Torsdagstaknemmelig

Jeg prøver at starte eller slutte hver dag med at tænke på noget, jeg er taknemmelig over. Stort som småt. I perioder glemmer jeg det og måske det lyder tumpet og lidt new age-agtigt, men jeg synes altså det er en rar, lille øvelse.

Især i disse tider, hvor der er en større tendens til at sammenligne og fokusere på hvad man ikke har, i stedet for at sætte pris på hvad man rent faktisk har.

I dag er jeg især taknemmelig over at have så søde og uhørt seje veninder. Der passer på mig og hinanden. Og på sin vis passer en del af dem måske tilmed på jer og jeres. En sygeplejerske, en lærer, en betjent og en psykolog blandt andet.

Og jeg er ikke blot taknemmelig for, at de er i mit liv, men også for når det går dem godt og der sker gode ting i deres liv. Det gør der netop nu og intet gør mig gladere ♥

Skriv en kommentar

19 Kommentarer

  1. Du inspirer mig virkelig! Er netop gået i gang med at skrive en slags “dagbog” med hvor jeg følger op på ugen med hvad jeg er taknemlig over, så tusind tak for inspirationen :)

  2. Kan du lave et indlæg med hvad du spiser på en dag cirka? Din krop er så flot, men det virker ikke til at du KUN “må” spise æg og kogt kylling? :-)

    – Lisa

    1. Dejligt Susanne <3

      Vi har ikke købt noget til (endnu). Det virker ret solidt. Har stået hele ugen i øsregn og blæst og det står stadig fint + er helt tørt indeni. Vi lader det stå ved mine forældres sommerhus hele sommeren, så det er dejligt at det tilsyneladende holder fint og holder vand ude :)
      Dog er det jo i noget lyst kanvasagtigt noget, så tænker at det får lidt pletter og patina på sigt...
      Knus

      1. Tak for hurtigt svar – fornemt;-)

        Er det det telt, jeg linkede til, som I har fået (der er nemlig to forskellige bell 4 m telte)?

  3. Tak for at nævne det med at være taknemlig igen. Tror jeg vil overføre det til mine børn, tænker at det kunne være en sød afslutning på dagen ved sengetid.
    De er “gode” til i løbet af dagen at udbryde, ‘this is the best day ever’ men det skader nok ikke at sætte ord på.

    1. Hej Mette, dét synes jeg virkelig lyder som en god idé. Det vil jeg også gøre når/hvis jeg får børn. Virkelig en god øvelse. Og i øvrigt dejligt at de sådan laver den selv ubevidst <3 Knus

  4. Hej Emily. Mine forældre har også sådan et telt der, der sover man på luftmadras. Men det ligner på dit billede, at I har en alm madras? Kan man det, uden at der kommer fugt under den? :)

    1. Ja, vi har en almindelig madras. Altså det er gået godt indtil videre, men om det holder på sigt, skal jeg ikke kunne garantere. Vi krydser fingre :) Kram Emily

  5. Tro mig, Emily, det med taknemmelighed, det kommer faktisk helt af sig selv, og uden anstrengelse, når man bliver ældre… :)
    Jeg er +50, 3 fantastiske sønner, desværre forholdsvis nyskilt, men i mit livs form. Jeg synes der er SÅ meget at være taknemmelig over, også selvom min økonomi er temmelig stram efter skilsmissen. Jeg glædes dagligt over stort som småt i min hverdag… morgenkaffen, fuglefløjt (cykler hver dag 10 km til og fra arbejde hele året rundt i ALT slags vejr), vinden, årstidernes skiften, naturens dufte, en smil fra en venlig sjæl, en sang, mit gode helbred, tag over hovedet, en seng at sove i, et velfærdssystem der er et af verdens bedste, at bo i et land der beskytter kvinders muligheder og rettigheder… Vi er SÅ ufattelig priviligerede at bo i dette smørhul af et land.

    1. Åh hvor dejligt at høre Ann-Katrine. Og du har helt ret. Er vild med din tilgang til livet. Mange knus Emily