Små ting

{Feriesættet}

Oh la la for en god skiferie i sidste uge altså. Og det på trods af knækket tand, liiidt for høje temperaturer (regn alle dage) og en skulder der røg af led (ikke min). For på plussiden var der nyfalden puddersne, når man kom op i højderne, friskbagte croissanter hver morgen og familiehygge til den helt store guldmedalje. Det vil bl.a. sige lange frokoster på bjerget, en dødspændende og nerverpirrende bowlingturnering, spilaftener inklusiv pandekagebagning og god tid i liften og om middagsbordet til at tale om alt og intet. Foruden masser af skiløb selvfølgelig.

Denne uge er af den mere sædvanlige slags og jeg ser primært frem til at nusse om mit bjerg af vasketøj og hængepartier. Og til min yndlingsbabys 1 års fødselsdag og navngivningsfest i weekenden ej at forglemme. Hvad giver man sådan en lille fyr mon?

Jeg håber, I også får en god uge <3

{Bedste følelse}

{Husk at kigge op}

{Gedeostsalat der (næsten) var værd at knække en tand for}

{Ham her <3 Husk at se ham speake X-games på DR3 i denne uge :D}

{Torvet i Samoëns. Hyggeligste alpelandsby!}

{Hvorfor er der ikke bjerge i Danmark?}

(Visited 3.476 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

    1. Det var ikke på salaten (dét havde trods alt været en præstation), men på gaflen ;) Klem E

  1. Åh, det lyder præcis som sådan en ferie, man virkelig vil have hængende i tankerne længe, på trods af knækket tand.
    Det bedste ved ferie er også altid at komme hjem. Kontrasterne spiller temmelig godt sammen, og man nyder sin hverdag endnu mere, når man ikke har været i den et stykke tid. I hvert fald ønskes du en smadder god hverdagsuge, hvad end den må byde på, udover vasketøj og hængepartier :)

    // http://www.jannifromtheblog.dk

  2. Altså mine børn har fået børnebestik i dåbsgave – og når vi så havde “godkendt” det, blev der graveret navn og dato på det. Det lyder måske kedeligt, men de spiser med det hver dag, så de bruger det faktisk i årevis, og det er fint at have noget børnebestik, der ikke er det farvede fra Ikea. Nu kan den næsten 4-årige læse sit navn bag på sit og, hvad der også er hyggeligt, se, at det gamle børnebestik fra 1986, står der mit navn bagpå:). Det er nok mere en navngivningsgave end en fødselsdagsgave, men man kan jo også få en af hver!

  3. God gave som vil følge barnet; Kay Boyesen Fanebærer. Vi er så glade for den vi fik til vores søn.

  4. Jeg har virkelig også levet efter devisen ‘husk at kigge op’ i den forgangne uge, hvor mine veninder og jeg indtog Budapest, og der konstant var små og store detaljer at kigge på i højderne. Så smukt! :)

    Ønsker dig en skøn uge!
    // http://www.moonlitmadness.dk

  5. Jeg kan næste ikke lade være med at spørge om du mon glæder dig til Copenslope? :D

  6. Afhængigt af budget er der mange gode bud!

    Jeg er VILD med fødselsdagstog, men ikke så vild med de tog der bliver for “børne-agtige”. Jeg fandt det smukkeste tog fra billedleg http://billedleg.dk/ftoget.htm.
    Legetøjet derfra er håndlavet, og alt er malet med giftfri maling!
    Toget kommer frem med antallet af togvogne som fødselaren fylder år – men også når de voksne har fødselsdag (så bare med det antal vogne vi nu har ;-))

    Derudover har vi Nordahl Andersens bordflag med navn og fødselsdato indgraveret:
    https://www.noa.dk/produkter/gave-artikler-til-boern/bordflag/chrom-flagstang-40cm-massiv-fod.html
    Fra Nordahl Andersen har vi også både stålkop med bamse&kylling og kaj&Andrea – og dåbstallerken (gad vide om det findes til navngivning?) jeg er så glad for at kunne se deres fødselsvægt, Længe, tidspunkt mm derpå!

    Hvis det skal være i “den sjove”/legetøjs-ende så er bobles virkelig et hit. Det absolut bedste bobles er – i vores optik – rullebrættet og krokodillen (gerne sammen, sat ovenpå hinanden!). Den kan køre stærkt og snurre rundt! Den er et kæmpe hit.

    God shopping ;-). Håber du finder det helt rigtige til din fødselar :-)

  7. Hvor ser det dejligt ud! Jeg gav en af mine yndlingsbabyer en gynge (sådan én, man hænger i en døråbning) i velkommen-til-verden-gave. Den håber jeg, bliver et hit når den ellers kommer op at hænge :)

  8. Tak tak tak for alle jeres gode gaveidéer <3 I er så gode altså! Mange kram Emily