Vintage kaffepause

Av for Søren. Har haft sådan en ægte mandagsmandag, hvor jeg hele tiden var to skridt bagefter. Hvis ikke ti. Og glemte at checke ud på rejsekortet i metroen (og fandt først ud af det, da jeg var kommet helt hjem), lavede århundredets paper cut og spildte yoghurt, vand, mere vand og væltede en plante, der kvitterede med at kaste jord op på nyligt støvsuget gulv.

Med andre ord er der på ingen måde sket noget alvorligt, men har fumlet og tumlet og prøvet at nå flere ting, end der realistisk set kan presses ind på sådan en lille mandag og så fumler og tumler jeg altid endnu mere.

Hvorfor ‘Små ting’ undtagelsesvis også først udkommer i morgen. Har slet og ret været for meget bagefter og de små ting skal helst komme til i nogenlunde ro og mag.

Men i al dagens jag og da mange punkter var hakket af på to do listen (og yoghurt og vand var tørret op) så blev halvlegsbelønningen sættet over dem alle: Kaffe og kage. Det virker hver gang. Til lige at summe i 10 minutter og få pusten igen.

Og det var ikke en hvilken som helst kaffe. Ikke nok med at den kommer i en yndig lyserød kapsel (og jo, det betyder altså lidt), så er den også en såkaldt vintagekaffe. Akkurat som man kender det fra eksempelvis champagne, hvor man vælger at lave en årgangschampagne, når et års høst har vist sig særligt god.

Og 2014 var et godt kaffeår i Colombia. Så godt at Nespresso har valgt at lave en årgangskaffe med lagret kaffe derfra. Den hedder Selection Vintage 2014 og kan fås i en begrænset periode.

De grønne kaffebønner lagres og modnes kontrolleret og det har resulteret i en kaffe, der smager virkelig dejligt. Den har de lette, frugtige nuancer som jeg også holder af i varianterne Rosabaya og Bukeela (hvis I også er Nespresso-drikkere, kender I dem måske), men med et lidt mere raffineret touch og giver en rund, blød og mild kaffeoplevelse, hvis I spørger mig.

Og så var den også en god kagemakker :)

 

(Visited 2.023 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Jeg skal helt sikkert smage de nye kaffekapsler der! Om ikke andet, så bare fordi de er lyserøde ?

    Ps. Til en anden gang, så kan du tjekke ud hjemmefra med appen “Udvej”. Det har jeg benyttet mig af en enkel gang, og det er megrt nemt ? Måske du endda kan nå det endnu.

    1. Ja, det hjælper altså altid lidt når farven er så fin ;)

      Tak, hvor er du sød. Har desværre allerede brugt udvej to gange på kort tid (mener man kan bruge tre gange på et år), så valgte at cykle tilbage til metroen og checke ud, men ja den er ellers smart :D Kram Emily

  2. Jeg nåede lige præcis at drømme om, hvor stort et stykke kage jeg skulle tilføje til i morgens tillykke-med-overståede-eksaminer-kaffe, indtil jeg kom i tanke om, at min kærestes kammerat i dag ødelagde min vildt gode kaffe (som i øvrigt også var udsolgt!), ved at hælde vandet ned i bøtten i stedet for den kop han skulle drikke af… Mon ikke han har haft del i den mandagtumleri? ;)

    Knus, og gid i morgen må blive tumlerifri
    // http://www.moonlitmadness.dk

  3. Ikke for at være en rette, Franz.. Men Colombia staves med o og ikke u. Min kæreste er født i Colombia, derfor har jeg lært det på den hårde måde! :-)

  4. De der kaffekapsler er altså noget svineri.

    Sponsoret, vintage, emsige pr-typer eller ej. Dem skal man undgå

    1. Er ellers artig og samler de brugte kapsler og afleverer til genanvendelse. Tænker det er aluminiumet selve kapslen er lavet af, du tænker på?

  5. Hej søde Emily
    Må jeg spørge, hvilken gammel Nespressomodel du har? Jeg synes, at Nespressomaskinerne er lidt af en jungel, og jeg har egentlig bare brug for en model, der ikke behøver at kunne alt mulig fancy og som helst heller ikke fylder alt for meget på køkkenbordet. Er der en, du kan anbefale?

    Bedste hilsner fra en trofast følger og Penny-fan :-)

    1. Hej Anne, jeg har en Nespresso Inissia, fylder ikke det store og kan heller ikke så meget. Altså andet en at lave kaffe :) Den synes jeg så afgjort er hel fin og også pæn. Knus fra mig (og Penny)

      1. Tak for hurtigt svar :-) Den ser rigtig fin ud og passer vist perfekt til mit behov. Jeg må ned forbi butikken i Aarhus.

        Ha’ en dejlig dag :-)

  6. Hvad er det for en kage du får til. Den ser sprød og lækker ud. Er vild med en god kop kaffe og et lille stykke kage. Jeg forsøgte mig med en ny opskrift på en fransk chokoladekage i går og resultatet blev eminent. En god kraftig kop kaffe en en kraftig kage – Så bliver livet ikke bedre. Ønsker dig en god dag Knus Anne – http://wonderwomanwannabeme.dk/

    1. Det er en triple chocolate kage fra 42 Raw :) Ikke sprød, men lækker alligevel. Mmm… det lyder nu også godt og nej det er en ufejlbarlig kombi. Klem Emily

  7. Kaffekapslerne er svære at genanvende, fordi de består af både metal og plastic. Man producerer 3 gram skrald hver gang, man bruger 6 gram kaffe. Selv om de genanvendes, er det stadig ressourcekrævende for noget, der med al respekt er nemt at undgå. Det er langt bedre at undgå emballageforbrug end at genanvende. Selvom det da er bedre end at smide dem ud.

    Læs f.eks. her
    http://www.bbc.com/news/magazine-35605927

    (og så synes jeg, at kaffen smager dårligt, men det er jo en smagssag)