At forebygge forkølelse

Jeg er datter af en læge og en sygeplejerske med alt hvad det indebærer. Og selvom jeg bestemt ikke er fornægter af vestlig medicin, så er jeg altså også meget begejstret for først og fremmest at se lidt mere holistisk på mennesket, og dernæst bruger jeg gerne naturlægemidler, hvor det giver mening og hvor jeg oplever en lindring. Det er ikke uden årsag, at mine venner kalder mig ‘Lille Urt’.

Indtil videre er jeg sluppet med en enkelt meget let og overfladisk forkølelse, der blot tog en dags tid, dette efterår og det er ellers ikke normen. Jeg har været hende, der var konstant forkølet. Og som havde svært ved at komme mig over det igen.

Men ikke længere. 7-9-13. Banker lige på noget træ…

Selvom Nemesis nok rammer, så tør jeg altså godt at sige, at mit helbred er blevet så meget bedre de seneste år. Formentlig fordi jeg gør en masse godt for kroppen generelt, for nok søvn og ro, men også fordi jeg har en god ‘værktøjskasse’, der er en blanding af forholdsregler og allierede remedier fra min lokale helsekost til at forebygge og lindre.

 

Et af de remedier, jeg bruger til at komme lettere gennem den kolde årstid, er naturlægemidlet Echinaforce fra A. Vogel. Det er en tinktur lavet på et udtræk fra blomsten Echinacea purpurea, nok bedre kendt som rød solhat, der både mildner forkølelsessymptomerne, når først man er blevet ramt, men det smarte er, at den også forebygger forkølelse og det er især sådan, jeg bruger den. Altså inden jeg overhovedet har mærket forkølelsen.

Med Echinaforce kan man nemlig sætte ind, allerede inden de første forkølelsestegn viser sig. Hvis du gerne vil holde snue fra døren, er det nemlig bedst at forebygge. Og her er mine bedste venner god håndhygiejne (bedste måde at stoppe smitte på), uldsutsko til at holde fødderne lune og sidst men ikke mindst rød solhat. Jeg begynder at tage Echinaforce i starten af efteråret, i håbet om at undgå dumme dage på halv kraft og med kroppen fuld af ubehag.

Skulle uheldet alligevel være ude, så kan Echinaforce heldigvis også lindre lette forkølelsessymptomer, så man hurtigere kan blive frisk og have det godt igen. Man tager det som dråber i et glas vand og smagen er til den bitre side, men jeg er fan alligevel, for jeg bilder mig ind, at effekten er større, når det smager, som om det virker ;)

 

Er jeg blevet forkølet, så fortsætter jeg med at tage dråberne et stykke tid efter, at forkølelsen har sluppet sit tag. Ofte har man lidt for travlt med at komme tilbage til hverdagen (jeg har i alle tilfælde), og så er det, at forkølelsen rammer på ny. Med Echinaforce kan du forebygge et nyt angreb og komme helt ovenpå igen.

Jeg tager det typisk nogenlunde kontinuerligt henover efteråret, holder så en pause og starter op igen, når der er nogle i mine omgivelser, der begynder at blive forkølede igen i januar/februar.

Den solhat der er i Echinaforce dyrkes økologisk og lokalt i Schweiz, hvor planterne og deres rødder bliver forarbejdet på stedet, straks efter de er høstet. På den måde kan man sikre, at de aktive stoffer i planten bevares bedst muligt i det endelige produkt. Denne produktionsmetode er unik, idet der udelukkende anvendes friske planter i produktet.

Jeg har selv haft glæden af den smukke røde solhat i blomsterform i sommer på min altan og ligesom jeg glædes over dens egenskaber nu, så trak jeg også på smilebåndet over den i sommer, hvor den var biernes og brumbassernes favorit. Dens nektar må være særligt lækker, gad vide om bierne nogensinde bliver forkølede ;)

 

Sådan gør du
Tag 30 dråber i et glas vand eller juice 3-5 gange dagligt i maksimalt 8 uger i træk. Echinaforce er et naturlægemiddel, husk at læse indlægssedlen.

 

Jeg ønsker jer et godt efterår og en herligt, forkølelsesfri jul ♥

 

Echinaforce® Orale dråber (udtræk af Purpur solhat), pakningsstørrelser 50 ml/100 ml/ 2 x 100 ml. Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til brug ved lindring af lettere forkølelsessymptomer. Styrker kroppens immunforsvar og øger derved modstandskraften overfor forkølelse. Dosering: Voksne: 30 dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt i højst 8 uger. Må kun efter aftale med læge anvendes til gravide, ammende eller børn under 12 år. Særlige advarsler og forsigtighedsregler inden brugen: Bør ikke bruges sammenhængende i mere end 8 uger af gangen. Kontakt læge ved forværring af symptomer eller høj feber. Allergiske patienter skal kontakte lægen inden brug. Præparatet indeholder ethanol (65 % Vol.) og må derfor ikke anvendes hvis du er i behandling med antabus eller metronidazol (mod betændelse). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. krysantemum eller bynke). Tuberkulose, leukæmi, bin- devævssygdomme og andre autoimmune sygdomme. Dissemineret sklerose. HIV-infektion, anden immundefekt eller immunosupressi- on. Sygdomme relateret til hvide blodlegemer. Bivirkninger: Ingen almindelige bivirkninger er registreret.

(Visited 2.922 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

7 Kommentarer

  1. Jeg har kun en ting at sige: D vitamin. Efter at jeg fik konstateret underskud og lærte, at jeg skal tage D vitamin tilskud året rundt, er jeg stort set aldrig forkølet. Som barn og ung havde jeg 3-4 omgange hver vinter. Hold nu op, hvor ville jeg ønske, man havde været bevidst om, at der var noget der hed D-vitamin mangel dengang.

  2. Til info, så ligger crossainter under en liste, med hvor man kan få mere D vitaminer fra. Hvis man nu ikke føler, man har fået nok D vitamin fra solen en dag :P

  3. Tak søde Emily. Jeg føler dette indlæg er som skrevet til mig. Jeg er nybagt mor, og jeg har siden fredag været syg. Det er ganske enkelt frygteligt at være forkølet, når man ikke får sovet om natten, så jeg har straks været nede og købe produktet.