Små ting

{Pandekagemorgen søndag. Opskrift her}

Bortset fra at jeg var så træt, at jeg flere dage nærmest ikke kunne hænge sammen, så var den sidste uge af den fineste slags. Med sommerregn i lange baner und alles/til trods. Trætheden ser heldigvis ud til at være forduftet igen, så tænker at det måske var en lille virus. Eller slet og ret at jeg måske ikke fik sovet helt godt nok om natten.

Nå men nok om søvn og mangel på samme. På trods af ladhed og abnormt tunge øjenlåg, lykkedes det både at komme til rulledisko, være babysitter, få klippet 15 cm af håret,  hænge ud med de bedste damer, få lettet måsen og komme til yoga og barre-træning, nusse på Torben-hundehvalp, komme til de møder og få svaret på de mails jeg skulle. Næsten i alle tilfælde. Men altsammen var altså lidt i zombiemodus.

Men så er der lidt ekstra at rive i denne uge, hvor energien tilsyneladende er tilbage i vanligt blus. Og der bliver brug for den. Modeugen står for døren og starter for mit vedkommende så småt i dag og i morgen med arrangementer, inden alle shows’ne onsdag og torsdag. Og på fredag har jeg et spændende filmshoot.

Jeg håber, at I også får en mere end fin uge ♥

Ps. I er flere der har spurgt om noget à la ‘what I eat in a day’ og det skal nok også komme i et blogindlæg, men indtil da kan I hænge med på insta stories (@emilysalomon), hvor jeg denne uge, skal prøve at forsøge at dele hvad jeg spiser + en masse andet :)

{Bare fint}

{Tirsdag var Torben-dag på kontoret. Han havde også taget en ven med}

{Vi har fortsat meget slik tilbage fra brylluppet, så jeg har et par slikposer med som værtindegave, hver gang jeg skal ud}

{Onsdagsdate: Rulledisko i Kødbyen}

{‘Fanget-i-regnen-midlertidigt-kontor-hos-Emmerys’ torsdag}

{Har ikke givet op på badesæsonen endnu}

{Er så afgjort ikke god til det, men er blevet helt bidt af yoga. Særligt vinyasa}

{Kontoret er (nogenlunde) ryddeligt og klar til at ferien for alvor er slut}

{Hundemus i sommerhus. Vi måtte kapitulere for stormfloden og rykke ind fra teltet en af nætterne i weekenden. Teltet holdt dog tørt, så nu tror jeg, det kan klare det meste}

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

    1. Jeg bladrede kun i den (den lå i Emmerys) og blev ret nysgerrig på den og vil gerne læse den. Men ved endnu ikke om den er god. Klem Emily

  1. Kender du til nogen steder, der sælger mere billige vintage-looking cykler? Jeg har bestemt mig for, at købe min næste cykel i KBH, fordi de bare er SÅ fede. Vh. en pige fra Nordjylland ;))

    1. Nu ved jeg ikke hvad du betegner som billig, men jeg foretrækker Van de Falk. De har den helt rigtige ‘gamle’ form for mig og tilkøb en Brooks sadel, så er den hjemme :)
      Tjek de forskellige cykelhandlere på Nørrebro (der er størst konkurrence) og hvis du vælger sidste års model kan du spare endnu mere

    2. Hej Nicoline, jeg ville have skrevet Van de Falk ligesom Sascha. Dejligt at I hjælper hinanden :) Klem E

  2. Emily!! Jeg er vild med dine månedslister, jeg synes simpelthen at det er så rart, at få inspiration til begivenheder og den slags. Jeg synes modeugen lyder så nice, har du nogle tricks eller kender du til gratis shows, hvor alle er velkomne?
    Hvilken kamera bruger du desuden? Sorry for spørgsmålsstormen, men håber virkelig på svar :) knus

  3. Vinyasa er også min favorit inden for yoga. Jeg er sådan en type med fart på både krop og i hovedet (ligesom dig, tror jeg) så vinyasaen virker mest tilgængelig. Jeg glæder mig dog til den dag, jeg finder roen til virkelig at gå ind i de mere rolige grene af yogaen og få det fulde udbytte af det. 🙏🏻😉

    1. Haha… ja det er vist præcis på samme måde ;) Jeg prøver at udfordre mig selv med lidt hatha eller yin af og til. Men det er såååå kedeligt ;) Kram E

    1. Av der må jeg desværre være dig svar skyldig. Det er nogle jeg har arvet fra mine bedsteforældre og jeg ved ikke hvad mærke de er… Klem Emily