Til bryllup på slottet

I lørdags var vi til bryllup igen. Åh altså. Der er ikke noget bedre. Det skulle lige være hundehvalpe eller croissanter. Eller hundehvalpe, der kommer med croissanter. Men nok om mine skøre præferencer. Bryllupper er the shit og i lørdags var vi til endnu et helt vidunderligt et af slagsen.

Jeg tudede og skålede og dansede mig igennem og havde det virkeligt eventyrligt. Og følte mig heldig at kende så gode mennesker og få lov til at være gæst.

Og dagen efter, da vi var blevet genforenet med campingvognen i det jyske og atter var trukket i campinghabitten, så kluklo jeg lidt af livets kontraster. Der måske netop er det, der gør yderlighederne så meget mere herlige. At man den ene dag sidder til bryllup på et slot og bliver forkælet med gourmetmad og landets bedste DJ og den næste spiser makrelmadder i en lille campingvogn i silende regnvejr.

Dét er lykke. Begge dele. Og især sammen.

Smukkeste brudepar og to af de allerfestligste og skæggeste, vi kender.

Jeg havde en lilla, prikket sag på i kirken og et par ikke helt så terrængående sko. Øllen fik jeg først efter ceremonien ;)

Flotteste, modigste brudebuket à la Poppykalas, der matchede borddekorationerne, der igen matchede den dybrøde farve på væggene, hvor vi spiste. Gennemført!

Et tøjskift og et glas bobler senere…

Bryllupskage à la maritim og minimalistisk.

Og se lige det bord. Får altså helt lyst til at holde bryllup igen. Overvejer virkelig at blive ‘gengift’ en gang hvert femte år, ligesom Mette Marie og Jon gjorde i år. Noget af det, der virkelig betog mig ved vores eget bryllup, altså udover at blive svejset med ham, jeg elsker, var hvor fedt det er at samle alle dem, man holder af og arrangere en stor fest for dem. Det var altså magisk.

Vi havde ikke koordineret hjemmefra, men se lige hvor det spillede. Det var hundrede år siden, jeg havde set Sara, og det var det dejligste gensyn, som vi fejrede på dansegulvet til den lyse morgen.

Se lige de rammer. Charlottenlund Slot var virkelig en alletiders bryllupskulisse.

Det her tog ca. 100 billeder. Og jeg ser stadig goofy ud. Vi er måske gode til mange ting sammen, men at få taget billeder er ikke en af dem. Tak til Sara for at være yderst tålmodig fotograf, mens vi fjollede rundt.

(Visited 13.151 times, 21 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. Det er århundredets billede af jer to. Er helt vild med det. I ser så smukke og glade ud.

    1. De røde er fra Aquazurra og fra forrige år og de koralfarvede er fra Joie og har 6 år på bagen, så ved ikke om de er til at få fat i længere desværre. Kram E

  2. Jeg synes ellers I er yderst smukke sammen på det sidste billede! <3
    Hvor er din kjole og sko fra? Er mega misundelig. Skal selv til et bryllup i slutningen af marts. Synes du man kan have en kjole på magen til din, på til den årstid? :o)

    1. Du er sød er du! Kjolen er fra Paul & Joe og skoene er fra Joie, sidstnævnte har dog 5 år på bagen, så de er nok ikke til at opdrive længere. Klem Emily

  3. Du ser SMUK ud – og ser skønne ud sammen, lidt goofy eller ej, og billede nr 100 eller ej :)
    Det lyder som en dejlig fest!
    Og jeg er helt vild med det du skriver om livets kontraster – det er faktisk også noget vi tit nævner og glædes over “hjemme hos os” – at vi både kan stornyde en lækker middag med vinmenu – og mindst lige så meget en pizza og en øl i sofaen med et spil kort ;)

    1. Tror så meget på, at det er dér ‘hemmeligheden’ ligger. Og mange, mange tak, hvor er du bare rar ♡ Kram E

    1. Den er fra for to somre siden, så tror desværre ikke man kan købe den længere. Men måske du kan være heldig at finde den second hand på Vestiare eller lignende :) Klem E