På gensyn og god weekend

wanderlust1

Så har jeg pakket min rygsæk og om et øjeblik propper jeg den og Penny i bilen og kører ud og henter en veninde. Og så går turen ellers mod Viborg og Hærvejen.

Her skal vi bruge de næste par dage på vandretur, på at få en masse kilometer i benene og nogle fine naturoplevelser og ellers bare koble lidt af, som man nu engang (næsten) kun kan gøre det, når man er lidt væk fra alting. Og går og går og går. Det er i alle tilfælde noget af det bedste og mest afstressende jeg ved.

Og jeg er ret sikker på at Penny også synes denne slags miniferie er som skabt til hende. “Ud at gå tur hele dagen i en hel weekend? Ja tak!” ;)

wanderlust3

Billederne her er fra Marokko sidste efterår, hvor vi også var på vandretur i bjergene.

Jeg har ladet computeren blive hjemme og glæder mig til at komme helt ned i gear, men kan nok ikke holde mig helt fra Snap og Instagram, så måske vi ses dér :)

Rigtig god weekend og Pinse allesammen <3

wanderlust2

 

(Visited 1.643 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. Lyder spændende, rigtig god tur!

    Hvor skal I bo i weekenden? Fisker efter, hvor man må have hund med ;-)

    1. Om alt er vellykket så tænker jeg at lave et lille skriv om det efterfølgende :) Knus Emily

  2. Ser smukt ud i Marokko, men hvor langt kunne du vandre i bjergene i flip-flops? Vil nok anbefale noget bedre fodtøj til Hærvejen ;)

    1. Langt faktisk ;) går heller aldrig i andet om sommeren med Penny og vi går nogle lange ture. Bare spørg sherpaerne i Himalaya, bedste fodtøj ;) Men har andet med her også. Klem Emily

  3. Hvor gør det mig glad at du skal på tur til min hjemby, hvor jeg er født og opvokset. Naturen omkring Dollerup Bakker er helt fantastisk, der har jeg brugt størstedelen af mine teenageår på ryggen af en islandsk hest. Måske er det allerede indlagt på jeres rute, men ellers så slå et smut forbi Hald Hovedgård og Hald ruin. Hovedgården er noget så fin, og historien med ruinen og hovedgården er ret så fascinerende, hvis man som jeg er lidt nørdet omkring den slags. Og så kan man gå rundt om inderøen, som går ud i Hald sø, og virkelig få kigget på istidslandskabet.
    Og HVIS I nu kom på afveje og havde lyst til andet end naturoplevelser, så er Viborg Domkirke altså ret så særlig og flot, og også de små gader omkring kirken.
    Nyd gode, gamle Viborg :-)
    Kh Julie

    1. Jeg er helt enig med alt hvad Julie foreslår!

      Jeg håber i får et dejligt besøg i Viborg :-)

      Hilsen en anden Viborgenser, Stine

    2. Yay tak for insidertips :) nogle er allerede på planen og de andre er tilføjet nu! Kram Emily

  4. At vandre er fantastisk – jeg har fornyeligt gennemført en vandremarathon på 42 km. Den tilstand man kommer i når man vandrer er utrolig – man får ligesom sindet nulstillet :-)

    Jeg vil også anbefale lange vandreture til folk med smerter. Det er den bedste måde at lære sig selv smertehåndtering. Når man ikke kan andet end “bare” sætte det ene ben foran det andet så må man acceptere smerten og når man først får fortalt sig selv, at der er en smerte, det er ok, jeg accepterer det. Så finder smerten en hylde og ligge på og så kan man parkere den og fjerne fokus. Det kræver øvelse, men det kan lykkes.

    Jeg er selv hårdt ramt af dårlige hofter, lænd, ryg, nakke mm. efter trafik uheld, men vandreturene hjælper på bevaring af bevægelighed og det er ren lykke til hjernen – så det er bare om at komme derud. Vi har så mange smukke steder i hele Danmark.

    Håber det bliver en rigtig dejlig tur Emily :-)

    1. Hej Rikke
      Dejligt at læse om din vandreterapi :) Jeg er også virkelig begejstret for bare at gå og gå og gå.
      Mange kram Emily

  5. Åh, det lyder virkelig skønt! Jeg skal selv ud og gå på Hærvejen en uges tid til sommer, så jeg glæder mig rigtig meget til at høre om dine oplevelser :) Ha en dejlig weekend!

    1. Nu er jeg helt misundelig på dig. Jeg var VILD med det og ville ønske det var en hel uge. Men så kan jeg jo heldigvis gøre det igen en anden gang. Der kommer mere om turen snarest :) Kram

  6. Hej
    Håber virkelig du laver et indlæg. Vi overvejer selv at gå bare en weekend på hærvejen, så vil SÅ gerne have tips omkring overnatning og strækning i km. Vi skal nemlig have børn med.
    God Vandreture.

    1. Hej Tina
      Det var virkelig en succes, så der kommer et indlæg om turen snarest :) Og kan varmt anbefale det. Klem Emily

    1. Jeg har et par vandrestøvler fra Salomon (selvfølgelig ;)), men de er for varme til nu, så kørte bare et par gode sneakers, mine løbesko og så klipklappere. Skiftede imellem dem. Vi gik ikke så langt (15-20 km pr dag), så det gik fint. Men skulle jeg ud på en længere tur ville jeg nok investere i et par vandresko/støvler til lidt varmere vejr. Klem Emily

    1. Det kan du tro at hun gjorde :) Tror hun følte det var hendes fødselsdag hver dag ;) Kram E

    1. Ja, det var nemlig så dejligt. Kan varmt anbefale at dele den slags oplevelser med en firbenet (og tobenet) ven :)