I Frankrig med Avène + mit hudplejeprogram

Indlægget er udgivet i samarbejde med Avène

EN FRANCE AVEC AVÈNE

I sidste uge var jeg på en hel lille studierejse i Frankrig med Avène. Vi gæstede tre byer i Sydvestfrankrig på tre dage for at besøge Pierre Fabre’s (der har Avène), hovedsæde, gæstehus og showroom og ikke mindst selve produktionen og deres hydroterapicenter i Avène. På trods af utallige ture til Frankrig har jeg aldrig været i den del af landet før. Men jeg vil bestemt gerne tilbage, der var virkeligt smukt. Både i Toulouse, der har en ganske pæn størrelse og i de mindre byer, der var vanvittigt charmerende.

Jeg var afsted med Mie og Michelle og så et helt hold af meget søde farmakonomer, der hver især var Avène-ansvarlige ude på deres respektive apoteker.

Projekt Finere Hud sat i gang.

For at være ærlig så er min hud ret ok. Jeg har uhyre sjældent en bums og huden er rimeligt jævn og glat. De første små aldersforandringer er begyndt at vise sig, men det er ok. Det er især smilerynker og hey, dem er jeg næsten lidt stolt af.

Men skal jeg sætte en finger på noget, så er det, at huden er tør og tilstoppet. På én gang. Klassisk kombineret hud, der aldrig er sådan helt ordentligt fugtmættet, men som alligevel kan være skinnende i t-zonen og med tilstoppede porer til følge.

Og ifølge både Avène og de gode damer, der sælger hudplejeprodukter ude på apotekerne, er jeg langtfra alene om lige akkurat den hudtype. Faktisk er det den slags hud, de får flest spørgsmål til. Se det hudplejeprogram til kombi-hud, jeg fik anbefalet længere nede.

Avènes hydroterapicenter hvor der hvert år kureres og om ikke andet lindres mange, mange hudproblemer.

Og jeg blev ellers klogere på hud på vores tur. Både syg hud, men også den raske hud med småproblemer. Og ikke mindst min egen hud, der hører til sidstnævnte kategori. Men det er væsentligt for mig alligevel at nævne netop den syge hud (det kan være folk der lider af børneeksem, psoriasis eller forskellige former for svær eksem), da Avènes produkter (også) performer virkelig godt her.

Formentlig fordi det termalske kildevand (som er i alle produkter) kan noget ganske særligt, men også fordi der ligger masser af veldokumenteret forskning bag hele molevitten. Og ikke mindst fordi de kun indeholder det huden har brug for (altså et minimum af ingredienser) og derfor ikke stresser den unødigt.

Happy camper med to store flasker med det magiske termalske kildevand. Dagen efter var vi i karbad fyldt med kildevandet i 20 minutter, min hud har aldrig før været så blød og duftede (no kidding) af babyhud.

MIT HUDPLEJEPROGRAM (til kombineret hud, der føles tør, har en del tilstoppede porer og tendens til at skinne):

Det her er et relativt omstændigt program, men jeg elsker altså at nusse med rens og pleje og er klar på at give den en skalle. Er man mindre dukset anlagt kan man godt nøjes med lidt mindre ;)

Til at fjerne makeup: Elsker Micellar Water (eller Eau Miccelaire, som det hedder på fransk) og denne er ingen undtagelse. Avène Cleanance Micellar Water på en vatrondel (eller flere) til at fjerne makeup og snavs – også øjenmakeup. Er jeg doven så er det, det eneste jeg gør og går direkte til plejen, men er max doven 1-2 aftener om ugen ;)

Ansigstvask: Avène Cleanance Gel Cleanser om sommeren når huden fedter lidt mere og Avène Mattifying Foam om vinteren. Begge vaskes af med vand.

Efter rens: Et pust Avène Termalkildevand. Beroliger og fugter huden og gør den klar til at modtage serum og/eller creme. Er huden let fugtig, når man smører creme på trænger denne nemlig bedre ind og man har en slags fugtundertrøje, som jeg har skrevet om tidligere her.

Eksfoliering: Ca. 1 gang om ugen med Avène Gentle Purifying Scrub, der både peeler mekanisk og kemisk. Denne er jeg meget positivt overrasket over idet den ikke føles af så meget når den er på (den kradser ikke m.a.o.), men huden er SÅ pæn efterfølgende. Glat og med glød og optager den efterfølgende creme mægtigt godt.

Pleje: Dag – Først Avène Hydrance Serum og derefter Avène Hydrance Optimale Light creme for masser af fugt, men uden at være for ‘heavy’.

