Læseklub: Sommeren jeg mødte dig (Diskussion)

sommeren jeg mødte dig3Den har været med mig på stranden, i sommerhus, på altanen og på café. Og borset fra, at jeg syntes bogen var en anelse træg at komme i gang med, så levede den op til alle minde forventninger til en god sommerroman.

Da først jeg havde læst omtrent 50 sider, var jeg nemlig helt fanget og jeg fandt den endda så underholdende og hyggelig, at jeg måtte tage mig selv i at spare lidt på den efterhånden, som jeg nærmede mig slutningen. Og så gav den mig også en pludselig lyst til selv at skrive noget lignende. En indskydelse jeg nok lader være ved det…

Mine forfatterdrømme til side, nu skal vi uanset hvad tale om Sommeren jeg mødte dig. For jeg håber sådan, at I hyggede jer lige så meget med den, som jeg gjorde?

sommeren jeg mødte dig5

Jeg blev positivt overrasket første gang jeg læste Jojo Moyes og her anden gang, var det samme tilfældet. Faktisk tror jeg næsten bedre jeg kunne lide Sommeren jeg mødte dig end Mig før dig. Måske sidstnævnte var morsommere (og sørgeligere), men jeg fandt Sommeren jeg mødte dig mere finurlig og kunne mægtigt godt lide både det historiske tilbageblik og det elegante twist (på twist) på fortællingen sidenhen.

Det er virkelig rar læsning. Og læser man med her, så ved I nok, at rar sådan cirka er mit foretrukne adjektiv og dermed en meget fin anmærkelse i min bog. Rar, fordi den ikke var svær at læse, eller at forstå, men stadig var velskrevet, nuanceret og havde et godt plot.

Måske handlingen af og til er forudsigelig, men jeg synes nu der er noget trygt over at føle sig forvisset om, at det hele nok skal gå. Samtidig var der også masser af ting, der var helt op til læserens egen fortolkning (var Celia eksempelvis nogensinde gravid?), ligesom den også overraskede (i alle tilfælde mig) så fint til sidst, da Lottie vælger at blive sammen med sin mand, i stedet for at blive genforenet med Guy.

sommeren jeg mødte dig6

Nu glæder jeg mig til at høre, hvad I syntes om bogen? Tag gerne udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor eller fortæl mig om noget andet, I har gjort jer tanker om i forhold til historien, sproget, temaet eller lignende.

  1. Hvad kunne I godt lide? Jeg var meget, meget begejstret for alle de fine twists og krøller, der var på historien. Og syntes de blev eksekveret med flot overblik og stor fantasi. Bl.a. da det bliver afsløret at Mrs. Bernhard er Lottie (s. 289) og så i særdeleshed slutningen hvor selvsamme Lottie overrasker. Og så kunne jeg virkelig godt lide Daisy og hele hendes transformation. Hendes historie er godt nok lavet over samme læst som plottet til mangen en chick lit-fortælling (en opskrift der i øvrigt fungerer), men ikke desto mindre var den anderledes og nuanceret nok til at den var interessant og så var der mere girl power end ‘kom-og-red-mig’ over den og det gjorde mig glad.
  2. Var der noget der irriterede jer? Den dramatiske Adeline irriterede mig faktisk lidt. Hvilket – som jeg har skrevet før – ikke nødvendigvis er en dårlig ting for mig. Og hvilket bestemt ikke var det her. Det passer mig fint at nogle at karaktererne ‘går mig lidt på nerverne’ og at jeg ikke fatter fuldstændig sympati for dem alle. Men det at hun var så dramatisk og på sin vis havde sat både sit eget og Frances liv på pause, mens hun håbede på at blive genforenet med sin store, russiske kærlighed, var nok lige vel meget Sturm und Drang for mig.
  3. Er der særlige scener eller elementer der rørte jer på den ene eller anden måde? Det kan både være noget der gjorde jer kede af det, glade osv. Tårerne trillede ned af mine kinder, da Lottie (uden at fortælle hvorfor, som en ægte heltinde) ofrede sig og afviste Guy, så han og Celia kunne blive gift. Men når jeg tænker tilbage på bogen, så var faktisk i særdeleshed Henry og Susan Holdens kærlighedsløse forhold, der gjorde mig noget så trist til mode. Jeg synes at Moyes beskriver deres forholds onde spiral så nøjagtigt (især s. 164 + 165), at man levende kunne forestille sig, hvor pinsomt det har været for begge parter at leve i. Og uden at nogle af dem evnede eller orkede at vende skuden eller på anden måde gøre noget.
  4. Var det den rigtige slutning? Jeg syntes, det var den helt rigtige slutning. Især fordi den kom lidt bag på mig. Måske det andet også havde været for nemt, men jeg troede helt bestemt, at Lottie skulle genvinde alt det tabte med Guy. Men syntes, at det blev en ægte kærlighedsroman (så sødt jo!), da hun valgte Joe. Og hans krydstogt ;)
(Visited 2.309 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

