Blogtip x 3: Have, bryllup og ung skønhed

Udover at rydde grundigt op og ud, den helt store forårsrengøring – er på den konto forundret, fascineret og forarget over hvor meget et par mennesker kan akkumulere over et par år –  og se film til den store guldmedalje (lille filmguide følger), så har jeg brugt et par af weekendens timer på at surfe på www. Og er i den anledning blevet begejstret over to spritnye blogs om hhv. skønhed for de helt unge og haveliv og så en relativt ny bryllupsblog.

Wash your face honey
En ny beautyblog rettet mod dem under 28. Dvs. at jeg er for gammel. Men jeg smuglæser med alligevel. Her er nemlig gode tips at hente, krydret med fine billeder og inspirerende interviews med nogle seje, unge damer. Måske nogle af jer er tættere på målgruppealderen og ellers har I måske døtre, der er. Bag bloggen står Liv Winther tidligere skønhedsredaktør på Cover.

www.washyourface.com

Denne uge i haven
Måske I læste min venindebog med Signe Wenneberg her? Nu er der mulighed for meget mere Signe, haveliv og bæredygtighed for hun deler nemlig et indlæg fra egen have hver uge hele dette år. Krydret med betragtninger også om det uden for haven, hyggelige anekdoter og konkrete tips og anbefalinger. Jeg ser frem til at følge året i Signes have.

Denne uge i haven – del 3. Find uge 1 her og uge 2 her.

A couple.
Bryllupsinspiration lige efter mit hovede, søde parhistorier og de smukkeste billeder. Vi er endnu ikke så langt med planlægningen af vores eget bryllup, men det her er et af stederne, hvor jeg bliver inspireret

www.acouple.dk

 

(Visited 4.381 times, 3 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

    1. Tror måske de andre er for nye til at have oprettet sig på Bloglovin’ endnu :S Klem E

  1. Hej Emily,

    Tusind tak for din sødeste anbefaling! Elsker når jeg kan være med til at inspirere til anderledes bryllupper i Danmark – og hvad jeg kan se af jeres forberedelser indtil videre bliver det et virkelig, virkelig fint bryllup, I får <3

    Alt det bedste,
    Camilla
    acouple.dk

  2. Er også vild med A couple, til trods for jeg slet slet ikke er giftelysten.
    Er bare virkelig vild med fine billeder, pæne kjoler og alt hvad sig dertil hører.
    Er måske lidt skørt, men so be it.