NatAvène Triacneal Expert i ansigtet og Avène Ysthéal Eye & Lip Cream på øjenomgivelserne. Sidstnævnte til de første fine linjer omkring øjnene. Førstnævnte kommer først på det danske marked næste år, men er en bandit udviklet til voksenakne. Det aktive stof minder om vitamin-A (men gør ikke huden så sart) og fremmer regenereringen af huden. Hvilket altså også er et hit, når man døjer med tilstoppede porrer. Og som tilmed har gode anti age-effekter. Win win win. Håber jeg. Det tager dog ca. 21 dage før man rigtigt kan se resultater, når det drejer sig om hud, men jeg skal nok holde jer opdaterede på, om den er et hit.

Supplerende pleje: Avène Soothing Moisture Mask, hver dag som kur når huden er tør og ellers 1 gang om ugen. Skal påføres i et rigeligt lag og virke i 10-20 minutter. Jeg har brugt den om aftenen og har IKKE vasket den af efterfølgende, men blot tørret overskydende væk (og brugt det på arme/ben), smurt resten ind og så sovet med den. Og er vågnet op med helt ‘plump’ og fugtmættet hud. Måske mit yndlingsprodukt blandt dem alle, i alle tilfælde det, der giver det mest øjeblikkelige resultat.

Til pleje af ekstra tørre områder i ansigtet duppes Avène Cold Cream (også super til fødder, neglebånd m.m.) på om aftenen 2-3 dage i træk. Det har ikke været nødvendigt endnu, men tænker at det bliver aktuelt til vinter.

Dejligste seng på hotelværelset i Castres. Den slog næsten (men også kun næsten), den jeg har herhjemme. Men der er nu noget særligt over at sove på hotel. Jeg sover altid som en sten. Sikkert takket være, at der som oftest er mørklægningsgardiner.

Nyeste skud på Avène-stammen, der netop er blevet lanceret i Danmark: En farvet, fugtende dagcreme med solfakter, der får huden til at syne ensartet og jævn, men uden at dække alt for meget. Altså i familie med BB/CC creme og så findes den både til tør hud og i en lettere version til normal/kombineret hud.

I selve Avène by. Dette er dog ikke Avène-kilden (den løber under jorden og i rør), men en flod der løber gennem byen.

Avène-kildevandsspray anno 1980. Jeg elsker sådanne retroemballager og det showroom vi besøgte var der et par montrer med sådanne. Lidt hyggeligt altså.

Avènes hydroterapicenter i bjergene, hvor vi så nogle helt utrolige før/efter-billeder og kliniske studier og selv røg en tur i kildevandsbad. Jeg er meget fascineret af det termalske kildevands ret utrolige egenskaber.

Så sejt og rørende at se, hvordan noget så enkelt som (super)vand og cremer som Avène XeraCalm A.D., kan gøre så stor en forskel for især hudsyge børn, der får forbedret deres livskvalitet (og familiens med), når deres hud ikke længere klør og svier.

Yndige Castres.

À bientôt og rigtig god weekend :)

(Visited 5.273 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

    1. Det var det også, så skægt at opleve en helt anden del af Frankrig, samt gå i dybden på den måde med et hudplejemærke.

      Samme her, men husk at du også kan købe dem herhjemme på de fleste apoteker efterhånden :) Klem

  1. Du tabte altså mig lidt i alle de produktnavne. Mon ikke man kan begynde med bare rens og nat-/dagscreme fra Avène? :-) Og sikke en masse du får lov at opleve med bloggen – det er dejligt!

    1. Haha… Dét kan jeg godt forstå. Det er også lidt af en omgang. Men jeg sagde ‘Bring it on’ og det gjord de så. Men jo, ét enkelt af renseprodukterne, kildevandsspray og så en dag- og en natcreme skulle være rigeligt. Det væsentlige er at man får det der passer til ens hud og så det kan de heldigvis vejlede en grundigt i ude på apotekerne :) Kh. Emily

    1. Det var det helt bestemt også :) Og ja, den er altså et hit den vandspray, vildt hvor god effekt den har på huden. Knus Emily

  2. Tak for indlæg og tips til hudplejeprogram! Jeg er på udveksling i Sydamerika, og min hud opfører sig lidt tosset i det her klima, måske grundet den højeluftfugtighed. De ikke fører mit sædvanelige mærke her i landet, så det var en fin mulighed for at teste Avène, selvom det godt nok er lidt dyrere her – til gengæld fik jeg fat i Triacneal-cremen, så den er jeg lidt spændt på :-)