste weekend i måneden med mine bedste veninder at forskudsfejre min fødselsdag (fylder først 30 midt i juli). GLÆDER MIG!
  2. Forbi Røde Kors og Vipp Streetkitchen at spise frokost eller aftensmad d. 6. maj. Det koster 100 kr. og hele molevitten går ubeskåret til Røde Kors.
  3. Planlægge hvad vi skal (ikke mindst hvor vi skal spise!) i Paris. Byen er så fuld af fabelagtige steder, men også mange ærgerlige turistfælder, så det er essentielt at være forberedt. Tips modtages gerne :)
  4. Se Cabaret på Det Kongelige Teater. Eller dvs. det var jeg allerede i fredags, men det var et hit, så anbefalingen er hermed givet videre.
  5. Læse maj måneds læseklubbogJeg ville være enke og jeg ville være digter.
  6. Tage en fridag på en hverdag, helt uden andre planer end at trave de københavnske gader tynde. Ledsaget af Penny og med et kamera om halsen.
  7. Måske forære mig selv en Goyard-taske, når vi er i Paris. Men hvilken farve? Hælder mest til den klassiske brune, men den mørkeblå er også flot…
  8. Starte til CrossFit. Eller yoga. Eller begge dele. Jeg løber stadig på livet løs, men kan mærke at jeg (og min snart 30-årige bagdel) har brug for lidt mere/afveksling efterhånden.
  9. Købe sandaler og og sommerkjoler. Har et meget godt øje til de her fine, men rå sandaler, de her flade ruskindsbasser, denne her kjole med delikat print og/eller denne stribede, lille sag.
  10. Spise moules frites til frokost udenfor i solen på gode, gamle Sebastopol, som opvarmning til Paris.

OG så går en sød mandetype og jeg også så småt og overvejer at slå pjalterne sammen. Eller i alle tilfælde at dele adresse. Så HVIS en af jer lige sidder med den perfekte lejlighed på hånden (leje, 75+ m2, gerne altan, Kbh. K, N, S, V, NV eller Frederiksberg) så må I meget gerne lade høre fra jer :)

Jeg GLÆDER mig til at høre jeres tilføjelser og hvad I går og drømmer om at bruge den kommende måned på?

Ps. Tidligere månedsønskelister her.

paree33

Det bliver nok ikke en af de helt store kufferter fra Goyard – selvom det kunne være herligt dekadent – men snarere en af deres klassiske shoppere.

pip6

Og så lige et lille tilbageblik. Undertegnede i Paris i 2010. Der er rendt lidt vand i bækken siden da ;)

(Visited 4.918 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

49 Kommentarer

  1. Hm, jeg fylder 30 d. 23. maj og havde håbet (og stort set planlagt) at fejre dagen i Paris med 4 veninder, men det blir desværre ikke til noget, så nu sender jeg alle ønsker om en fantastisk tur til dig og dine :D

    1. Ih ævs, men er sikker på at du også får en dejlig dag herhjemme :)
      Og mange tak, hvor er du sød <3

  2. Kære Emily.
    Dejligt med en tur til Paris!
    Hermed lidt anbefalinger madmæssigt ;)
    Spis på Clamato – hvis I er til fisk og skaldyr. Hashtagget #clamatoparis på instagram giver dig et godt indtryk af stedet.
    Spis på Vivant – hvis I er til god vin og lækker mad(selvfølgelig er I det;) ). Igen, hashtagget #vivantparis giver ligeledes et godt indtryk af stedet.
    Spis på Roseval – hvis I er til hyggelig stemning, god mad og en mega dygtig dansk sommelier. Hashtagget #vivant på Instagram gemmer på nogle lækre madbilleder.
    Solskinshilsner fra Caroline

    1. Jeg ville også have anbefalet Chez Janou og deres vanvittige chokolademousse. Det skal I næsten unde jer selv – helt fantastisk! :)

  3. Apropos nr. 8 så vil jeg lige tippe om at der i CrossFit Copenhagen både er hård crossfit træning og mobility hold. Sidstnævnte er en slags yoga træning, som udfordrer både styrke, balance og smidighed.

    Må hellere lige skrive at jeg altså ikke er ansat af CFC, men bare et meget tilfreds medlem :-)

    1. Åh hvor godt at høre Sophie! Altså både at du er så glad for det, men også at CFC tilbyder mobility-hold. Det vidste jeg ikke. Tak :)

  4. Maj er en fabelagtig måned. Jeg elsker-elsker-elsker forår! Faktisk højere end jeg elsker sommer.
    Jeg skal:
    – lave lækre ting i mit køkken med rabarber fra mine forældres have
    – til personalefest inkl. sejlads på Limfjorden og grillhygge
    – i byen med mine skønne venner, der frygteligt snart bliver færdiguddannet og flytter i alle retninger
    – til min svigerfars bryllup
    – til karneval i Aalborg (Jubiiii!!)
    – til byfest i min barndomsby. SÅ hyggelig en tradition!
    – aflevere semesterprojekt (simply cannot wait for that to happen!)
    – måske spise brunch med min mor på mors dag
    – besøge min søde veninde i hendes nye lejlighed
    – til min onkels 50 års fødselsdag med alle søskende, fætre og kusiner
    – hænge ud på Aalborg havnefront..

