Klarsyn, en flot fødselar og nye briller – som I vælger

I sidste uge var jeg på besøg i Thieles store forretning på Købmagergade til synstest og kontaktlinsetjek. Og for at kigge på nye briller.

Jeg fandt tre par, jeg er lun på og nu må I meget gerne hjælpe mig med at vælge hvilket par, det skal være. Mere om det længere nede :)

Sædvanligvis bruger jeg briller morgen og/eller aften og linser derimellem. Et scenarie der nok gør sig gældende for majoriteten af linsebrugere, tænker jeg? Jeg har i alle tilfælde hverken lyst til at undvære det ene eller det andet.

Og når det kommer til linserne, så stiller jeg virkelig høje krav. Og tester dem hårdt med lange dage foran skærmen, masser af sports- og udendørsaktiviteter og sene aftener ude. Derfor er jeg også særligt spændt på at prøve nogle helt nye linser fra Acuvue, som jeg har fået med hjem.

Stort tillykke til Thiele, der netop har fejret fødselsdag nummer 200! Et 200-års jubilæum er ikke bare flot og en lykønskning værdigt, men også lidt af en præstation: 200 års klarsyn. Det er nærværende, nærsynede ret taknemmelig over.

Så meget at vælge mellem. Men selvom det er fristende at gå efter det stel, der ser flot ud på hylden, så er det vigtigste, at det er pænt, når først det sidder på næsen.

Jeg har et lidt stort hoved og lidt tætsiddende øjne og derfor er en lidt større og bredere brille god til mig. Den ‘trækker’ nærmest øjnene lidt fra hinanden.

Men jo, selvfølgelig lider jeg af ulykkelig kærlighed til små, smalle briller der går op i siderne – en stor tendens lige nu, også i solbriller i øvrigt. Så den kan alle jer med smalle eller normal størrelse ansigter hoppe på. Er kun lidt misundelig… suk.

Men nu vil jeg gerne have jeres hjælp. Jeg fandt tre brillestel (ok, flere, men indsnævrede til 3), som jeg selv syntes var fine og pæne på, men hvilket er bedst?

1, 2 eller 3?

Kandidat nummer 1 fra Bottega Veneta.

Kandidat nummer 2 fra Céline.

Kandidat nummer 3 fra Gucci.

Hvilken er jeres favorit?

(Visited 5.572 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

124 Kommentarer

  1. De er alle virkelig flotte, det må jeg tilkendegive ;) Men jeg synes nummer 1 er ekstra fin. Men uanset hvilket par du vælger, kommer du til at ligne en million.

  2. Helt klart nummer 2. Rammer ansigtet godt ind og gør dig til en type. De er klassiske men med et lækkert designtwist. De ser også meget all around ud og kan bruges til alt. De andre modeller er ikke nær så lækre at se på og minder egenrlig meget om de billige briller, man kan købe i Tiger og Matas. Plus tror man blir træt af at se sig selv med runde briller altid. Ville selv have runde briller kun som ekstra hvis jeg sku skeje lidt ud i ny og næ. :)

  3. Nr. 1 eller nr. 3 er bedst. Nr. 2 ligner at de sidder rigtig dårligt over din næseryg.

    1. Det lød måske lidt bittert – det var mere ment som et “.. og det bliver du træt af”-råd.

  4. Nr. 3 – farven på stellet er virkelig pænt til din hudtone og hårfarve. Samtidig er den runde form på brillen så komplimenterende til dit ansigt!

  5. Klart no. 1!! De passer bedst til din ansigtsform og farver:)

    Hilsen den tidligere brilledame :-*

  6. Hej.
    Jeg tror du er mest til nr. 2, fordi du bære også brillen som et “smykke” ind imellem, korrekt?
    Hvis dette er forkert er det nr. 3 , som passer så godt i dine farver at ingen vil opdage at du har fået nye briller.
    Mvh
    Susanne

  7. 1’eren helt klart.
    Jeg skifter også selv mellem linser og briller, men er faktisk god til – især i vinterhalvåret – at have flere ugentlige hele brilledage. Dels fordi, det er billigere (det koster trods alt lidt at have begge løsninger) og så fordi jeg har allergi der gør, at mine øjne har godt at luft fremfor linser hele tiden.

  8. Er helt vild med brille nr 1 fra Bottega Veneta! De klæder dig virkelig. :) (og helt klart i stil med noget jeg selv ville vælge! :p Når min barsel er slut skal jeg også have nye briller :D De trænger til udskiftning!)

  9. Nr. 1 og nr. 3

    Nr. 1 giver dig lidt mere kant og er mere rå i looket, synes jeg. Fint mønster i dem.

    Nr. 3 bløder lidt op og giver dig på en måde lidt mere kulør, fordi de er i den lækre farve! Der er noget coolness og afslappethed over dem.

