Ugens udfordring

workoutgear2

En af jeg spurgte om ikke jeg kunne poste ugens udfordring allerede om søndagen i stedet for mandag, sådan at man for alvor kunne ‘være med fra start’. Det synes jeg er alletiders idé og vil fremover (om muligt) poste den kommende uges udfordring allerede søndag aften. Updaten på hvordan det er gået, kommer fortsat mandag.

SÅ hermed næste denne uges udfordring – eller rettere den der starter i morgen. Denne gang skal det handle om at at få sved på panden. Hver dag i en uge. Eller i alle tilfælde minimum 5 ud af 7 dage.

Man tilpasser det selvfølgelig helt efter form og formåen, så det kan være alt fra at gå en rask tur på en halv time, til at nappe en spinningtime. Bare et eller andet hvor man får pulsen (lidt) op i 20 minutter eller mere.

Jeg planlægger svømning, løbeture og fitness og glæder mig til at dele med jer, hvordan det kommer til at spænde af. For jeg har også en uge i vente med både en tur til Oslo og megen festivitas, så selvom intentionerne er mere end gode, så bliver det også en reel udfordring at træne hver dag.

Jeg håber I har lyst til at lege med :)

english2lyse

This weeks challenge is about working up that sweat. Once a day for a week. Or at least 5 out of 7 days. It is up to you and your current fitness what you want to do. Go for a power walk for half an hour or take a spinning class or something else. Your choice. Just sweat once a day :)

I plan to swim, run and take a couple of fitness classes. But I have a week full of   travel and quite some festivities so it really is going to be a challenge to work out every day. I hope you feel like joining in!

workoutgear1

 

(Visited 2.277 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

23 Kommentarer

  1. Jubii, endelig en udfordring jeg kan krydse af med sikkerhed: jeg arbejder nemlig på en økologisk gård med geder og her for tiden bliver det til omkring 9-10 timers fysisk arbejde dagligt fordi der kommer masser af kid.

  2. Jeg vil også gerne være med efter en uges ferie og masser af afslapning :-)
    Det bliver også en udfordring her da der er fuld knald på arb. + aftenarr. 3 hverdage i den kommende uge.
    Hvor er dit fine løbetøj i øvrigt fra?

    1. Lidt hviletid skal der jo også være plads til :) Dejligt med løbeturen, sådan en napper jeg i morgen og har svømmet i dag :) Klem Emily

  3. Jeg vil bare lige give thumps up for dine udfordringer! Jeg elsker at de spænder så vidt, og at det er muligt at udfordre sig selv så forskelligt! Jeg kan godt selv lide at have en udfordring i gang, gerne flere! Det er altid sjovt at se hvad man kan få til at fungere i sit liv og hvad der er meget sværere ;)

    Jeg tror jeg vil hoppe med på den her! Jeg styrketræner i forvejen 4 gange i ugen, så det ville være perfekt at få lidt puls på også :) God uge til dig!

    1. Tusind tak Fie og ja, jeg er helt enig, det er ikke altid helt til at gennemskue på forhånd, hvad der falder en svært og hvad der er lidt nemmere at realisere.

      Pøj pøj med det. Kram Emily

  4. Hej Emily!

    Jeg kom til at tænke på, om der ikke var noget med, at du havde bestilt et nyt skrivebord for et godt stykke tid siden…? Har du fået det;-)?

    Er spændt….

    1. Det er jeg også. Og det er desværre ikke kommet endnu. Der var fejl i produktionen og de ved ikke hvornår de kan levere det rigtige :( Knus

  5. Hov – jeg glemte at spørge, om du har et link til dine fine løbesko? Hvilke type fod/løbestil er de til – ved du?

    1. Ikke noget link nej, men de er købt i Endurance på Gl. Kongevej. Jeg overpronerer, så dét er de et hit til :)

      1. Tak for svar, Emily! Kan du mon hjælpe med et modelnavn, hvis jeg ikke lige kommer på de kanter og i stedet må ty til nettet;-)?

  6. JA! Jeg er med!
    Den udfordring falder virkelig helt perfekt, da jeg nu i over en måned har kæmpet for at komme tilbage til mine gode træningsvaner fra sidste år, men det er bare så svært….
    I aften har jeg faktisk planlagt at træne med en veninde og i morgen har jeg meldt mig på et fitnesshold – så det er jo en god start – så må jeg sørge for også at lave noget resten af ugens dage.
    Elsker dine udfordringer :)

  7. Jeg har hængt på en rum tid, men vist aldrig smidt en kommentar… Det gør jeg så nu. For jeg vil gerne være med på ugens udfordring :-)
    Som enlig mor er motion svær at få ind i hverdagen (og tit lidt svært at få prioriteret hveranden weekend, fordi jeg er så meget jeg gerne vil nå). Men i dag dansede jeg med min 4-årige søn til just dance; ghostbusters, gangnam style og wmca!
    Lidt sved er bedre end ingen sved – tak :-)

    1. Hyggeligt at du fik lyst til at kommentere Line Maria og dejligt at du læser med <3
      Og ja, lidt sved er helt bestemt bedre end ingen sved og det lyder som den bedste måde at svede på, synes jeg! Kram og god fornøjelse med udfordringen :D