Fredagscocktail: Ginger Ale Passion

CHEERS IT’S THE WEEKEND

Yay det er fredag! Jeg er lige kommet hjem efter et par dejlige, men tætpakkede dage i Frankrig og i dag står den på et par gode møder, et forsøg på at prøve at tæmme min indbakke og så vil jeg inviterer min kæreste ud at spise i aften. Vi skal nemlig fejre at min gamle lejlighed er blevet solgt. Med en stor bøf på MASH (jeg var der engang for snart 3 år siden og drømmer stadig hede drømme om deres ribeye) og nok også en lille sjus eller to.

Nedenfor finder i et mægtigt godt bud på en god weekendcocktail (vi nød den i lørdags), der er lidt af det hele på én gang. Frisk, syrlig, sød, ganske let krydret og ikke mindst også ret køn.

Rigtig dejlig weekend til jer!

ENGLISH RECAP: This weeks friday cocktail is a mix of rum, lime juice, passion fruit, fresh mint and ginger ale. Very fresh and slightly sour yet sweet. A little of everything. Have a great weekend everyone.

Rom, lime, mynte, passionsfrugt og ginger ale. Ret så rart skulle jeg hilse at sige.

Tror næsten at passionsfrugter er noget af det pæneste, der findes. Dem og så granatæbler.

GINGER ALE PASSION – pr. drink
4 cl rom
3 cl passionsfrugtpuré eller -sirup*
1 cl frisk limesaft
7 cl Schweppes Ginger Ale
6 mynteblade

PYNT
Frisk passionsfrugt

  • Hæld masser af is i et højt glas og derefter rom, passionspuré, lime og mynteblade (mas dem gerne lidt, så de frigiver smag) i et højt glas og top op med gingerale.
  • Rør let rundt og pynt med frisk passionsfrugt.

*Man kan evt. også bruge frisk passionsfrugt (hvor kernerne er siet fra) rørt med lidt sukker eller sirup.

Drinken var FUGU’s bidrag til Schweppes DRINK LAB sidste år. Ligesom denne frække rabarberdrink var The Unions bud. DRINK LAB’et blev afholdt igen i mandags og jeg er spændt på at se hvad der var i glassene i år. Måske en af årets drinks skal være næste fredagscocktail :)

(Visited 24.448 times, 9 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Jeg døjer altid med at finde de monin-smagssirupper – eller … jeg har ikke luret hvor de forhandles. Hvor finder du dine?

    1. Jeg har lige fundet det hos Frederiksbergkøbmanden på Gl. Kongevej – der kostede den 110kr. for 70cl. (Og Føtex har også tilbud på ginger ale fra i dag)! :-D

    2. Jeg har købt i Inco nogle gange, men de fåes også hos mange velassorterede spiritus-/vinforretninger og så kan de fåes mange steder på nettet :)

    1. TAK <3 Og nej, det har jeg ikke prøvet før, men det er altså ikke det rareste i verden...

  2. Tillykke med salget af lejligheden :-) Og rigtig dejlig weekend til dig og din kæreste :-) Kh Maiken …

    1. Dét kan du. Smagen bliver lidt anderledes (mørk rom er lidt mere sød/fyldig), men hvis det er hvid rom du har, så brug endelig det :) Kram E