Små ting

{Surf. Er blevet fuldstændig bidt af det og bliver langsomt bedre og bedre}

Ai Caramba altså! Jeg er hjemme igen og føler mig på alle måder helt ladet op. Og står nu som en trippende væddeløbshest i startboksen og venter bare på at komme ud og tage en stor bid af 2017. Der er nu altså noget særligt flot over at starte et nyt år sådan.

De sidste to uger (ok, laaaang hjemrejse undtaget) har jeg sovet det jeg skulle og lidt til hver eneste nat. Jeg har spist super sundt – nå ja, og lidt for meget, men det er nu heller ikke sådan at kimse ad af og til. Når der er så mange lækre muligheder, så må man jo prøve det hele. Løbebenene har fået en velfortjent pause og til gengæld har surfarmene så været på arbejde. Og jeg har læst tre bøger. Bortset fra det, har jeg stort set ikke lavet dagens gerning og det har gjort godt.

Og nu glæder jeg mig så ellers også til at komme i gang igen. Med to nye, spændende projekter allerede i denne uge og så med bloggen tilbage på sædvanligt blus selvfølgelig. Har så mange nye indlæg på tegnebrættet, som jeg glæder mig til at dele med jer :)

Jeg håber, at I også får en fantastisk uge <3

{At komme hjem til egen jungle. Og seng}

{Typisk frokost i sidste uge. Det var som om at dagens knækbrødsmadder ikke helt levede op til den… }

{Lidt af juletræspynten har fået lov at blive}

{Nytårstrut og hatte à la Bali. Vi købte det af en mand i vejkanten, der selv sad og lavede det. Så fint og hyggeligt}

{Vores yngste rejsemakker, Otto, fik nye indfødte venner}

{Flink juleamaryllis, der springer ud præcis som vi kommer hjem}

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

    1. Har slet ikke gjort noget, så der må jeg være dig svar skyldig. Det er nok bare held :) Den er købt i Isblomsten på Isafjordsgade :) Kram E

  1. Jeg beundrede dit juletræ med det fine pynt i december, og nu spøger den søde pink undulat så igen, så: hvor mon du har den (og de andre fine fugle) fra? :)

    1. Hej Sara, den er fra en butik i Strædet, som jeg lige nu har glemt hvad hedder… Hmm… den ligger på samme side som Zirup, men lidt længere nede mod Rådhuspladsen. De har planter, pæn brugskunst og sådan. Har for mig at den hedder noget kort noget – ca. 4 bogstaver – med M. Klem Emily