9 Kommentarer

  1. Jeg har også læst SOMMEREN JEG MØDTE DIG denne sommer. Og jeg synes også, at det er rar bog :)

    Det er den 4 eller 5 bog, jeg læser af Jojo Moyes, og minus en, så har jeg været vild med den allesammen. Jeg er vild med hendes skrivestil, der er fanger mig hver eneste gang. Det er den perfekte afslapning for mig, sådan, at forsvinde helt ind i en bog, der ikke kræver det store af mig.
    Og alt dét levede SOMMEREN JEG MØDTE DIG også op til – og det er klart noget af det bedste ved bogen.

    Derudover:

    Henry og Susans forhold rørte også mig. Beskrivelserne er virkelig hjerteskærende. Og det rørte mig også meget, da det blev fortalt, at den “sure” gamle dame var Lottie. Av, den var hård. Et knust hjerte der måske var blevet til bitterhed… alle de år, alt det liv, der er gået med det.

    Ellers kunne jeg godt lide indretningsarkitektens historie, jeg har pt. glemt hendes navn, der finder sin egen styrke og bliver så sej – og til sidst finder hun måske også kærligheden igen.

    Og hey, hvis du godt kunne de historiske tilbageblik, så skal du læse THE LAST LETTER FROM YOUR LOVER. Den har de samme spring mellem fortid og nutid. Og så er det også rigtig god – en af de bedste af Jojo Moyes, synes jeg.

    God dag.

    1. Du har så ret Josephine mht at blive rørt over at Mrs. Bernhard er Lottie og jeg kan godt lide og følge din betragtning omkring, at hun er blevet skrap og bitter af ulykkelig kærlighed. Og så til ingen verdens nytte/som følge af at Celia (formentlig) løj…

      Helt enig mht Daisy, det var sådan en powerhistorie.

      Tusinde tak for Moyes tip, den vil jeg fluks få fat i, kan godt bruge lidt mere i samme dur :)

      Klem
      Emily

  2. Kære Emily!
    Vi var fire piger i sommerhus, og købte hver vores eksemplar ( i Brugsen :)) ) og så sad vi simpelthen og havde “læsegruppe” i haven, på stranden og indendøre , mens regnen trommede på taget . Det var så hyggeligt !
    Vi var alle ret begejstrede for bogen, som affødte megen snak og diskussion og snakke om vores egne situationer .
    Ja hvor ender vi allesammen???
    Tak for dejlig inspiration , endnu engang!

    1. Hej Camilla, av hvor lyder det hyggeligt og sejt at I havde én hver. Og at bogen blev katalysator for gode diskussioner. Nu glæder jeg mig selv endnu mere til jeg skal på veninde-sommerhustur senere på måneden!
      Selv tak og tak for at du læser med :) Knus Emily

  3. Er først kommet hjem fra ferie nu, så derfor får du min kommentar lidt sent!
    Jeg havde bogen med på ferie og siderne gled hurtigt, næsten for hurtigt, mellem fingrene.
    Det er en dejlig sommerferie bog, som trods sin lethed overrasker på mange måder.
    Jeg havde det lidt ligesom du og blev overrasket over slutningen .
    Jeg har læst to andre bøger af JoJo Moyes, som jeg også var glad for.
    Tak for tippet med denne!
    Den gjorde solstolen hyggelig..
    Og så kan du da godt spidse pennen og komme igang med at skrive selv ;))

    1. Hej Jane, ingen stress man må kommentere lige så længe man lyster :)

      Dejligt at høre at du havde en god læseoplevelse og ikke mindst at du fik sol på næsetippen samtidig!

      Haha… det er modtaget ;) Klem Emily

  4. Hej Emily,

    Epilogen spøger simpelthen og jeg vil spørge hvordan du (eller andre) har fortolket epilogen? Hvorfor blev Celia indlagt, hvorfor skammer mrs. Holden sig over hende og hvad skulle hun fortælle da hun skrællede de atten æbler?

    Bh Simone, der er frustreret over den lidt for åbne epilog :)