  10. Uh, jeg står i et lignende dilemma for tiden, med to mega flotte stel fra Louis Nielsen. Jeg er den dårligste til at vælge og har allerede brugt en uge på at tænke over det, haha

    Jeg synes nr. 1 og 3 er flottest, 1 er nok min favorit på dig :-)

  11. Nr. 2. De er kraftige og kantede – to fine ting hos en brille, efter min mening. De klæder dig vildt godt, og understreger at du er en type, ikke en der forsvinder i mængden.

  12. ?de er flotte til dig alle tre, men nr.1 giver lige det ekstra klasse, finesse og personlige look!
    ????????????
    Men du er altid skøn, sød og naturlig at skue.

  13. Uanset hvad du vælger, er du jo bare smuk.
    Jeg synes nr. 1 og 3 begge er virkelig gode til dig – både i form og farve.
    Synes nr. 2 bliver for “grov” til dig.

  14. Nr. 3! Super fede til dig!?????? Jeg har samme problem med som dig + gevinsten af lange øjenvipper, lille næse og æblekinder, så mine briller skal have de der næsedutter, ellers kan kinder og vipper ikke være der. Har lige købt nye briller for en lille måned siden – det endte med Celine model Joe. Jeg er SÅ glad for dem! Håber du bliver lige så glad for dine nye?

  15. Nr. 3. Da dit ansig bliver harmonisk og farven komplimenterer dine. Den fine form Skaber er både intellektuelt og romantisk look i een … kan bare mere end de to andre. Og er alligevel afslappet, men også business …kan mere end de andre….

    Nr. 1 “sluger” din næse, den synes kortere.Nr. 2 synes ikke at have optimal kontakt med næseryggen. Og er i øvrigt i mit perspektiv den kedeligste løsning.
    ?

  16. Wauw, de er jo allesammen flotte! Men jeg synes stel nr. 1 klæder dig bedst :) Men de er ret fine til dig alle tre X

  17. Helt sikkert 1 eller 3 – synes, at 2’eren er en smule for firkantet, og desuden “stjæler” den meget mørke farve lidt for meget fokus fra dit smukke ansigt :)

  18. Jeg er helt sikkert mest vild med nr 1. Synes nu 2 bliver for markant til dig på en ærgerlig måde og ned 3 synes jeg bare ikke helt er et match ift nr 1 der bare er spot on. Ikke for kedelige eller usynlige men heller ikke for iøjnefaldende men helt tilpas på en fed måde. De klæder dig super godt!

  19. Personligt var jeg hoppet på nummer 3 (alternativt 1). Brille nummer 2 er for tung og får dig til at se ældre ud end jeg antager at du er ;-)

  20. Nr. 1, fordi jeg synes formen er bedst til dit ansigt. :) Men elsker farven på nr. 3. Jeg har også selv skildpaddefarvede brillestel, dog lidt mørkere. :)

  21. Jeg synes at brille nr 1 klæder dig bedst! Men det vigtigste er at vælge det par briller, som dels sidder mest behageligt og delssom du selv føler dig mest tilpas med :) Lige præcis de to ting kan kun du selv mærke!

  22. no 2 er rigtig fin til dig. Den meget blanke du står med i hånden længere oppe i blogindlæg er også rigtig fin. Sad den ikke godt på dig Emily? Pøj pøj med valget. Kender udfordringen i at vælge det rette par. Det er vigtigt at de åbner op så man kan se dine smukke øjne men uden at det er brillen der kommer gående med dig – men omvendt. <3 kh Lene, Århus

    1. Nej de var desværre for smalle til mit store hovede, men meget, meget pæne. De er fra Céline :) Kram Emily

  23. Nummer 2 sidder ikke særlig godt på din næse. Det vil du blive træt af

    Nummer 3 der synes jeg ikke farven er særlig godt til dig. Faconen er dog god

    Så jeg siger helt klart nummer 1. Den sidder godt på dig. Og farven er virkelig fin med flot farve spil

  24. Hvis ikke det er for sent, så HELT KLART nr. 3 ! De er så fine, tidløse og så er farven hammer god til dig:)

  25. Er selv brillebruger og kender hvor besværligt det er, at vælge.

    Jeg stemmer på stel nr. 1.

    Synes det er dem, som komplimenterer dit image bedst. Stel nr. 3 er bestemt klædeligt, men det ændrer dit look markant.

    Pøj, pøj med at vælge

  26. Nr 3 :) De er ikke så hårde mod dit ansigt som de andre, men lige megt hvilket du vælger så ser du smuk ud :)

  27. Hey Emily, virkelig nogle fine briller du har fundet. Nr. 1 er meget flotte, ved du præcist hvad modellen hedder på det stel?

    Er nemlig selv på udkig efter nye briller.

    Tak, hilsen Iben