    … kan umiddelbart ikke forestille mig, hvordan denne måned skulle kunne blive andet end fantastisk! :) Og det endda til trods for, at der også venter en ugeeksamen!

    1. Avra Marianne, det lyder vel nok også som om du går en rar måned i møde!
      Og tak for at minde mig om at rabarbersæsonen så småt er i gang. Skal huske at høste lidt i min have allerede nu :)

  5. Hvor er du bare lækker på det sidste billede! Meget Carrie-i-Paris-agtigt. Hvis de nogensinde skulle få lyst til at recaste til rollen så nominerer jeg dig ;)

    Jeg glæder mig til at runde endnu et semester af i maj måned. Der er lige et par større hjemmeopgaver der skal ud af verden først, men ferien nærmer sig med hastige skridt.
    Ellers skal måneden bruges på at nyde de begyndende sommerdage, der skal læses en masse bøger med dertilhørende anmeldelse, veninder og kæreste skal plejes og så kan jeg forhåbentligt snart få om-indrettet vores soveværelse, så det endelig bliver rigtigt egnet til beboelse (:

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Haha… Mange tak! Det lader dog til at SJP og resten af castet kan blive ved for evigt, så tror ikke jeg får chancen ;)

      Åh, ja alle de forsømte forår som studerende… Føler med dig, men lyder som om du får det bedste ud af det og til gengæld venter der jo så en laaaaang, dejlig sommerferie :)

  6. Hvor lyder det dejligt med pjalterne :-)
    Når nu du lister alle de bydele op, som potentielle bosteder, ville jeg lige tjekke SV ud også :-) Området omkring Karens Minde og Valby parken er fyldt med natur, heste og tæt på byen… Jeg bor her selv og kunne ikke forestille mig et bedre sted at have hund og være naturglad :-)

    Kærlig hilsen
    Sophie

    1. Ja, ikke? ;)
      Det kunne bestemt også være en mulighed og tak for tip. Er slet ikke kræsen mht. hvor, men dog skal det lige passe ift. vores respektive jobs/hvor vi skal hen og færdes og der er de andre steder lidt nemmere. Men vil kigge lidt nærmere på SV også, måske der lige var det helt rigtige sted. Hvem ved?
      Knus
      Emily

    2. SV, Karens Minde og Valbyparken får bestemt også lige en anbefaling herfra. Specielt når man har hund, så er det et virkelig fantastisk sted at bo. Udover Valbyparken, så ligger der også Tippen, som er et kæmpe naturområde hvor de fleste hundeejere lader hundene lege sammen. SV er et lidt specielt sted, men når man først bor der, så er man superglad for det. Og så ligger Brugsen og Irma lige ved siden af. Jeg har stort set boet i alle bydele i København, men SV var den bedste, specielt området omkring Karens Minde og Valbyparken. Det føles lidt som en lille landsby :)

      …. og ellers kan I bare flytte til Lolland, vi har en hel park som baghave, med to søer og det hele ;)

      Og tillykke med det, forresten

  7. Tillykke med at I skal flytte sammen :-)
    Inden da, vil du så ikke lave et indlæg omkring din billedvæg i stuen? Jeg kunne se (svagt) på nogle billeder i et andet indlæg for et stykke tid siden at du havde lavet den billedvæg som du havde snakket om. Jeg vil også gerne lave en, men synes det er lidt svært hvordan den lige skal sættes sammen. Din så i hvert fald fin ud :-)

    1. Mange tak Caroline :)

      Ja og nej. Den er nemlig en del af min bog (der udkommer 8. juni), så den kommer ikke på bloggen (i alle tilfælde ikke lige foreløbig), men bare rolig processen er dokumenteret, så selvom jeg flytter går den ikke helt tabt :)
      Og mange tak, er også så glad for resultatet. Og har det lidt dårligt med at flytte fra hele molevitten, nu jeg er kommet helt på plads…

      1. Jamen, hvis billedevæggen kommer med i din bog så vil jeg glæde mig til at kigge på den der ;-)

  8. Nå jeg tror jo nok at vandet er löbet lidt ved siden af dig. Skönt pigebarn da og skönt kvindemenneske i dag. Önsker det allerbedste for dig. Kram . PS jeg gläder mig meget til onsdag-lördag i kommende uge

    1. Du er sødest Pia. KRAM

      Ps. Dét kan jeg godt forstå, håber I får det SÅ hyggeligt <3

  9. Må jeg foreslå styrketræning som supplement til dit løb – ganske enkelt for at opbygge noget styrke omkring dine led og generelt hjælpe din krop til bedre løb (især core-træning og stabilisering). :-)

    Rigtig god tur til Paris – og hey, hvor dejligt at I flytter sammen. Tillykke.

