Weekend-tid

Foto herfra

Weekend lige om snart. Denne har jeg glædet mig ekstra meget til, for vi skyder den i gang på bedste vis i aften med pizza, vino og venner og siden går turen på søndag til Frankrig, hvor min kærestes far har været så venlig at invitere os på skiferie, i anledning af, at han fylder 70. Sådan skal min 70-års fødselsdag også være.

Nå ja, og så er der også en hvis pletnæset hund, der har fødselsdag i weekenden. Hun skal selvfølgelig fejres fint (= løbetur, tennisbolde, leverpostej, mavenus), inden hun skal til pasning hos bedsteforældrene, når vi tager mod Alperne.

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig weekend, med pizza og vin, på ski, til fastelavn, hundefødselsdag eller i sofaen <3

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder, vigtigheder og finurligheder fra www at slappe af med i weekenden:

Vi er så småt ved at have sat en dato for vores bryllup, men måske det heller ikke gør noget at være forlovede forevigt?

Weekend-lur? Sådan forbereder du dig på den bedste af slagsen.

Eller måske meditation? Nyeste app i min samling af mindfulness-apps.

En golden retriever der er vild for at kramme alle den møder. Jeg er fan. Og vil gerne møde Loubie.

Det er Oscar-night på søndag (glæder mig!) og hvis I skal sidde oppe og se det, er her et spil bingo til at holde jer vågne og muntre :)

Det er også fastelavn på søndag. Det betyder selvfølgelig endnu en omgang af den ultimative fastelavnsbolle!

Og så skal jeg have denne her grønne risotto til aftensmad i morgen.

Apropos mad og farver, så holder jeg af at spise efter alle regnbuens farver (måske lige med undtagelse af blå). Det er ikke bare pænt, det siges også at være sundt.

Og det er chokolade også. Basta. I alle tilfælde den rene, mørke slags. Dog er Dr. Gottfried og jeg ikke helt enige om mængden.

En lille (mode)historietime om 1920’erne pr. Vogue fortalt af Sarah Jessica Parker.

Føler du (også), at du nogle gange er lidt bagud.

 

(Visited 3.513 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Dit link om at chokolade er sundt, sender en videre til Zara’s hjemmeside med en stribebluse ;) Ved ikke helt om det er meningen? :)

    God weekend

    1. Haha… det er det ikke. Hjernen er åbenbart allerede på weekend ;) Tak for at du så det, retter fluks! Kram Emily

  2. Jeg er vild med Headspace! Det er simpelthen den skønneste, simple, enkle og funktionelle meditationsapp, som jeg har sværget til snart et års tid.

    Jeg ved, at du flere gange har nævnt mindfullness og meditation som en del af din sundhed, men kunne det være interesseret i at lave en længere mere uddybende indlæg om dette? Dit forhold til det og historie omkring det og konkrete tips, f.eks. med dine yndlingsapp’s? Det kunne være virkelig interessant læsning!

    1. Hej Line

      Ja, den er altså et hit! Og ja, det vil jeg gerne. I er en del, der efterspørger det, når jeg lufter min begejstring for emnet, så det er vist på sin plads :) Kram Emily