Det gør mig glad…

… når min søde mor og jeg simultant var i ‘forær-hinanden-blomster’-modus og jeg fik et sæt smukke, amaryllis retur, da jeg forærede hende et bundt roser. Lidt sødt altså. Jeg elsker hvide amaryllis og er helt betaget af at se dem springe ud. Magi i øjenhøjde. Fra de er helt lukkede og nærmest liger porrer til de springer ud som på billederne. Mindst lige så smukke som liljer, men uden den skarpe duft, der fremkalder nys i stimevis hos mig.

En anden ting, der gjorde mig glad og rørt i dag (jep, der trillede en lille tåre, har godt nok også lidt let til dem for tiden), var at modtage den sødeste mail fra Børn, Unge og Sorg, der takkede for de julegaver nogle af mine kollegaer og jeg, havde foræret til deres frivillige og som de fik i går til deres julefrokost. Jeg mistede selv min far, da jeg var 16 og finder det så beundringsværdigt, at deres frivillige, der selv er kommet godt ud på den anden side af et tab, nu hjælper andre unge i samme situation. Det fortjener bestemt en julegave (eller tyve) og det føltes dejligt at kunne hjælpe en non-profit organisation med netop det.

Det var bare et lille lørdagspip fra en, der er helt let om hjertet.

(Visited 3.567 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Må man spørge hvordan du mistede din far? Mindes ikke at have læst det før. Må have været forfærdeligt!’

  2. Åhh hvor er de smukke, de blomster. Dem vil jeg huske! Min elskede mand er nemlig ikke lige så vild med liljers duft, som jeg er. Så det er et no go herhjemme. Men liljer minder mig om min afdøde onkel, der altid havde liljer i hele lejligheden, nøøøj det var smukt! og den duft, wauw!
    Så tak for tippet, det var et virkelig godt et af slagsen.

    Lørdagskærlighed herfra en som også er let om hjertet <3

    1. Jaaa hvor dejligt at høre, håber han forærer dig en masse fine, hvide amaryllis så ;) Kram og knus Emily

  3. Som tidligere frivillig i BU&S (mistede min far som 24-årig) gør det mig glad, at du har tænkt på dem og laver lidt larm for dem herinde <3

  4. Det gør mig frygteligt ondt at læse, at du mistede din far som ung, søde Emily. Det gør kun dit positive livssyn endnu mere inspirerende, når du bærer rundt på sådan en ubærlig skæbne.
    Er det noget, du har eller har tænkt dig at berøre yderligere på din blog? Tænker, at der (desværre) sidder flere derude i din situation, som kunne spejle sig i din historie, og der kan det da kun være inspirerende og livsbekræftende at kunne spejle sig i dig, fordi det (i alle fald udadtil) lader til, at du har fundet dig til rette i livet <3
    Tak for en dejlig blog! Mange knus

    1. Tak for din fine omsorg, det er så pænt af dig at skrive sådan ♡
      Måske på et tidspunkt, det er på mange måder ikke bare sårbart men også meget privat for mig, så den må jeg lige tygge lidt på.
      Selv tak og så dejligt at du læser med. Mange knus lige tilbage
      E