Sommersmykker

Det er jo ikke som sådan fordi det adskiller sig fra min tilgang til smykker resten af året, men om sommeren bliver det mere udtalt.
For når det er varmt og strandtid, vil jeg i endnu højere grad have gode hverdagsfavoritter (eller feriefavoritter er det jo ret beset nu), som kan bo på mig og som jeg ikke behøver at bekymre mig om.
Derfor skal de være i ægte materialer. Hele vejen igennem. Så jeg kan bade med dem, have dem på i solen og på stranden, glemme at tage dem af om aftenen og derfor ikke skulle tænke på dem om morgenen, når jeg hopper i en kjole og et par sandaler eller slippers. Sommersimpelt.

Den seneste tid, er jeg blevet mere og mere forliebt i stjerner. Jeg holder i almindelighed af alle den slags astronomiske figurer, men stjerner topper for tiden både sol og måne. Oveni er jeg lidt af et strandbarn. Krebs af stjernetegn (med fødselsdag om en uge!) og vandhund af sind. Elsker havet, intet mindre. Så I kan nok forstå, at min lykke var gjort, da jeg så, at PANDORA havde søstjernevedhæng og øreringe i deres sommerkollektion. Hav og himmel i ét og lige mig.

Søstjernerne kan I finde på mig hele sommeren, sammen med mine bangles, som jeg aldrig tager af og så endnu et par halskæder. Halskæder i lag er sagen. Også selvom den ene egentlig er to armbånd, jeg har sat sammen til en halskæde.

Essence silver/gold bracelet

Starfish earrings

Essence charm – Sensitivity

Starfish necklace pendant

Essence gold bangle

Moments gold bangle

Nightsky charm

Gold necklace

(Visited 3.927 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Så fint at der så også lige er stjerner på din kjole.
    Jeg går nærmest aldrig selv med smykker, men jeg synes det er så fint!
    Hvor er teltet fra? Det ser helt magisk ud ?

    1. Hej Maiken, tak hvor er du rar og ja, den lille ekstra detalje måtte med :)
      Det er et Bell Tent, vi fik det i bryllupsgave og det er helt fantastisk!
      Klem Emily

  2. Hej Emily! Er de to fine armbånd ved siden af dit ur dem fra ELLE x Anni Lu samarbejdet? :)

    1. Hej Pernille, det kunne det have været, men de er komplet udsolgt (ville have købt til min mor og mig, men var for langsom), men disse er fra Seen by Marina: http://seenbymarina.tictail.com der har så mange fine ting også :) Klem Emily

  3. Det er så fint, men når jeg har flere kæder på ender det med at jeg skal bruge hele aftenen på at filtre oP – hvad er tricket?

    1. Hvis de er for meget samme længde synes jeg de filtrer, men hvis der er god forskel på længderne, så går det helt fint her :) Klem E

  4. Bare en lille FYI da du nævner, at du foretrækker smykker i rene materialer, som man kan bruge hele tiden. Det anbefales vist ikke at bade i hverken klor- eller havvand med sterlingsølv (som Pandoras smykker er lavet af), da det fremskynder mørke pletter. Desuden kan flere slags cremer og hud-olier samt parfume påvirke sølvets udseende.
    Men fine er de :-)

    1. Tak for heads up :) Så må jeg vist hellere stoppe med det, det er ellers gået godt til nu, men ingen grund til at lege med ilden :) Knus Emily