Weekend-tid

Foto herfra

Min weekend startede lækkert i går med en tur i svømmehallen med veninder inkl. baby og således besøg i (det dejligt varme!) babybasin. Og siden mad og vin og snak og hygge. I dag har jeg spist brunch med et andet sæt veninder, købt skjorte hos Moshi Moshi og om lidt skal Penny og jeg på tur med denne her gravide mave i det smukke vejr.

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder, vigtigheder og finurligheder fra www at slappe af med i weekenden:

Hannah Henderson (billedet ovenfor). Mit girl crush numero uno lige nu. Hendes hjem, hendes stil, hendes planter, hendes butik. Er et mulehår fra at bestille en billet til LA, så jeg (bl.a.) kan besøge hendes butik, General Store.

DIY-projekt til weekenden: Fin bakke til parfumer og dims.

Forstår man svensk og kan lide podcasts er Trettio plus trevar sagen! Ellers kan man også lytte til Fit Livings podcast om Cheat Days (#1).

Hvor hurtig er du til at sætte folk i bås?

Guide til forårsoprydning. Let’s go! Og hvis skabet også får en tur, så var det måske noget at aflevere det tøj, der ikke kan sælges eller genbruges til H&M, der giver det nyt liv. I uge 5 bliver du belønnet ekstra godt (dobbelt op på vouchers ift. normalt) for hver pose med tekstil du afleverer til genanvendelse.

På boligjagt? Så meget er Det Hvide Hus værd.

Yolocaust? Jeg har også altid haft det lidt svært med Holocaust-monumentet i Berlin som legeplads/fotovæg. Billederne på sitet Yolocaust.de er nu taget ned, men nogle af dem er stadig at finde i denne artikel.

Far og datter synger. Ret sødt.

Og hvis I er til stille, underfundige film (og Adam Driver!), så lov mig lige, at I går ind og ser Paterson. Jeg så den i torsdags og den sad i mig længe efter. På den gode måde. Fik lyst til at blive både buschauffør og poet. Og få en engelsk bulldog.

Jeg ønsker jer en mægtig god weekend <3

Klem

Emily

Stillbillede fra Paterson.

(Visited 3.256 times, 7 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

    1. Oh yes! Også selvom det ikke er så morsomt mens det står på. Pøj pøj med det :)

  1. Jeg bliver lige nød til at høre Emily, uden af at lyde uhyggelig eller stalker-agtig haha. Jeg kører lige nu hjem fra en hyggelig gåtur i dyrehavsbakken, og som vi holder fra rødt ved Østerbrogade går der et styks bordercollie samt to damer gående over fodgængeren. Den ene i ført army jakke og lyserød hue. Tænkte straks på dig så nu må jeg bare vide, var det jer eller ser jeg syner? Haha

    Rigtig god lørdag til dig i hvertfald, kram.

  2. Hej Emily. Tak fordi du får mig til at smile gang på gang med dine fine indlæg. Det betyder faktisk en stor del at have sådan en professionel smil-producent repræsenteret på de sociale medier. Rigtig god aften til dig ❤

    1. Avra altså for en sød kommentar <3 Med sådan et publikum er det jo en udsøgt fornøjelse. Tusinde tak for at du tog dig tid til at skrive og den bedste aften til dig også. Kram Emily

  3. Hej Emily!
    Dine billeder fra da du var på Bali ser så gode ud! Jeg vil høre om du laver en guide dertil? Skal nemlig selv til Bali i marts måned :)

  4. Jeg elskede også Paterson, den film sidder stadig i mig :-) På sin egen stilfærdige måde fik den mig til at reflektere over mine livsvalg. Hvad skaber mening i mit liv, og hvordan kan jeg huske at give plads til fordybelse og kreativitet som er så vigtig for mig, når jeg hele tiden halser efter for at performe på arbejde osv. Elsker den sidste scene på bænken…. Jim Jarmusch kan virkelig noget med skæve eksistenser, og han viser at vi måske alle er skæve eksistenser og det burde vi dyrke noget mere :-)

    1. Det kan jeg kun nikke genkendende til Maria. Jeg har også gået og tygget på hvad der egentlig skaber værdi for mig og på hvordan jeg også husker at give tid og plads til det <3 Klem Emily

  5. Apropos forårsoprydning – har du ikke lyst til at skrive lidt om, hvordan du selv griber det an? Du køber mange fine ting, så der må være stort behov for at tynde ud en gang i mellem. Hvilke overvejelser gør du, hvordan rydder du ud osv.?

  6. Tak for tippet om forårsoprydning og H&M! Fik lige benyttet lejligheden til at rydde op i klædeskabet søndag og har været i H&M med to poser! Retur kom lidt til forårsgarderoben :)