Weekly Wanted

ww432

Nogle mere og mindre realistiske ønsker og sager, som jeg har i kikkerten denne uge. Og nu er det jo snart jul (YAY!), så om ikke andet er det også på tide, at begynde at stykke sammen til JULEØNSKELISTEN. Ja, ja jeg er et (meget lille) barn, når det kommer til den slags.

Men ikke desto mindre, er det altså et meget godt tip at begynde at samle ønsker til bunke nu (og gerne i løbet af året), sådan at man ikke er helt ‘øh bøh’, når ens velmenende familie og venner, beder om en ønskeseddel i starten af december. Og man som resultat ender med at få mystiske/generiske/kedelige ting, fordi man ikke kunne komme på, hvad det egentlig var man ønskede sig.

Det er bare at oprette en note i ens telefon eller en kladde på mailen og fylde løbende på. Jeg har både én med ting jeg selv ønsker mig og én med gode gaveidéer.

  1. En bananpalme – måske jeg bare skulle flytte ind i botanisk have
  2. Rulamsjakke fra Acne Studios – Drømmejakken over dem alle. Keep dreaming. And saving…
  3. Skuldertaske med leoprint fra Leowulff
  4. Stribet badedragt fra Topshop – Fordi det bliver sommer igen. Og fordi jeg skal til Thailand i slutningen af november :)
  5. Grøn t-shirt fra ba&sh – Pæn og overskuddet går til (den franske ekvivalent af) Støt Brysterne.
  6. Papmaché-reglen af Hella Joof – Alle taler om den og jeg vil også være med.
  7. Lillefingerring i sølv fra Julie Sandlau – statementring til den mindste finger.
  8. Cropped jeans fra J Brand – bootcut + crop er det nye.
  9. Ankelstøvler i lak fra Filippa K – også pæn i brun ruskind.
  10. Stropkjole i fløjl fra Na-kd – god til sæsonens kommende fester eller måske endda til hverdag med en rullekrave under.

indeholder reklame i form af affiliatelinks

(Visited 2.791 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Jeg kører all year ønskeseddel også med inspiration fra dine fine ugeønsker. Men altså hvordan kan du finde på at bruge notes, når Pinterest er opfundet ?

    1. Haha… point taken, er vist lidt gammeldags på det punkt ;) Men du har da ret. Kram E

  2. Tænker bare for sådan en liste- man er det verdens bedste værktøj. Det gør ihverfald en arkireltnørd ganske glad. Tak for masser af dejlig, inspirerende og altid positiv inspiration og god weekend

  3. Hej Emily!
    Vil du fortælle lidt om din Thailandstur? Min kæreste og jeg skal afsted efter jul engang, men synes det er svært at finde rundt i hvad der er godt og hvor der er bedst at være :) Og din rejsestil plejer at matche min ret godt, så det kunne være fedt med tips!
    Kh og god weekend!
    Emilie

    1. Hej Emilie, jeg skal ‘bare’ til Phuket denne gang (og bo på Banyan Tree hotel) sammen med et par veninder. Har tidligere været på Koh Lipe, som jeg var meget (!) betaget af, så det kan anbefales. Selvom jeg også har hørt at der er sket meget der siden. Prøv evt. at søge på Thailand i bloggens søgefelt, så kommer der lidt frem :) God tur! Kram Emily

      1. TAK Emily – der er jo masser af god inspiration at hente :) God tur, når du skal afsted og god dag i dag.

  4. Lige et tip -jeg synes du skal springe over bananpalmen.. den er fin, ja -men den drypper klistret vand fra spidsen af bladene, uanset str. på planten, så den er virkelig ikke særlig praktisk, medmindre du lægger sådan en kontorstolsunderlags-plastikdims på gulvet under planten og det er sgu ikke det kønneste :)

  5. Kære Emily,
    Du er mit yndlings dameblad online.
    Hvem har brug for Eurowoman, Cover osv, når man har dig ?.