    1. Det må du meget gerne og tak for det. Lyder godt. Ville jo kun være dejligt, hvis jeg tilmed kom til at løbe bedre eller hurtigere :)

      Tak <3

  10. Lyder skønt med Paris – og det gør dine andre maj-planer også :-)

    Min søster har boet i Paris siden studietiden og har fornylig kastet sig ud i en blog om det ‘hemmelige’ Paris; tips til steder der ikke er nævnt i de traditionelle guide-bøger. Tjek http://www.unpretentiousparis.com/

    … Rigtig god tur!

    1. Mange tak for fine tips Ida og overvejer også selv bare at blive dernede ;)

      Tak og klem
      Emily

  11. Ih, hvor det lyder som om, at du har en skøn maj måned i vente. Inspireret af din liste vil jeg prøve at få presset lidt flere hyggelige stunder ind i den kommende måned, på trods af eksamens-opgave og eksamens-oplæsning.
    Nej hvor ærgerligt, den skønneste leje-villalejlighed er lige blevet optaget over mig. Ellers lige op ad Frb. have, med gårdhave og i det hyggeliste kvarter… Men håber I finder noget godt!

  12. Kunne du måske tænke dig at dedikere et indlæg til alle dine kilometer i løbeskoene? Altså lidt om hvor meget, hvor ofte og hvorfor :) Kunne være interessant at høre lidt om

  13. Sikke en vidunderfin måned du har foran dig!
    Jeg synes godt nok også, at tiden går hurtigt her midt i min specialeskrivning, jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er maj. Og åh hvor ville jeg gerne til Paris, der har jeg endnu ikke været…

  14. Er bare nysgerrig: Hvad har KBH Ø gjort forkert? Flyttede sidste sommer fra Ø til NV – DET var nederen, skulle jeg hilse at sige. Vil til enhver tid vælge Ø over N, NV og S:-)

    1. Haha… ingenting. Bare for langt væk i forhold til hvor vi arbejder/primært færdes ;) Det er S egentlig også, men jeg har jo en kæmpe kærlighed til amager :)

  15. Jeg spiste på The Beef Club, da jeg for et par uger siden besøgte Paris. Årh, det var godt! Især desserten, som var én stor profiterole til deling. Den var simpelthen så god, at jeg fortsat drømmer om den. Næste gang deler jeg ikke, ha ha. Rigtig god tur :)

    1. Oh MY! Bliver altså virkelig sulten af jeres Paris-tips. Men det er nok et godt tegn :) Tak for tippet!

  16. Hvis du vil prøve lidt yoga, så kan jeg varmt anbefale Birgitte Gorm Hansen. http://www.dynamicyoga.dk/
    Hun er vanvittigt dygtig og jeg elsker dynamic yoga’ens tilgang til.. yoga.. Det må ikke gøre ondt, og hvis du ikke kan komme ud i en stilling, så er det nok fordi, din krop ikke er klar til det. Så man skal ikke presse sig selv derud. Dynamic yoga er yoga, hvor du bevæger dig i takt til dit åndedræt, men det er et roligt flow. Hun har Urban retreats og workshops og sådan ude i SV, men underviser også her og der.

    Vil du gerne ommøblere din krop, så kan kun anbefale bogen Skyhøj forbrænding af Anna Bogdanova. http://www.annabogdanova.dk/#sthash.U4m6H2Hj.dpbs

    Skyhøj forbrænding er styrketræning med kettlebells, som man laver hjemme. Annas tilgang til træning er at det ikke må gøre ondt, at man aldrig træner til udmattelse, at man træner efter dagsformen og man skal tilpasse planen til sit liv – ikke omvendt. Jeg er lige begyndt at arbejde for Anna, men jeg var altså ligeså begejstret for hendes tilgang før. :-)
    Anna er også knalddygtig og har stor erfaring med at hjælpe kvinder til at ommøblere deres kroppe.

  17. Mine venner som er bosat i Paris tager mig altid med til Brunch på Marcel, et trends lille sted. Cafeen ligger i Montmartre, så det passer altid med at man kan gå en tur i området, mens man venter på bord – for der er altid travlt! Heldigvis skriver tjenerene gerne en på liste.

  18. Ihh hvor lyder det dejligt med en tur til Paris. Håber, du får taget en masse billeder til bloggen, så vi kan se den smukke by.
    Jeg bliver lige nødt til at anbefale dig at tjekke min venindes side ud: ecoguideparis, find den både på instagram og tumblr, ja hun er faktisk ved at få den udgivet i bogformat. Økologi, lækker mad og smukke Paris i samspil med min søde veninde.
    Kh Katrine

  19. Spis i Paris på Bistrotters!

    Tag metro dertil og derfra, og bestil bord på nettet!

    Sublim mad til en god pris, søde israelske tjenere, lækker vin og det dejligste lille overraskende lokale!