Pyjamaskjole

IMG_9181

reklamelinks: kjole Rodebjer// taske by Malene Birger (her i sort)// sko Bianco// jakke Asos// armbånd Julie Sandlau

En kimonolignende kjole i den blødeste, ternede flannel, siger du? Så siger jeg jo tak! Den føles akkurat som at trække i den blødeste pyjamas, men med et par hæle og en pæn taske, kan man snildt slippe afsted med stort set at have nattøj på, på arbejde. Lidt afhængig af ens job selvfølgelig. Og så synes jeg den er allerbedst, når den styles med en jakke. Gerne en med print som nedenfor. Er trods alt stadig en mønstermikser af rang ;)

Billederne her er fra inden vi tog til Frankrig. I det bedst vejr der findes: Lun, dansk sensommer. Kan fornemme, at I nyder samme slags vejr lige nu, så jeg glæder mig helt til at komme hjem. Også selvom det kun er for en kort bemærkning.

Foto: Luka Roné

IMG_9157IMG_9193IMG_9117IMG_9246IMG_9135IMG_9251IMG_9121IMG_9240

(Visited 1.964 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Helt ærligt?? Du er så pæn og har en flot figur…Hvorfor køber du ikke noget tøj som klæder din krop?
    Det er ikke for at være ond, men nogle gange må man godt være lidt selvkritisk – også selvom man bliver betalt for at reklamere… :-)
    Bare fordi noget er udråbt til trendy, betyder det jo ikke automatisk at det er klædeligt – på nogen;-)

    1. Haha… jeg er nu hverken blevet betalt for noget her eller har taget noget på fordi det skulle være trendy. Det er slet og ret fordi jeg selv synes den er pæn og dejlig at have på. Sådan er smag nu engang så forskelligt :) Klem Emily

  2. Jeg synes du ser skøn ud emily! (og synes altså det lidt ladylike boho-look med knælængde og taljefokus klær’ dig og din figur fantastisk ;-)) I øvrigt stort og hjerteligt tillykke med forlovelsen <3 og med alle de andre skønne ting du har kørende for dig…

    1. Tak hvor er du flink, er også lidt glad for at jeg ikke er alene om at synes det er pænt ;) Tak, tak, tak er stadig helt høj på kærlighed <3 Kram emily

  3. Hej Emily!

    Dine vipper er altid så fint buede;-)

    Kunne du ikke tænke dig at dele et par tips (og måske en dag lave en guide) til, hvordan du bukker dine vipper?

    1. Hej Susanne,
      Tak hvor er du sød :) Jeg må desværre meddele at jeg ikke gør noget særligt, de ser sådan ud, når jeg kommer mascara på… Jeg bruger L’Oreal Paris Miss Hippie mascaraen og den er et hit :) Klem Emily

  4. Hej Emily – fine du!

    Hvad bruger du mon mest – dit spejlreflekskamera eller mobilkamera? :-)

    Du tager så gode billeder!

    KH Sara

    1. Hej Sara, mange tak først og fremmest. Jeg bruger dem lidt i flæng. Her på bloggen er det dog mest mit spejlrefleks, mens det er mobil til Instagram :) Klem Emily