Fit eller sund?

De her billeder blev taget i forbindelse med forsiden til Fit Living for ca. et års tid siden. Og de gør mig virkelig stolt og glad. Sidste år og ca. halvandet år forud for det, var jeg mere fit end jeg før (og siden) har været. I god form, med god udholdenhed og tilmed ganske stærk. Især det sidste, er ikke min spidskompetence. Det var langt fra det tyndeste, jeg har været i mit liv, men det er dér, hvor jeg har haft det allerbedst i min krop.

Jeg synes ofte at folk viser billeder à la det frem og siger, “jeg så måske glad og fit ud, men det var jeg ikke, jeg var ulykkelig indeni”. Helt ærligt, det var jeg altså ikke, jeg var pisseglad og havde det så godt. Men det havde min hormonbalance trods alt ikke, det må jeg så sande nu og efter en dejlig sommer, kom et mørkt efterår og læsset væltede for mig.

Jeg finder aldrig ud af præcis, hvad der var eller gik galt. Nogle eksperter mente jeg motionerede for meget eller for hårdt (hvorfor jeg stort set stoppede), nogle at det var kostrelateret (og her var og er rådene så mange og modstridende at man nemt bliver forvirret og modløs), andre at det skulle løses med en ordentlig omgang kunstige hormoner for lige at kickstarte systemet (og dér gik det så for alvor galt).

Havde du spurgt mig for et år siden, om jeg var sund, havde jeg svaret med et rungende: “JA!”. Jeg  var fit, spiste sundt og varieret, sov godt (måske lidt for lidt) var glad og havde det godt oveni hovedet.

Men hvad er sundhed egentlig? Det er et stort spørgsmål, der findes hundredevis af svar på (i øvrigt sådan et spændende emne), men for mig handler det i alle tilfælde ikke i så høj grad længere om begyndende six pack, som det handler om en rask krop, hvor de basale hormonelle funktioner er i harmoni.

Det sidste er der, jeg prøver at komme hen nu. Jeg vil gerne løse og helbrede min PCOS. Om ikke andet tøjle symptomerne mest muligt og få balance i systemet. Og jeg er godt på vej og det gør mig glad og fylder mig med håb. Men det har også været lidt af en rejse. Hvor jeg har været udholdende og stædig og stolet på min egen mavefornemmelse, samt eksperimenteret med, hvad der virker for mig og min krop. Det betyder også, at jeg har fejlet undervejs, for at finde ‘det rigtige’ og det har været både en hård og lærerig rejse.

Mit hovedfokus er stadig på at få hormonerne til at spille. Og spille sammen. Men på den lange bane vil jeg også gerne have enderne til at mødes. Og være både sund OG fit. Og selvom jeg træner meget anderledes end for et år siden, så har et godt miks af yoga, barre, SUP og løbeture også sin effekt.

Jeg er ikke helt så fit, som jeg egentlig allerhelst vil være, men jeg er heller ikke så langt fra. Og jeg er – vigtigst af alt – glad igen.

Og det er godt og nok for nu ♥

Foto: Henrik Adamsen

Skriv en kommentar

19 Kommentarer

  1. Så god en pointe! Eller flere for den sags skyld 😉
    Men kan skisme godt forstå du er stolt af de billeder…wauw!

  2. Tak for et godt skriv. Læsset væltede også for mig tidligere på foråret, og jeg prøver at komme tilbage i balance nu. Jeg tror hormonerne har ret meget at sige, men det er svært at finde det, der lige virker for mig. Jobsituation har bestemt også en del at sige for mig :)

    Jeg vil også gerne i gang med at styrke min krop stille og roligt, så blev nysgerrig på, hvad SUP er?

    1. Ønsker det bedste for dig og håber du finder ‘din’ vej snart <3

      Det står for Stand Up Paddle :) Du kender det sikkert også som Paddle-boarding.

