Forårsleopard

Tidligt i morges inden vi skulle på vores respektive jobs, var vi forbi vores bryllupsfotograf for at drikke en kaffe med hende, lære hende at kende og aftale hvordan og hvorledes på dagen. Avra hvor der er meget at tænke på, lærer hel tiden nyt (respekt til alle jer, der har planlagt et bryllup) og avra hvor jeg mest af alt glæder mig! Er stadig ikke ved at gå i spagat eller bagover af stress og synes egentlig vi har styr på det meste. Mere om det i en lille bryllupplanlægningsstatus en af de nærmeste dage :)

Og minsandten om det ikke også lykkedes mig at overtale kommende mand, til at snappe et par billeder af mig efterfølgende. Så et dagens på dagen om man vil. Havde akkurat det samme på i går i øvrigt (er jeg den eneste, der praktiserer det?) og det fungerede så glimrende, at jeg ikke gad tænke nærmere over, hvad jeg skulle have på i morges, men blot valgte at gentage succesen.

Altså det er ikke noget, jeg gør mange, mange dage i træk. I alle tilfælde ikke med t-shirts/det jeg har ind mod kroppen. Men jeg er begyndt at tænke lidt mere over først at lægge tøj til vask, når det reelt er beskidt og trænger. Ellers får det lov at komme på en tur til (eller mange hvis det er bukser, trøje eller kjole). Luftning fungerer i øvrigt også glimrende i mange tilfælde og så slider det også mindre på tøjet.

Reklamelinks:

Blazer | & Other Stories
Dress | By Malene Birger (underkjole fra en anden kjole)
Tee | & Other Stories
Sunglasses  |  Le Specs
Sneakers | Vans
Bag | Mansur Gavriel

(Visited 3.023 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

21 Kommentarer

  1. Åh, Emily. Du er simpelthen så smuk, altså :)
    Jeg synes det er et fint outfit. Lidt larmende på den helt rigtige måde.
    Når det kommer til tøj, så smider jeg det først til vask hvis det er beskidt, lugter eller jeg føler at det trænger, undtagen undertøj og strømper. Det er sikkert derfor, at jeg stadig har tøj som er over 5 år gammelt :b

    // http://www.jannifromtheblog.dk

    1. Og du er godt nok (for) sød :) Ih bliver så glad over at høre du også gør sådan. Kender mange der vasker nærmest ALT efter blot at have været brugt en gang, så føler mig altid lidt som min mormor i efterkrigstiden, når jeg bruger tingene igen og igen og kun vasker ved behov ;) Kram Emily

    1. Tak <3 Der kommer et indlæg om nogle nye produkter, jeg har prøvet i denne uge og så skal jeg også nok snart komme med en opdateret version af min hårplejerutine, det er I flere der har spurgt om. Mange kram Emily

  2. Er helt pjattet med dit hår for tiden, har du fået gjort noget nyt ved det?
    Jeg praktiserer “tøjgenbrug” big time! Jeg tager også ofte mine striktrøjer, bukser og jakker med på en dampertur mens jeg nyder et ekstra langt bad. Jeg hader SÅ meget at slå tørrestativet op og ned, så det tvinger mig til at økonomisere. Vores vaskemaskine har ligeledes to forskellige genopfriskningsprogrammer og dem bruger jeg også flittigt hvis de blot tænger til en hurtig skyller ?

    1. Har fået det farvet. Måske det er det? Og så har jeg testet lidt nye produkter og har nok været lidt flittigere til at style det ;)
      Er glad for at høre, at jeg ikke er alene om at spare lidt på vaskene. Smart med genopfriskningsprogram :) Klem

    1. Ahmen alt ER love lige nu, det kan jeg vist ikke løbe fra. Er skisme glad for ham, ham Drømmemanden <3 Stort knus til dig søde C

    1. Ej nej nej hvor er den optur <3 Er ikke sikker på om den er klædelig (til mig), men må jo næsten have den! Tak for tippet og kram fra mig

  3. Jeg er helt enig i din tøjfilosofi, men har du nogen tips til opbevaring?! For de der trøjer, bukser osv ender for tit krøllet sammen på en stol og efter noget tid på gulvet og derefter i vasketøjskurven. Hvad gør andre med deres for rent til vask, for beskidt til skab – tøj?

    1. Jeg hænger det som regel på bøjler, som jeg hænger på skabet. Eller (prøver) at folde det pænt sammen og lægge det på en stol. Kram Emily