Små ting

eventyr

{Sneeventyr}

Jeg er retur fra Alpeland og er ladet helt op med (iskold) bjergluft og gode oplevelser. Og nye udfordringer ikke mindst. Jeg har prøvet mit hidtil bedste skiløb og selvom jeg er en gammel cirkushest, så føles det altså umanerligt godt at lære nye tricks. Og at lege ikke mindst. Det er måske noget af det, jeg allerbedst kan lide ved og prøver at lære af min kæreste.

For selvom han er 8 år ældre end mig, så har han en helt vidunderlig tilgang til det med at lege. Hvilket ikke bare gør ham populær hos mig, men også hos hunde og børn. Måske det er en kliché, det med at man ikke stopper med at lege, fordi man bliver gammel, men at man bliver gammel, fordi man stopper med at lege.

Men af og til har de jo noget på sig, de klichéer ;)

I denne uge skal jeg på besøg i Signes bæredygtige sommerhus, til åbningen af Eataly (pasta, pasta, pasta!), have søde venner til hverdagsmiddag, lave juleknas (nej, det er ikke for tidligt), se på Royal Copenhagens juleborde (se bare, ikke for tidligt at jule) og spise kage med Anne (altid en god idé). Blandt andet.

Jeg skal også vaske tøj, gå ture med Penny, gøre rent, købe ind, have styr på bogholderiet, lave mad jvf. ugens udfordring og tage billeder til og skrive blogindlæg. Og så småt begynde at planlægge 2017, der byder på masser af spændende sager og tiltag. Bl.a. har jeg fået skrivekløe og brygger lidt på en ny bog…

Med andre ord godt og blandet, stort og småt og lige akkurat som jeg kan lide det :)

Jeg håber, at I også får en hyggelig og fin uge <3

Processed with VSCO with f2 preset

{Frokost i Tyrol}

eoge

{At min søde kontormakkermus, Emilie, og hendes optursmor tilfældigvis var i Sölden samtidig}

halo

{Helt cirkulær regnbue. Dét har jeg aldrig oplevet før}

wonder wall

{Denne her væg på det motel vi sov på, på vejen hjem}

bistro royal

{Den kalorielette brunch på Bistro Royal – god ovenpå en uge med Schnitzel og ‘kan-det-paneres,-så-gør-vi-det’ i Østrig}

d'angle terre jul

{At komme hjem til et julepyntet København}

 

(Visited 3.128 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Hej Emily. Synes at jeg har set på nogle billeder fra jeres skiferie at du havde sådan en smart buff på som samtidig var en hætte, kan det passe? Den ser nemlig sindssygt lækker ud og kunne rigtig godt tænke mig at høre hvor den er fra hvis det er sådan en :) God aften!

    1. Hej Matilde, ja den er fra Burton købt i Nautic Surf & Ski på Belgdamsvej. Så rar og varm og god især når det er super koldt. Kram og god aften lige tilbage, Emily

          1. Hej Julie,

            Synes det er dejligt at man også kan trække den op over hovedet (og hjelmen) så den lukke helt til. Er det rigtigt koldt kan man også hive den inderste del helt op til/op over næsen, så den er ekstra god at putte sig i og holde varmen i :)

            Knus Emily

    1. Ja, det er slet ikke at kimse ad. Personligt synes jeg nu også at et lille roadtrip er noget så hyggeligt :) Knus

  2. Som altid dejlige billeder. :)
    Den cirkulære regnbue kaldes en halo, regnbuer ses altid modsat solen – altså på den “anden side” af himlen. Haloer kan også opstå omkring månen, når den er fuld.

    1. Yay, vidste at én af jer havde styr på det, tak for at gøre mig klogere :) Kram Emily

  3. Bliver glad, når du taler så positivt om det at lege. Jeg var på idrætshøjskole for 3 år siden, og der var omdrejningspunktet netop at lege, og at det ikke er noget barnligt noget, men noget som er sjovt og godt – også for voksne. Jeg mødte min kæreste dér, og han er virkelig også god til at lege! Måske er det særligt en mandeting, at bevare nysgerrigheden og ligeglad-heden overfor, hvad andre tænker. Jeg misunder ham i hvert fald ofte hans idéer og lyst, men glædes over, at det heldigvis smitter af på mig også :)
    God uge til dig Emily.
    Knus

    1. Hurra for legesyge mænd (hmm det lyder lidt kinky) ;) Tusinde tak og i lige måde Linette! Kram Emily

  4. Julebordene fra R.C er bare så hyggelig en tradition – jeg skal også altid ind på hjemmesiden at lure dem, var i KBH i weekenden, så det var liiige for tidligt til, de var sat op endnu. Gad ellers så gerne opleve dem live (;

    – A