      Kram Emily

  3. Hej Emily,
    Jeg fik selv konstateret PCOS for godt og vel en måned siden, og skal til at lære at tøjle det med hormonbalancen. Men jeg er ærlig talt på herrens mark, og derfor elsker jeg at læse med, når du skriver om din oplevelse med PCOS, for det giver mig en trøst og motiverer mig til at justere på mine egne kost-, og motionsvaner. Så det vil jeg egentlig bare sige dig tak for! Jeg håber du en dag vil skrive lidt mere dybdegående om din PCOS kost og andre tiltag, som har hjulpet dig, for jeg søger gode råd og synes det er vildt spændende at læse om.

    1. Hej Estrid, æv med PCOS, men trods alt godt at vide det og så kan du prøve at tøjle/helbrede det. Jeg skal nok dele lidt mere løbende, til en start hvor jeg selv søger information ♡ Kram E

  4. Hej sødeste Emily,
    Hvis man har problemer med hormonerne, så kan man træne efter Anna Bogdanovas principper. Hun har læst meget om problematikken og ved hvad der skal til for at få balance i hormonsystemet.

  5. Det lyder altså vildt underligt, alt det med at du havde det godt, og spiste sundt og varieret samt trænede, men alligevel er hormonerne i ubalance. Ak ja, kroppen er en forunderlig skabning, og man kan jo ikke rigtig gøre andet, end at lytte til den.
    Glad for at du har fundet en middelvej, og at du igen er ved at have styr på balancen :)

  6. Tak Emily, for at du deler de lidt mere private sider af dig også, det giver en god dybde til bloggen, og især når det er relatérbare emner som ovenstående :)
    Jeg døjer selv med homonelle ubalancer i kroppen, og har derfor gennemsøgt nettet for gode råd og tips, og faldt i den forbindelse over Caroline Fibæks “Hormonkuren”. Blot et tip givet videre herfra :)
    God weekend. Kh Christina

  7. Hej Emily,
    Det med at spise efter sine hormoner er vildt interessant! Hvis det er noget, du har lyst til at dele, kunne det være virkelig spændende at høre mere om. Hvad er principperne? Hvad har fungeret/ikke fungeret for dig frem til nu?
    KH Kathrine

    1. Hej Kathrine, det er nemlig så spændende. For mig er det meget trial and error, men jeg tænkte at jeg gerne vil forsøge mig med at dele lidt om hvordan jeg gør og især hvor jeg søger og finder information om emnet :) Knus Emily

  8. Virkelig fint indlæg Emily. Meget vigtigt emne og godt at du minder os alle sammen om at det vigtigste er en general balance i både krop og sind (om det så betyder at opfattelsen af “drømmekroppen” må ændres lidt). Jeg kan godt huske den forside i fitliving – simpelthen så flot 🙌✨🌸

  9. Tak for et rigtigt godt indlæg. Det er så vigtigt, at vi begynder at forstå, at sundhed har mange aspekter, og at man kan være sund på en masse punkter, men at det ikke ændrer på, at det alligevel kan være svigte på nogle andre punkter. Og samtidig med vi har fået en (super vigtig!) forståelse af, at krop og sind ikke er to totalt adskilte enheder, der lever hvert sit liv, så synes jeg også, at der er kommet en lidt træls tendens i den anden retning, som siger, at hvis du har en fysisk sygdom, så afspejler det nok en underliggende psykisk ubalance. Jeg har sclerose og oplever i hvert fald lidt for ofte, at folk tror, at jeg kan kontrollere den, hvis bare jeg dyrker lidt yoga eller meditation eller skriver taknemmelighedsdagbog. De ting kan helt klart noget – men der også meget de ikke kan. Nogle gange føler jeg næsten at jeg er nødt til at redegøre for hele mit liv for at bevise, at jeg altså har det godt – hvilket især er træls, når jeg så ikke har. For det har jeg jo selvfølgelig ikke altid. Men det er der næsten ikke plads til, uden at det så tilsyneladende vækker den der trang til at give god råd om quick fixes.

    1. Det var bestemt så lidt ♡ Og det kan jeg så godt forstå. Synes generelt folk er meget gode til at give ‘quick fixes’-råd og selvom de oftest kommer fra et godt sted, så sårer de ofte mere end de gavner… Kram og knus til dig, håber du får den bedste sommer ♡